2024.02.20

Bindes politikere endnu et fantasi-projekt på ærmet?

Ifølge “Aftale om en forbedret familieretligt system” af 30.11.2023 lægges der op til at Familieretshuset skal hjemtage psykologopgaver og øge produktionen af børnesagkyndige undersøgelser.

Men er det overhovedet realistisk – og er det faglige fundamentet til stede herfor?

Den psykologfaglige underrepræsentation i Familieretshuset er uforandret

Tidligere vicedirektør Jakob Buch kommer ikke til at blive erstattet af en anden vicedirektør.

Dermed overgår det organisatoriske ansvar for den psykologfaglige del til nyansatte Andreas Berggreen.
Link: Klik her 
Andreas Berggreen kommer med en baggrund fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Link: Klik her 
Hans uddannelsesbaggrund er cand. scient. pol.

Ansvar for Børne- og forældrefagligt kontor har Kirsten Rosenkilde Olsen
Link: Klik her 
Hendes uddannelsesbaggrund er jurist.

Det er disse personer, der skal drive den faglige udvikling i Familieretshuset, således at
– man kan gennemføre op til 1.000 BSU årligt (mod 100 nu)
– tiltrække psykologer til fastansættelse i region Hovedstaden
– etablere guidelines som skal forebygge/forhindre “forældrefremmedgørelse” – det i en kultur som for et år siden afviste eksistensen af begrebet (!)

Det fremstår som den forrige regeringens håbløse ambition om at fremtrylle 1.000 sygeplejersker – blot tilsat endnu flere snubletråde

– det ringe faglige psykologfaglige fundament som Familieretshuset pt. står på er uforandret
– psykologer kan få mere attraktivt arbejde udenfor FRH, særligt i Region Hovedstaden
– de kommer ikke til at slippe for det konfliktfyldte miljø, som FRH medvirker til at optrappe
– de kommer ikke til at hjælpe familierne i mål med at sikre børnene god og omfattende kontakt til begge forældre, men skal fortsat “bedømme” forældrene
– de kommer ikke til at kunne tilrettelægge deres arbejdsliv på samme vis som nu, men skal i stedet “producere”
– de kommer ikke til at indgå i et fagmiljø, hvor der kan sparres med kollegaer med indsigt i fx. psykopatologi
– der er ingen udpeget til Det Rådgivende Udvalg for Familieretshuset med tung psykologfaglig baggrund (så slipper man at blive konfronteret med reel faglighed).

Et af argumenterne for at ansætte egne psykologer, er at eksterne psykologer ikke vil påtage sig BSU opgaver, fordi disse ofte afstedkommer klager til Ankestyrelsen, som psykologerne skal håndtere for egen regning. Ved ansættelse i Familieretshuset vil psykologen kunne anvende arbejdstid på at besvare Ankestyrelsens henvendelser. Men frem for ansættelse kunne man politisk afsætte beløb til kompensation af privatpraktiserende psykologer for håndtering af klager, der ikke tages til følge.

Armslængde-princippet synes i fare når man hjemtager ansvaret for børnesagkyndige undersøgelser.

Hvordan vil man politisk sikre at sagsbehandlere, psykologer og “børnesagkyndige” ikke drøfter en sag?
Hvorledes vil man forhindre at en sag drøftes på gangene, i kantinen eller ved kaffemaskinen – helt “tilfældigt”.
Hvorledes håndteres klager over psykologer?

Ifølge oplægget skal forældrene kunne vælge en ekstern psykolog til af forestå BSU – hvis de er enige.

Hvis ikke de er enige, bliver de påtvunget en psykolog ansat i Familieretshuset.

Nogle vil måske spekulere i netop dette, da udfaldsrummet ofte synes at være til bopælsforælders fordel.

Det er derfor endnu et retssikkerhedsmæssigt problem der indføres.

Det er et politisk ansvar

Kilder

Aftale om et forbedret familieretligt system udvander inddragelse af psykologfaglighed yderligere
Link: https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/712738700790610/

Aftale om et forbedret familieretlig system: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/712180560846424/

familieretshuset.info