Genskab samarbejdet trinvist - trods forværret krise
2023.12.29
Frankrig: Genskab (forældre)samarbejdet trinvist – trods forværret krise
I Frankrig er det muligt ved dom at pålægge forældrene at indgå et mæglingsforløb, der har til formål at etablere og gennemføre en handlingsplan, der ud over at beskytte barnet også skal hjælpe forældrene til at ændre adfærd.
Michèle Savourey, klinisk psykolog, familierådgiver og grundlægger af IPAM har udviklet en tilgang, der trinvist hjælper forældrene tilpasset til situationer med forværret krise og behov for beskyttelse af børn.
Bryder med sociale aktørers sædvanlige praksis
Forældrenes og familiernes plads kommer først med denne tilgang. Faktisk er det i sidste ende dem, der skal ændre deres adfærd over for barnet i fare. Forældre og familier inddrages derfor fra starten af processen, fra evalueringen af konteksten, til handlingsbeslutninger træffes.
Offentlige myndigheders indblanding i familiernes privatliv er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt. Handlingen har til formål at lave konkrete arrangementer for barnet.
Mediationstilgangen lægger vægt på nutiden og fremtiden. Den leder ikke efter årsagerne til dysfunktionen. Det er heller ikke at forveksle med terapeutisk arbejde rettet mod dybdegående forandringer. Denne tilgang er således i overensstemmelse med artikel 8 i EMRK om beskyttelse af familielivet.
Forældre melder sig ikke frivilligt til de iværksatte indgreb, men er forpligtet til det ved rettens afgørelse.
Denne begrænsning sætter eksplicit arbejdsrammen, men omsættes ikke til forpligtelser.
Eksempel på forløb
Mæglingstilgangen forløber i fire faser (som kan gentages om nødvendigt).
1: Identificer et konkret mål svarende til et udækket behov hos barnet. For eksempel at barnet holdes ude af konflikter (at konflikterne ikke stoppes) eller at tilbagevenden til familien, i weekenden, sker uden vold.
2: Overvej de involverede forældres og voksnes behov, i forhold til målet eller vanskeligheden, der skal løses. For eksempel at føle sig bedre respekteret af andre.
3: Lav en liste over mulige handlinger for konkret at nå målet. Den professionelle kan derefter identificere originale og relevante ideer i forslag fra børn og forældre.
4: Vælg den valgte mulighed med validering af fagpersonen. Dennes verifikation af hensigtsmæssigheden af de valgte muligheder for den unge og familien er et nøgletrin i processen. I denne fase kan alle kontrollere, at der tages hensyn til deres egne behov, og at de bevarer magten til at handle i det endelige valg.
Således er de konkrete handlinger for at nå målet detaljerede. Desuden er metoder til at spotte fremskridt mod målet specificeret.
Denne tilgang genopretter forældrenes værdighed, hvis rolle og plads forstærkes i deres og børnenes øjne.
Opgavens forankring
Hvis man i Danmark lod sig inspirere af den belgiske Dinant-model kunne et af rettens redskaber til at sikre barnets ret til familieliv, være dom til et sådan forløb. Det faglige ansvar burde da forankres regionalt, i et af de 15 politidistrikter eller hos en privat aktør med relevante forudsætninger, frem for kommunalt.
I stedet for årelange udredningsforløb, overvågende samvær med urimelige ventetider kunne man på en vis, der imødekommer SMART modellens tilgang om at være Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsafgrænset, fremme barnets ret til familieliv.
Tilgangen praktiseres både i Frankrig og Canada (Quebec)
Kilder