Kampen om status som bopælsforælder: Hvad kan der økonomisk være på spil?

Det følgende eksempel har til formål at illustrere hvor stor økonomisk forskel der kan være på at være bopæls- og samværsforældre i en skæv ordning.

Ofte ses regnestykker der illustrerer hvor “velstillet” en enlig forsørger i Danmark kan være. Det er dog kun bopælsforælderens økonomi der fremhæves, mens samværsforælderens ikke nævnes. Set ud fra et børneperspektiv må det dog altid være forældrenes samlede situation, der er interessant.

Derfor giver det mening at kigge nærmere på forskellene, når det offentlige bærer hovedparten af udgifterne, hvorfor udgangspunkt er at begge forældre er på kontanthjælp.

Det følgende er et fiktivt eksempel, hvor der estimeres forskellene i de to forældres økonomi.

Begge er aktuelt kontanthjælpsmodtagere over 30 år i lejebolig (100m2, leje 10.000 kr/md) med to børn under 7 år i en påtvunget 10/4 ordning, hvor begge børn har bopæl hos den ene forælder. Beløb er omregnet til ca. månedligt nettobeløb.

Bopælsforælder:
– kontanthjælp …………………….. 11.950 (16.382 før skat)
– boligstøtte (max. 4.010) …… 4.010
– børnetilskud ………………………..1.072
– ekstra børnetilskud ……………….546
– børnebidrag, normal ………… 2.996
– friplads
Netto, disponibelt ……………….20.574
Netto, efter husleje ……………..10.574

Samværsforælder:
– kontanthjælp …………………….11.950 (16.382 før skat)
– boligstøtte (max. 1.140) ……. 1.140
– børnetilskud ………………………………… 0
– ekstra børnetilskud ……………………. 0
– børnebidrag …………………….. – 2.996
– skattemæssigt fradrag …………. 809
Netto, disponibelt ………………….10.903
Netto, efter husleje …………………… 903

Estimeret difference: 9.671 kr. måned i disponibelt beløb.

Differencen skal dække udgifter til de forpligtelser der påligner bopælsforælderen: Institution (friplads = kr. 0), fritidsaktiviteter (i egen uge), tøj og evt. medicin.

Bopælsforælderen kan dog ansøge om et fritidstillæg på kr. 450,- pr. barn pr. måned (netto). I eksemplet øges derved differencen til kr. 10.571 pr. måned i disponibelt nettobeløb.

Man kan diskutere ovenstående scenaries sandsynlighed. I et vanskeligt brud kan scenariet være som ovenstående i en længere periode. Det er den virkelighed, som kan medføre/bidrage til intense kampe om det at være “bopælsforælder”.

Man kan diskutere alle mulige parametre, der påvirker ovenstående men alt andet lige kan bopælsadresse have en afgørende betydning for hvorledes man økonomisk kan optimere (risikominimere) sin situation ifm. et brud.

Fsva. boligstørrelse kan man spørge sig selv om det generelt er i delebørns interesse at offentlige ydelser kan medvirke til at “der er mere plads hos bopælsforælder end hos samværsforælder”?

Hvis der er graverende fejl i ovenstående, så byd gerne ind hermed, så opstillingen bliver retvisende.

Der kan debatteres alle mulige andre perspektiver af den manglende ligestilling som nuværende forældreansvarslov er udtryk for. Det er dog ikke intentionen med opslaget – i stedet blot at eksemplificere at man straffer delebørn ved ikke at sikre at begge forældre har lige mulighed for at sikre gode nok rammer for samvær.

Forenkling fjerner konfliktelement – og reducerer omkostningerne til Familieretshuset

I Belgien har man valgt at alle ydelser knyttet til barnet deles ligeligt og at der bidrages forholdsmæssigt ud fra indkomst til barnets underhold (dog med minimumsbeløb). Det er ret simpelt og giver dermed ikke anledning til megen spekulation.

En afledt effekt ville være at man kunne minimere omkostningerne til Familieretshusets håndtering af bidragssager.

Man skal naturligvis have for øje, at tilgangen ikke løser alle problemstillinger relateret til det familieretlige område. Det kan dog være en faktor der medvirker til at en delmængde af bar i brud ikke anspores til økonomisk spekulation.

Kilder (marts 2024)

Kontanthjælp
Link: Klik her

Børnetilskud
Link: Klik her

Boligsikring
Link: Klik her

Beregning af boligstøtte
Link: Klik her

Børnebidrag, satser
Link: Klik her

Skattemæssig værdi af børnebidrag
Link: Klik her

Friplads
Link: Klik her

Fritidstilskud
Link: Klik her

familieretshuset.info