Når “ro om barnet” er det sidste der ønskes

Tilbage i 2016 skrev daværende formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, nu afdøde Michael Kaster, i en kronik i Politiken d. 7. september blandt andet følgende:

“Det er en fundamental udviklingspsykologisk byggesten, at et barn oplever at kunne have en god, stabil relation til begge sine forældre. Børn er fra fødslen i stand til at skabe tilknytning til begge forældre og ikke blot til den ene, således som det ofte fremlægges.”

Med reference til forskningen beskrev professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer for nylig i psykologernes fagblad Magasinet P, at “massiv forskning har undermineret antagelsen om, at et spædbørn først skal knytte sig til sin mor for efterfølgende at kunne knytte sig til andre: »Evolutionen har sørget for, at menneskebarnet ikke er afhængigt af én person. Barnet knytter sig nært til de nære personer, som drager omsorg for det. (…) Jo flere personer barnet er trygt tilknyttet, desto bedre udvikling«. Og: »Der er således et stærkt forskningsmæssigt belæg for det problematiske i at kønsdiskriminere samværsretten. Barnet har ret til og godt af nær kontakt til og at bo hos både sin far og mor, uanset alder«.

De børn, der i praksis kun har én forælder, har en ringere psykologisk bevægelsesfrihed og bliver nemt for symbiotiske sammen med forælderen.

Forælderen ’lukker’ sig om barnet, og med tiden ’lukker’ barnet sig om forælderen. De bliver et par. Når en forælder danner par med sit barn, ser man oftest også, at denne forælder ikke får en ny kæreste efter skilsmissen, eller at en ny kæreste efterlades med en meget perifer plads.

Det sunde barn er det barn, der alderssvarende kan adskille sig og udvikle sig selvstændigt væk fra forældrene. Det kan et barn med to forældre langt nemmere end et barn med en forælder, fordi det kan eksperimentere med at være fra den ene, mens det søger den anden og omvendt.”

Fravalget af at inddrage denne helt basale indsigt gennemsyrer såvel Forældreansvarslov som praksis i det familieretslige system

Når fundamentet er helt skævt, da ender konstruktionen også ud således.

Den politiske forståelse for, at man endnu engang har forsøgt at bygge videre på et fejlkonstrueret fundament, synes fraværende eller man nægter at anerkende egen utilstrækkelighed. Uanset hvorledes man anskuer det, er ansvaret for at sikre et solidt fundament politisk. Det løses ikke ved at sende flere penge til en eller flere af aktørerne, for derved at købe sig “ro”. 

Når “ro” i virkeligheden fastholder uro i barnet

For de børn, hvor man ved at træffe afgørelser om begrænset samvær eller intet, for at skabe “ro” om “konflikten”, da har man  stedet hos barnet igangsat og forstærket en internalisering af overgrebets negative påvirkning af barnets overlevelsessystem – tilknytningssystemet – og dermed også øget risikoen for negativ påvirkning af barnets udviklingspotentiale. 

Handler “ro” i virkeligheden hensynet til aktørerne i og rundt om det familieretslige system?

Når Børns Vilkår og andre aktører udtrykker “barnet kan ikke tåle konflikten” og dermed accepterer at afbrydelse af samvær er et middel i samværssager “til at skabe ro om barnet”, så er det nok snarere at Børns Vilkår og andre aktører ikke selv kan håndtere at være i et miljø præget af konflikt. Barnet “tåler” konflikten langt bedre, så længe det kan fastholde tilknytningen til begge sine forældre. Det har omfattende peer reviewed forskning dokumenteret igennem det seneste årti.

Denne artikel vinkler dette forhold med udgangspunkt i tilknytningsteorien: Klik her 

Der er ikke behov for “ro” men handling

Der er ikke behov for “at skabe ro”, hverken politisk eller hos barnet. Der er brug for handling, så det familieretslige systems fundamentet og praksis gennemsyres af solid ajourført psykologfaglig indsigt frem for alt andet, og så brudte kontakter kan reetableres.

Handling der tager udgangspunkt i lødig og up-to-date forskning fuldt ud overførbar til danske forhold, og lader dette sammen med FNS børnekonvention for indretning af forældreansvarsloven og det familieretlige system.