“Jamen, har I ikke fælles forældremyndighed? Jo, men det får mig ikke til at se min søn.”
”Når vi er ude af balance, så har vi brug for et system, der hjælper os med at genskabe den balance igen. Jeg er et menneske og forælder – som alle andre forældre – med følelser og ønsker for vores børn. Det er det, det handler om – ligeværdigt forældreskab”
Der findes mange familieformer. Mie er mor til en søn sammen med en anden mor. Hun er også udnævnt ”samværsforælder” af systemet. Det betyder, at hun har langt færre rettigheder end den anden forælder. Med Mie’s historie vil vi gerne signalere, at problematikkerne i det familieretslige system grundlæggende ikke handler om køn eller seksualitet – det handler om ligeværdigt forældreskab. Det har vores børn brug for.
Vi giver ordet til Mie.