Fyringsrunden - 2023
Forløbet der i virkeligheden handlede om udløb af tillægsbevillinger.
Og som efterfølgende blev anvendt til at skaffe tillægsbevillinger – og nye rettigheder/opgaver til Familieretshuset via “Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023.
Annoncering af nedskæringer
2023.08.24
Nedskæringer i Familieretshuset: Ca. 100 afskediges
Familierethusets direktør har idag bebudet at man står foran at skulle afskedige ca. 100 årsværk.
Dette uden at medføre længere ventetider på mødeafholdelse, længere sagsbehandlingstider eller forringede tilbud.
Det lyder umiddelbart lidt for godt til at være sandt vil nogen måske mene. Særlig i lyset af at der rent strukturelt ikke er sket nogen ændringer i rammerne for det familieretslige område – hverken lovgivningsmæssigt, procesmæssigt eller målsætningsmæssigt.
Antal årsværk:
2023: 828*
2022: 757
2021: 680
2020: 540
2019: 422
2018: 422
* Antal ansatte på nuværende tidspunkt. Nogle kan være ansat på deltid.
Kommentar
De grundlæggende forhold ændres ikke ved tillægsbevillinger.
Familieretshusets udgangspunkt og processer er i sig selv konfliktskabende/optrappende, ligesom en række politisk definerede rammevilkår og målsætninger.
Det er ikke overraskende, idet Familieretshuset jo er lykkedes med fortælling “at alle problemerne skyldtes en oprindelig underfinansiering”.
Man er gået fra 422 årsværk i 2018 til 828 (est.) i 2023. En vækst på mere end 90%. Ved den skitserede tilpasning vil væksten være på ca. 70%. Reduktionen skal afspejle at man nu har elimineret sagspuklen oparbejdet i 2019-2021. Realvæksten er et udtryk for at familieretsreformen har forværret sagstilgangen til ugunst for børn og forældre.
Fremadrettet udtrykker FRHs direktør at “dette uden at medføre længere ventetider på mødeafholdelse, længere sagsbehandlingstider eller forringede tilbud.”
De nuværende ventetider og sagsbehandlingstider er allerede stærkt problematiske, ligesom kritikken af de nuværende tilbud. Så reelt kan man fremskrive aktuelle problemstillinger til at være gældende de næste mange år.
Vil flere penge til området da løse problemerne?
Svaret er nej, i bedste fald vil nogle problemer kunne reduceres i begrænset omfang.
Hvorfor det?
Fordi det familieretslige system hviler på en række forkerte præmisser, som kun delvist kan tilskrives politisk definerede rammevilkår og manglen på løbende opfølgning.
Eksempler:
Familieretshusets udgangspunkt og processer er i sig selv konfliktskabende / konfliktoptrappende. Samarbejdet med Familieretten og kommunerne er ligeledes problematiske – og her har de to sidstnævnte naturligvis også et ansvar.
Familieretshusets kernekompetence er juridisk funderet – kulturen har mere end 30 år på bagen. Den psykologfaglige del er i bedste fald svag. Først i slutningen af 2021 blev der etableret et fagcenter. Fagcenteret synes desværre heller ikke at være up-to-date.
Man har tillagt “konflikt” og “samarbejdsproblemer” en særlig vægt. Men præmissen er forkert.
Helt fra begyndelsen sammenlignes forældre og sættes i en position, hvor de skal forsvare deres evne til at være forældre og komme ud af sammenligning som for et barn værende bedre end den anden. I sådan et klima kræver man, at de begynder at samarbejde og begynder at blive enige. Selvom vi alle forstår, at forældrenes aftale er den bedste løsning, tager systemet faktisk mange skridt, uden at reflektere over de konsekvenser, der gør aftalen svær eller umulig for forældrene.
Dette har man endda politisk cementeret ved at anbefale, at forældre i “konflikt” eller med “samarbejdsproblemer” ikke af det familieretslige system skal gives mulighed for ligeværdige samværsordninger. Derved skærpes “konflikt” og “samarbejdsproblemer” idet børnene oftest er ønskebørn, som begge forældre føler stort ansvar for og tilknytning til.
Man synes heller ikke at forstå at det at afbryde eller minimere barnets kontakt til en ikke uegnet forælder mens man “udreder” en sag, i sig selv har skadesvirkning over tid med tilsvarende effekt, som det man “beskytter” barnet mod.
Man synes heller ikke at forstå, at man ved ikke at sikre barnet god kontakt til begge forældre efter et brud, men i stedet rådgiver til skæve ordninger eller fastsætter “midlertidigt kontaktbevarende samvær” da forstærker man barnets utryghed i en tid, hvor det vigtigste for barnet er at den opbyggede tilknytning til sine primære omsorgspersoner fastholdes i omfang og stabilitet.
Indsigt i nyere tilknytningsteori, udviklingspsykologi og epigenitik synes fraværende til fordel for +20 år gamle myter uden forskningsmæssig evidens.
“Nedskæringerne” i sig selv kommer ikke til at betyde det store:
Der vil fortsat være alt for mange børn, forældre og bedsteforældre der kommer til at miste kontakt i løbet af opvæksten (est. +130.00 er i dag berørt).
Der vil fortsat være alt for mange par der ikke oplever sig hjulpet i mødet med det familieretslige system, tværtom.
Der vil fortsat være alt for mange børn, hvis livskvalitet forringes som følge heraf.
Der vil fortsat være en overrepræsentation af delebørn i psykiatrien, med uddannelsesfrafald, i kriminalitetsstatistikker, i mistrivselsstatiskker, med tidlig alkoholdebut og øget alkohol/stofmisbrug.
Det der betyder noget, er et fortsat fravær af politisk lederskab til at skabe forandring.
PS! Indtil nu er der i øvrigt ikke nogen der har spurgt til om der budgetmæssigt burde afsættes et beløb til at rette op på konsekvenserne for de børn og forældre, som blev ramt af konsekvenserne af “underfinansieringen”.
Kilde
Familieretshuset
ink: Klik her
Pernille Rosenkrantz-Theil signalerer vilje til at spendere flere penge på det familieretslige område
2023.08.28
Pernille Rosenkrantz-Theil signalerer vilje til at spendere flere penge på det familieretslige område
Til DR Nyheder svarer ministeren “Nej. Det handler om at få omlagt noget struktur og selvfølgelig tilføre ekstra midler” til spørgsmålet “Kan problemet løses uden at tilføre ekstra ressourcer?
Vil man kaste gode penge efter dårlige?
Spørgsmålet er om man vil imødekomme de bekymringer som forskellige aktører i det familieretslige system har givet udtryk for, i modsætning til Familieretshusets eget signal, hvor man nu mener at have styr på sagsbunker og kvalitet. I så fald synes man at kaste gode penge efter dårlige. Det samme gælder hvis man ukritisk følger alle de anbefalinger som Tænketanken Justitia er fremkommet med i rapport fra dags dato. Et signal fra ministeren om at man fx. vil afsætte flere midler til udførsel af flere børnesagkyndige undersøgelser jf. Tænketankens Justitia’s forslag vil klinge hult, og svarer til forrige regerings signal om at trylle 1.000 sygeplejersker frem hvilket ikke var i nærheden af at lykkes her fire år senere.
Hovedårsagen til at en sådan tilgang er dømt til at mislykkes, er beskrevet her under delafsnittet “Kommentar: Børnesagkyndige undersøgelser“ i afsnittet “Rapport 2023.08.23”
Plejer DR Nyheder særinteresser?
DR Nyheder forsøger at udlægge Familieretshusets kommende nedskæringer som at handle om en presset økonomi og faldende bevillinger, i stedet for det der i virkeligheden er tale om – udløb af midlertidige tillægsbevillinger. Man kan spørge sig selv hvilke interesser DR Nyheder varetager ved en sådan vinkling.
Man kan håbe at regeringen formår at holde tungen lige i munden og ikke fristes til at imødekomme Børns Vilkår, Mødrehjælpen og Socialrådgiverforeningens bekymringer, men i stedet fokuserer på struktur og rammevilkår for derigennem at skabe varige forandringer.
Kilder
DR Nyheder
Link: Klik her
Familieretshusets nedskæringsrunde - ramte faggrupper
Link: Klik her
Den politiske "overraskelse"
2023.09.28
Politikere overrasket over “nedskæringer” i Familieretshuset
I artikel i Altinget 27. september udtaler såvel politisk ordfører Mette Thiesen (DF) som socialordfører Theresa Berg Andersen (SF) om de iværksatte nedskæringer, der i virkeligheden er tilpasninger som følge af udløb af tillægsbevillinger.
Hvad der reelt er bekymrende, er at ingen af politikerne synes at have forstået de reelle problematikker.
SF’s socialordfører vil fortsat gerne trylle flere psykologer frem, der har lyst og interesse til at lave børnesagkyndige undersøgelser. Ifølge artiklen mener hun at “de børnesagkyndige undersøgelser bruges blandt andet til at afklare komplekse skilsmissesager, samt give indsigt i barnets perspektiv og forældrenes samarbejdsevne”.
DF’s politiske ordfører vil gerne bekæmpe “forældrefremmedgørelse” uden at have en præcis definition på, hvad dette er, men håber på, at forhandlingerne fører til, at begrebet forældrefremmedgørelse defineres særskilt i loven. I artiklen citeres hun for at udtale “Det er manipulation og hjernevask, der foregår i nogle familier for at få barnet vendt væk fra den anden forælder. Det er frygteligt både for barnet, der manipuleres og for den forælder, der ender med at miste sit barn af uretmæssige grunde.”
Ingen af dem synes at have forstået kompleksiteten og behovet for at rekonstruere det familieretslige system og det lovmæssige fundament, det hviler på. Ingen af dem anvender den indsigt, der stilles til rådighed.
Tænketanken Justitia’s direktør er overbevist om at egen rapport anviser, hvor der skal sættes ind for at rette op på “retssikkerheden”, fortsat uden at skilsmissesbarnets perspektiv indgår heri.
Kilder
Artikel, Altinget
Link: Klik her
Artikler
Artikel, AdvokatWatch: Advokat langer ud efter ledelsen i Familieretshuset: “Strategisk træk”
Link: Klik her