Afsagt: 2020-09-08

Kort beskrivelse:

Højesteret fandt – ligesom byretten og landsretten – at M gennem en længere periode havde udøvet grov samværschikane. Højesteret fandt, at en dermed forbundet manglende indbyrdes tillid og kommunikation mellem forældrene om B’s forhold gav holdepunkter for at antage, at forældrene også på længere sigt ville være ude af stand til at samarbejde om B’s forhold. Højesteret fandt derfor, at det var bedst for B, at den fælles forældremyndighed blev ophævet.

Højesteret fandt endvidere, at det var bedst for B, at forældremyndigheden blev tillagt faren, sådan at B fik bopæl hos ham. Højesteret bemærkede, at denne vurdering var bestyrket ved forløbet, efter at landsretten afsagde dom. F måtte på det foreliggende grundlag antages at være den af forældrene, som havde den klart bedste evne til at få fremtidige samværsordninger til at fungere, således at B ville kunne have en god kontakt med begge sine forældre.