Frankrig
I Frankrig arbejder bl.a. parisiske advokat-konstellationer for at ændre de familieretslige processer med inspiration i den belgiske “Dinant-model”.
Man er af den opfattelse at dette vil medføre et langt mere konstruktiv miljø for alle sagens parter og dermed fremme sandsynligheden for at opnå bedre og mere holdbare aftaler til gavn for barnet.
Præcisering af lovgivning: "Bevis"
I forbindelse med ajourføring af lovgivning på det familieretlige område, er man i Frankrig i færd med at præcisere, at det er i barnets tarv at begge forældre støttes i samvær, med mindre der foreligger bevis for specifikke forhold, der taler imod dette.
Det interessante er anvendelse af ordet bevis.
En tilsvarende tilgang i Danmark vil gøre op med “Børne- og Socialministeriets vurderering, at et krav om dokumentation af volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode.”
I disse sager, hvor barnet tager afstand fra samvær/kontakt og der ikke foreligger bestyrket mistanke om forhold af strafferetslig karakter begået mod barnet (afdækket ved fx. retsmedicinsk udredning), må spotlight rettes mod forældrene fx. i form af grundig psykologfaglig udredning.
Men hvordan med (skjult) manipulation af barnet?
Man har ikke løst manipulationen af barnet / barnets reaktion på en forælders adfærd (kombination af udsagn, handlinger og kropssprog) der oftest udføres indenfor hjemmets fire vægge, hvor bevisførelse i sagens natur er udfordrende, også fordi at børnesamtaler hverken må få karakter af forhør eller af at lægge barnet ord i munden.
Kildemateriale
Lovforslag 308 – fremsat 16. december 2021
Link: Klik her
Artikel 373-2-11
Link: Klik her
Stk. 3: Dommerens indgriben i familie-sager (artikel 373-2-6 til 373-2-13)
Link: Klik her
Genskab samarbejdet trinvist - trods forværret krise
I Frankrig er det muligt ved dom at pålægge forældrene at indgå et mæglingsforløb, der har til formål at etablere og gennemføre en handlingsplan, der ud over at beskytte barnet også skal hjælpe forældrene til at ændre adfærd.
Michèle Savourey, klinisk psykolog, familierådgiver og grundlægger af IPAM har udviklet en tilgang, der trinvist hjælper forældrene tilpasset til situationer med forværret krise og behov for beskyttelse af børn.
Bryder med sociale aktørers sædvanlige praksis.
Forældrenes og familiernes plads kommer først med denne tilgang. Faktisk er det i sidste ende dem, der skal ændre deres adfærd over for barnet i fare. Forældre og familier inddrages derfor fra starten af processen, fra evalueringen af konteksten, til handlingsbeslutninger træffes.
Offentlige myndigheders indblanding i familiernes privatliv er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt. Handlingen har til formål at lave konkrete arrangementer for barnet.
Mediationstilgangen lægger vægt på nutiden og fremtiden. Den leder ikke efter årsagerne til dysfunktionen. Det er heller ikke at forveksle med terapeutisk arbejde rettet mod dybdegående forandringer. Denne tilgang er således i overensstemmelse med artikel 8 i EMRK om beskyttelse af familielivet .
Forældre melder sig ikke frivilligt til de iværksatte indgreb, men er forpligtet til det ved rettens afgørelse. Denne begrænsning sætter eksplicit arbejdsrammen, men omsættes ikke til forpligtelser.
Eksempel på forløb
Mæglingstilgangen forløber i fire faser (som kan gentages om nødvendigt).
1: Identificer et konkret mål svarende til et udækket behov hos barnet. For eksempel at barnet holdes ude af konflikter (at konflikterne ikke stoppes) eller at tilbagevenden til familien, i weekenden, sker uden vold.
2: Overvej de involverede forældres og voksnes behov, i forhold til målet eller vanskeligheden, der skal løses. For eksempel at føle sig bedre respekteret af andre.
3: Lav en liste over mulige handlinger for konkret at nå målet. Den professionelle kan derefter identificere originale og relevante ideer i forslag fra børn og forældre.
4: Vælg den valgte mulighed med validering af fagpersonen. Dennes verifikation af hensigtsmæssigheden af de valgte muligheder for den unge og familien er et nøgletrin i processen. I denne fase kan alle kontrollere, at der tages hensyn til deres egne behov, og at de bevarer magten til at handle i det endelige valg..
Således er de konkrete handlinger for at nå målet detaljerede. Desuden er metoder til at spotte fremskridt mod målet specificeret.
Denne tilgang genopretter forældrenes værdighed, hvis rolle og plads forstærkes i deres og børnenes øjne.
Opgavens forankring:
Hvis man i Danmark lod sig inspirere af den belgiske Dinant-model kunne et af rettens redskaber til at sikre barnets ret til familieliv, være dom til et sådan forløb. Det faglige ansvar burde da forankres regionalt, i et af de 15 politidistrikter eller hos en privat aktør med relevante forudsætninger, frem for kommunalt.
I stedet for årelange udredningsforløb, overvågende samvær med urimelige ventetider kunne man på en vis, der imødekommer SMART modellens tilgang om at være Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsafgrænset, fremme barnets ret til familieliv.
Tilgangen praktiseres både i Frankrig og Canada (Quebec).
Kilder