Familieretshusets guideline vedr. forældrefremmedgørelse
Til internt brug har Familieretshusets “Videnscenter” udarbejdet en faglig guideline – udateret – med titlen “Faglig guideline vedr. forældrefremmedgørelse”.
Der er tale et internt redskab, som i den foreliggende form (PDF) bærer præg af, at det ikke er muligt at navigere via de illustrerede menupunkter.
Dokumentet fremstår endvidere som værende ukomplet.
I det følgende en række nedslagspunkter, der vækker undren
Indholdsfortegnelse
Den politiske definition af "forældrefremmedgørelse"
En helt grundlæggende problemstilling er at man politisk har forsøgt at definere en psykologisk problemstilling, frem for at lade de fremmeste psykologer og psykiatere herom.
En helt anden grundlæggende problemstilling er at man politisk ikke har valgt at fokusere på inkorporering af EMD-afgørelser, der på tydelig vis anviser statens forpligtigelser i forhold til at sikre barnets bedste med udgangspunkt i konventioner, som Danmark har tiltrådt, men i praksis ikke efterlever.
At man så har valgt en definition, begrundet med hensynet til forældrene, fortæller at det ikke er barnets bedste der har haft det politiske fokus, men hensynet til udvalgte segmenters følelser.
Så enhver politiker der gav eller giver opbakning til lovforslag L66, hvorved “forældrefremmedgørelse” blev indarbejdet i dansk lov, har vægtet hensynet til til en række interesseorganisationer frem for de berørte børn.
Familieretshusets tilgang til "forældrefremmedgørelse"
Familieretshuset forsøger i faglig guideline at positionere sig på en vis, hvor man fremstiller sig som værende objektiv og neutral.
Men det formår man ikke,
– når man udelader væsentlig forskning
– tilvælger en forklaringsmodel på bekostning af en anden mere undersøgt
– udelader en tredje model baseret på anerkendte psykologisk begreber og tilhørende diagnostiske koder
og samtidig refererer til en række kilder, der er kendt for ikke at bedrive lødig forskning men i stedet politiserer området med en kønspolitisk agenda.
Man henviser til en definition af “forældrefremmedgørelse” fremsat af Kelly og Johnston i 2001, som også fremgår af den norske vejledning om samværsvægring fra 2020.
Hovedforfatteren bag den norske vejledning advarede både socialministeren oo socialudvalget mod at anvende den valgte definition få dage før vedtagelse af L66.
Kelly og Johnston er hhv. forsker med psykologfaglig baggrund og jura-professor.
Visse kredse inddrager gerne forfatternes arbejde, som var et forsøg på at gøre op med “parental alienation syndrome”. Heller ikke deres definition har fået bred international anerkendelse.
Familieretshusets tilgang synes at være politisk motiveret og savner en solid psykologfaglig forankring.
Her skal man erindre at Familieretshuset først i starten af 2023 nødtvunget accepterede “forældrefremmedgørelse” grundet daværende socialministers Pernille Rosenkrantz-Theil tilkendegivelse. Frem til da havde Familieretshuset såvel som daværende socialminister Astrid Krag afvist eksistensen heraf.
Barnets adfærd som trigger
Når man politisk vælger en tilgang, hvor det er barnets adfærd og reaktioner som skal lægges til grund, da har man valgt en tilgang hvor man afventer barnets reaktion på overbelastning.
Dette uden nogen form for perspektivering af hvor skadet barnet på tidspunktet for reaktionen allerede er blevet.
Dette uden nogen form for perspektivering af at børn ikke nødvendigvis reagerer udadrettet.
Politisk har man valgt passivitet som metode til at sikre barnets bedste når der kommer til adfærden “forældrefremmedgørelse” og . samværschikane.
Familieretshuset synes at være garant for den politiske tilgang.
Kommentarer til indhold af faglig guideline
Det følgende repræsenterer nedslag relateret til den faglige guide.
Multifaktor model - valgt trods "begrænset mængde af studier"
Familieretshuset vælger den multi-faktorielle model trods at man konstaterer “der fortsat er en begrænset mængde af studier” og at single-faktor modellen tager udgangspunkt i “meget forskning”
Enkeltfaktormodel versus multifaktormodel: FRH udelader det systemiske bidrag til "forældrefremmedgørelse"
Faglig guideline er bemærkelsesværdig, også når den sammenholdes med familieretshusets vidensnotat.
Begge beskrivelser mangler perspektiver, hvor man inddrage det systemiske bidrag til dynamikkerne, der udspiller sig i og omkring et forældrebrud – herunder:
a) det familieretslige systems egne bidrag til eskalering af konflikt;
– tid; ventetid, procestid
– visiteringsmodel; ensidig fokus på risici
– skriftlig
– bias
– “den bedst egnede forældre”
b) det politiske niveaus bidrag til konfliktskabelse;
– særrettigheder
– privilegier
knyttet til det at være “bopælsforælder”
c) omfanget og karakteren af børneinddragelse;
– belastningen af barnet, – det at barnets ønske om at afbryde samvær, kan fremme en forælders motivation for at manipulere med barnet
I beskrivelsen af multifaktormodellen indgår ikke “manipulation”. Således nedtones betydningen afvigende personlighedstræk og traumer og hvorledes disse udspiller sig når en forælder
Hovedparten af personlighedsforstyrrelsesvarianterne med træk fra DSM Vs cluster B har en manipulativ karakter – uanset om det drejer sig om de mere rene varianter eller varianterne der spreder sig bredt over adskillige af undergrupperne (dark triad). På den vis synes Familieretshusets Videnscenter at ikke tillægge denne viden fra psykopatologiens verden særlig betydning – eller repræsenterer en tilgang hvor man forsøger at fremelske forklaringsmodeller, der i højere grad burde være omfattet af eget professionsdomæne.
Kommentar:
Af netop disse årsager er det stærkt bekymrende hvis man fra politisk tror, at Familieretshuset guideline til imødegåelse af “forældrefremmedgørelse” aka skjult manipulation er forankret i en ren faglig tilgang.
Følger
Følger
Følger
Følger
Kildeliste
Publikationen mangler en reel kildeliste.
Der mangler også en række studier, metastudier og undersøgelser,
Publikationen anvender ikke materiale fra fx. PASG, Dr. Craig Childress, Karen Woodall og tilsvarende.
Udsagn: Det drejer sig om "få tilfælde", "ofte kompleks årsager", "kan sjældent alene forklare"
Familieretshusets guideline anvender et kommunikativt trick,ved at benytte biord til at kvantificerer forhold eller omfang, dog uden at angive kilder der underbygges forholdet.
Denne tilgang kan dog indebære at “faglig guideline” medvirker til at aflede opmærksomheden fra en given problematik, fordi sandsynligheden herfor er “lav”, eller leder opmærksomheden i en given retning – desuagtet at der ikke er viden herom. Man forhåndspåvirker altså læseren uden behørig evidens.
Dermed er Familieretshusets udgangspunkt heller ikke neutralt, trods at man gentagne gange betoner dette.
I Famiieretshusets vidennotatet (side 9) anvendes en tilsvarende tilgang hvor der med reference til USA, at det vurderes af teoretikere og forskere på feltet, at det kun er i ganske få tilfælde at der sker intentionel forældrefremmedgørelse og i disse kombination med med psykisk sygdom eller andre tilstedeværende risikofaktorer.
Der er blot ingen kildehenvisninger, hvorved udsagnet fremstår som en påstand.
Kønsstereotype eksempler
Følger
Faglige forudsætninger
Målgruppen for den faglige guideline synes at være ansatte i Familieretshuset, dvs. jurister, socialrådgivere, pædagoger og lærere samt i et begrænset omgang også (relativt nyuddannede) psykologer.
Det er alene autoriserede psykologer, der har modtaget supervision som en del af deres praktiske arbejde.
Familieretshuset synes at insistere på, at der ikke kun er en årsag til afvisning
Følger
EMD-afgørelser inddrages ikke
Afsnittet “et felt præget af uenighed”
Familieretshuset skriver “Der har været – og er fortsat – megen debat om, hvordan man kan forstå det, når børn mister og/eller afviser kontakt med en forælder. Og dermed også uenighed om, hvordan man bør handle, så det tjener barnets bedste”
Hvem der er uenige, er ikke angivet. Og det er reelt heller ikke så interessant, da den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) tydeligt har signaleret hvad statens forpligtigelser er, når det kommer til at sikre barnets bedste.
Hvis man er i tvivl om dette, kan man med fordel kigge nærmere på oversigten over EMD-afgørelser, der på en lang række områder synliggør at dansk praksis er på afveje.
Læs mere: Klik her