Krisecentre: Uegnede til andet end kortvarige ophold for børn
Indledningsvist må man spørge sig selv om ophold på krisecentre er et hensigtsmæssigt miljø for børn og unge at opholde sig i en hverdagslignende situation. I lighed med ophold i fængsler er det klare svar, hvis man inddrager psykologfaglig indsigt: ”Nej”. Alligevel forekommer det i alt for stort omfang i Danmark. Der kan naturligvis være enkelte undtagelser, hvor der ikke er alternativer dertil
Indholdsfortegnelse
Problemets omfang
Tal fra Danmarks Statistik (2021) for kvindekrisecentre
– 2.254 børn havde ophold, 81 dog kun et døgn
– 1/3 af krisecenterophold varer mellem 31 og 119 døgn (ca. 800 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mellem 6-30 døgn (knap 600 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mere end 119 døgn (ca. 550 børn)
Hvis der havde eksisteret ligestillede mandekrisecentre i 2021 og kønsforholdet fsva. voldsudøvelse kønnene imellem ifm partnervold (55/45) og vold mod børn (48/52) anvendes, da ville det indebære at behovet for børn på mandekrisecentre ville have set ca. således ud:
– 1.844 børn skulle have haft ophold.
– 1.070 børn skulle have haft ophold længere tid end 31 døgn.
– 461 børn skulle have haft ophold mellem 6-30 døgn.
At mere end 2.400 børn årligt med den nuværende tilgang på området fremadrettet kan befinde sig i et krisecentermiljø mere end en måned og ofte op til tre måneder, synes stærkt problematisk.
Når man ikke har tilstrækkelig fokus på hurtig at sikre barnet god, stabil og omfattende kontakt i denne periode, da udøves “forældrefremmedgørende” adfærd sammenlignelig med samværschikane.
Forandringsmuligheder
Forandringsmuligheder der inddrager et behov for at beskytte reelt voldsudsatte og afbalancerer det med at tilsikre børn en normaliseret hverdag i videst mulige omfang, kunne være at inddrage og kombinere tilgange fra henholdsvis Belgien og Norge. Disse gennemgås i hovedtræk i det følgende.
Relaterede problemstillinger
”Forældrefremmedgørelse” vs. krisecentre og påstande om vold mod barn eller/og forælder
Når man udliciterer myndighed og fagligt ansvar for vurdering af vold vs. samvær til aktører med flere samtidige kasketter og risiko for interessekonflikt, så skaber automatisk en række problemstillinger, der fortsat ikke er håndteret. Et eksempel herpå er anvendelsen af krisecentererklæring.
Uklare voldsdefinitioner
– socialfaglig definition
Det familieretslige systems afgørelser er pålagt at anvende den socialfaglige definition, som i bedste fald kan siges at være upræcis, i værste fald være funderet i tendentiøse undersøgelser og analyser, der savner uvildig fagfællevurdering (peer review) og inddragelse af nyere international forskning forankret i anerkendte videnskabelige studier. Alt for ofte bruges disse til at skabe ekstra opmærksomhed om en problemstilling med henblik på at skabe politisk interesse og økonomisk opbakning.
– strafferetslig definition:
De strafferetslige definitioner som er omfattet af chikanepakken (forældreansvarslovens § 42) og lov om psykisk vold (strafferetslovens §243) synes tilstrækkelige til at adressere hovedparten af de problemstillinger, som ses i det familieretslige system.
Det er dog ligegyldigt, hvis det familieretslige systems hovedformål, indretning og praksis som nu sjældent gør anvendelse heraf.
Krisecentererklæring
Med krisecentererklæringen har man de facto udliciteret et myndighedsansvar til private aktører uden at forholde sig til mulige interessekonflikt eller faglighed.
De facto udlicitering af myndighedsansvar
Disse aktørers tilgang kan være præget af egne holdninger, ideologi eller have andre personlig interesser, der påvirker objektivitet og dermed retssikkerheden for berørte parter.
Eksempel på problemstillinger:
– Staten stiller ikke konkrete og høje faglige krav til uddannelse af den aktør der forestår vurdering / udfærdigelse
– Staten stiller ikke krav om egnetheds-vurdering; har den uddannede en livserfaring i bagagen, der kan medvirke til fejlvurdering (bias)
– Staten stiller ikke krav til at anden myndighed medvirker ved udfærdigelse, for derigennem at øge retssikkerheden for alle berørte parter
– Staten accepterer en erklæring fra en part, der kan have økonomiske eller anden form for særinteresse at udfærdige en krisecentererklæring med dertil hørende opgaver.
Nogen vil utvivlsomt mene at dette er endnu et eksempel på udhuling af almene retslige principper på det familieretslige område.
Andre vil utvivlsomt udlægge den tilgang som frit lejde for personer med personlighedstræk/traumer, hvor det at beskytte et skrøbeligt ego, ubehandlede traumer eller behov for at pleje egne særinteresser på en vis hvor det falder helt naturligt at manipulere, muliggøres.
Andre igen vil hæfte sig ved at der ingen lovansatte frister er for at sikre hurtig udredning og reetablering af barnets kontakt med den forælder, der ikke har taget ophold på krisecenter. Dette i takt med det afdækkes at barnet ikke har været udsat for forhold af strafferetslig karakter.
For det sidstnævnte forhold vil man sandsynligvis opleve, at det at barnet har været vidne til partnervold af episodisk karakter, enten direkte eller indirekte, og derfor kan være traumatiseret, som et argument for at at udskyde eller meget langsom/forsigtig optrapning af samværet. En sådan tilgang signalerer til barnet, at der er grund til at være utryg ved denne forælder og er derfor kontraproduktiv i forhold til at varetage barnets tarv. Endvidere skal man erindre af knap 60% af partnervold udøves gensidigt, så det er her væsentligt at betrygge barnet i kontakten med begge forældre.
Det er et politisk ansvar at sikre tilstrækkelig kapacitet der kan understøtte hurtig og professionelt understøttet reetablering af afbrudt kontakt, i tilfælde af at barnet ikke har været udsat for forhold af strafferetlig karakter. Det er ikke tilfældet i dag hvorfor man fra myndighedssiden medvirker til “forældrefremmedgørelse”.
Lovforlag L 47: Skoleskift
Lovforslag L 47 fremsat 3. oktober af undervisningsministeren indebærer at en kommune kan imødekomme et ønske om midlertidigt fratagelse af en forælders del i forældremyndighed samt muliggøre et barns midlertidige skoleskift, uden at oplyse dette til den pågældende forælder, såfremt den anden forælder har taget ophold på krisecenter med barn/børn.
Definitionen af den mulige vold tager udgangspunkt i Servicelovens § 109 og ikke straffelovens §243 (lov om psykisk vold).
Der er ikke anført krav om at en myndighed skal kvalificere volden eller trusselbilledet. Således synes krisecentererklæringen at være tilstrækkelig og det familieretslige system behandling af anmodningen om skoleskift ikke påkrævet.
Hvis lovforslaget i sin nuværende form vedtages, vil det blive endnu vanskeligere at reetablere et barns kontakt til den forælder, der fratages del i forældremyndighed, og for barnet kunne indebære endnu et skoleskift tilbage til den oprindelige skole, såfremt at det af de familieretslige myndigheder vurderes at samværet skal reetableres. Det vil også indebære at de familieretslige myndigheder vil kunne inddrage det gennemførte skoleskift som en medvirkende årsag til ikke at reetablere samværet, eller at reetablere samværet i en skævvreden ordning i forhold af logistiske årsager.
Link, lovforslag L 47: Klik her
Link, lovforslag om indførsel af psykisk vold (§243): Klik her
Uddybende opslag om krisecentererklæringen
Krisecentererklæringen er i dag er partsindlæg og skal derfor tilgås som et sådant.
Link: Klik her
Forslag til løsning
– Max. ophold 1 måned (højt trussels-niveau undtaget, kvalificeret af politiet)
– Ambulant bistand i hjemmet
– Påstand om vold mod barn = retsmedicinsk screening
– Påstand om strafferetslig vold = politianmeldelse
– Mulighed for tilhold mod ophold i eget hjem (udløser ret til krisecenterophold udenfor normalt nærmiljø)
– Udvidet tilholdszone
– Fodlænke (løbende evaluering om forlængelse)
– Ret til straks-opstart af sag i det familieretslige system (max. 3 uger) for part, hvis kontakt til barn/børn er afbrudt eller væsentligt reduceret.
… Undtagelser herfor: Særlig grov vold (bestyrket), meget højt trussels-niveau (bestyrket), strafferetslig forhold begået mod barnet (bestyrket)
Belgien
Belgien har udviklet en tilgang, der i høj grad handler om at sikre at bevare barnet og dets omsorgsperson i nærmiljøet for derigennem ikke at tilføre en i forvejen usikker situation flere unødige risikofaktorer.
Suspension fra ophold i eget hjem
Mål: Normalisering af børnenes hverdag + ro/tryghed for voldsudsatte
Potentiel voldsudøver kan af politi pålægges at forlade eget hjem i op til 14 dage.
Familieretten skal på voldsudøvers forlangende påbegynde sagsbehandling i suspensionsperioden og kan ophæve eller forlænge suspensionen i op til tre måneder mens udredning pågår.
Tilhold
Potentiel voldsudøver pålægges at opholde sig udenfor zone, der omfatter hjem, børnenes skole og primære fritidsaktiviteter, nærmiljø der muliggør voldsudsatte at udføre hverdagsaktiviteter så som at handle ind og tilsvarende, samt relevante transportveje til alle de nævnte. Der gives adgang til alarm-app som håndteres af politi.
Idé: Fodlænke
Ved at udstyre potentiel voldsudøver med fodlænke jf. norsk forslag kan såvel politi som voldsudsatte modtage advisering og reagere herpå, hvis potentiel voldsudøver ikke respekterer tilholdszone.
Stalking-adfærd i suspensionsperioden kan medføre forlængelse af tilhold.
Fortsat stalking adfærd eller gentagne overtrædelser af tilhold, vil kunne vægtes negativt i forbindelse med samvær/forældremyndighed. Samme forhold gælder hvis potentiel voldsudøver dokumenterbart udviser samme adfærd by proxy.
Kontakt mellem barn/forælder
Potentiel voldsudøver skal tilbydes at sag om samvær opstartes i Familieretten, som skal opstartes indenfor 14 dage.
Tilbud om sagsopstart skal gives potentiel voldsudøver indenfor 3 dage.
Tilbud om gratis advokatbistand skal gives potentiel voldsudøver indenfor 24 timer.
Potentiel voldsudøver sikres skriftlig modereret kontakt til barn senest efter 7 dage. Udstyr til at understøtte dette tilvejebringes af retsmyndighed.
Moderation ved advokat, mediator eller myndighed
Potentiel voldsudøvers kontakt til barn udvides til overvåget samvær senest efter 14 dage efter tilholdets udstedelse, såfremt der ingen særlig risiko er forbundet hermed.
Politimæssig vurdering
Potentiel voldsudøvers kontakt til barn evalueres og tilpasses løbende i udredningsperiode.
Udredende myndighed(er) skal med 14 dages intervaller orientere retten om fund/handlinger, som kan have betydning for barnets kontakt med. Retten vurderer om der skal ske ændringer i kontaktomfang og/eller form.
Udredning sker således af politi og/eller børnehus.
Det er af afgørende betydning, at man er opmærksom på at
a) Belgien anvender specialiserede familieretsdomstole
b) Belgien praktiserer i stor udtrækning ”Dinant modellen”, som er et afbalanceret samarbejde mellem retssystemets aktører (dommer, advokater, psykologer, mediatorer) – en videreudvikling af den tyske Cochem-model, som nedtoner konflikt og fokuserer på hastighed/mægling,
c) at forældrene i belgisk lovgivning som udgangspunkt er fuldt ud ligestillet (rettigheder/pligter) og aftaler om forældretid skal afspejle at begge forældre er vigtige for barnets i dets opvækst, men også at arbejdsforhold, geografisk afstand samt interesse i at tage del i barnets opvækst vægtes.
d) der i Belgien ikke er knyttet særprivilegier til barnet (offentlige ydelser) samt at børnebidrag beregnes efter et forholdsprincip, hvorved man undgår at det er sådanne forhold, der driver en underliggende konflikt,
e) de strafferetslige greb i Belgien har en potentielt afskrækkende karakter, samt at disse kan iværksættes af Familieretten, i stedet for som i DK hvor Familieretshuset reelt ingen autoritet har og ingen ved i hvilket omfang og med hvilken effekt retsmidler benyttes af Familieretten, da man ikke fører statistik.
Oranjehuis: Multicenter for krisehjælp
Med henblik på at kunne yde krisehjælp i hjemmet kan man måske lade sig inspirere eksempel hvorledes man i Oranjehuis tilgår familier i krise, hvor der enten eller tale om et brud i parforholdet eller barnets er i krise, hvilket kan være en underliggende årsag til at der søges ophold på krisecenter. Her er tilgangen baseret på:
– Børn vokser bedst op i en familie.
– Den mindreåriges sikkerhed er altafgørende.
– Krise er en mulighed for forandring.
– Respekt for familiernes værdier og normer.
Kilder
Belgien: Dinant-modellen
Link: Klik her
Norge
Norge
Hovedfokus er på ikke at gøre krisecentre længerevarende opholdssteder for den kriseramte, men at stabilisere og normalisere deres hverdag – helst i oprindeligt nærmiljø. Man er også opmærksomme på at der kan være fordele ved at have forskellige varianter af krisecentertilbud, herunder krisecentre på tværs af køn, alder og seksuelle præferencer, hvilket i øvrigt medvirker til at fagprofessionelle oparbejder en mere nuanceret voldstilgang.
Hovedpunkter
– Krisecenteropholds længde max 30 dage, herefter dagrådgivning
– Polititilhold
– Krisecentre med tilbud til kvinder og mænd.
– Overvejelse om fodlænke på mulig voldsudøver
Holland
Holland: Oranje Huis – (kvinde)krisecenter
På systematisk vis arbejder man med et krisecenter-koncept, hvor opholdet er begrænset til 6 uger med efterfølgende 6 måneders systematisk opfølgning.
Faglige afgrænsninger / begrænsninger
Man ser regelmæssigt at der advokeres for at forskellig faggrupper skal varetage opgaver relateret til vurdering af vold og risici herfor, og derfor opkvalificeres for så vidt angår voldsfaglighed. Dette i stedet for at styrke eksisterende specialistmiljøer så som børnehuse og politi.
Hvis man fra politisk side lader sig påvirke hertil da svigter man børnene for i stedet at tilfredsstille den utryghed som interesseorganisationer repræsenterer. Det vil være dybt problematisk.
Eksempel: Kun 4 ud af 98 kommuner har opkvalificeret fsva voldsfaglighed
På forespørgsel af 11. juni 2022 svarede Socialstyrelsen at kun 4 ud af 98 kommuner siden 2021 har taget imod Socialstyrelsen rådgivningstilbud med henblik på at opkvalificere medarbejderes voldsfaglighed. Disse var Nyborg, Randers, Odense og Viborg.
Tilbuddet blev etableret i starten af 2021 – dvs. først 1½ år efter at Familieretshuset skulle påbegynde at vurdere vold i forbindelse med de familieretslige sager! En opgave som blandt andet psykologforeningen advarede imod.
Der var på tidspunktet ikke lavet yderligere opgørelser over deltagernes funktion og antal.
Eksempel: Mange kommuner anvender gerne terapeutiske behandlingsmetoder til traumatiserede børn, der ifølge SDU rapport fra 2020 ingen evidens har for validitet. Med manglende voldsfaglig og relativ ukritisk brug af tilgange til børn, bør det vække stærk bekymring at man i kommunerne ofte er første instans til at kvalificere voldspåstande, og dermed også sætte retning for den efterfølgende sagsbelysning. Da det ikke er sikret at der på noget tidspunkt i udredningsprocessen sker belysning af faguddannet personale med speciale i vold, risikeres at beslutninger/afgørelser træffes på skøn/formodninger
Voldsfaglighed vs. andre faggrupper
Psykologer:
– Ingen krav om voldsfaglig efteruddannelse
– Ingen krav om autorisation eller certificering.
– Ingen krav om specialisering
– Ingen voldsspecialisering
– Få eller ingen psykologer med klinisk specialisering (personlighedsforstyrrelser)
Advokater, jurister:
– Ingen psykologfaglig indsigt i voldseffekt vs. samværsomfang/adskillelse
– Ingen krav om løbende opkvalificering på områder relateret til samvær, tilknytning, voldseffekter etc.
Er man i Danmark eksempelvis bevidste om at de forskellige faggrupper der arbejder på området i lighed med ”vold” ikke har et fælles sprog for foranstaltninger, kriterier, standarder, definitioner og begreber, og at der derfor er svært, hvis ikke umuligt, for at fastslå omfanget og at beskrive konfliktens alvor og fx typen af adskillelse i definitioner og begreber, som andre involverede fagpersoner, såsom en dommer, er bekendt med, således at der tillægges samme betydning, som den beskrivende aktør forsøger at give?
Det er derfor afgørende at man i Danmark centraliserer og opkvalificerer voldsfaglighed hos Politi og Børnehusene og lader disse forestå opgaver relateret hertil, frem for at lade kommunale instanser, krisecentre og familieretslige instanser spekulere heri. Det er alle parter bedst tjent med.
Der er noget principielt galt ved, at der er et behov for sådanne bøger – for bor børn på krisecenter, eller er det alene et kortvarigt ophold?
Artikler m.m.
Podcast: ”Børn burde ikke bo i et fængsel”
Link: Klik her
Podcast: ”Nul krav til krisecentre: Uden beviser for vold …”
Link: Klik her
Artikel, familieadvokater (2020): ”Advokater: Krisecentre misbruges”
Link: Klik her
Rapport, Nasjonalt kunnskapssenter (NO, 2015): ”Menn på krisesenter”
Link: Klik her
Artikel, Thorvald netværket (2020): ”Danske mænd har brug for bedre krisehjælp”
Link: Klik her
Artikel, Thorvald netværket (2022): “Krisecentre skal ikke erstatte politiet”
Link: Klik her
Artikel, Danner (2023): ”Politiet er blevet dygtigere til at håndtere partnervold”
Link: Klik her
Artikel (2023): ” Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab kommer næppe til at få succes, desværre”
Link: Klik her
Artikel (2023): Forældrefremmedgørelse rammer titusinder af danskere
Link: Klik her
Danske eksempler
Nedenfor en række eksempler på omtale af krisecentre i sammenhæng med det familieretsige område
2022.11.04 klik her – Krisecentre skal ikke erstatte politiet
Advokater: Krisecentre misbruges af falske ofre i skilsmissesager – og myndighederne tror på dem
2024.09 25
Krisecentre har en økonomisk interesse i at støtte beboerne i deres påstande om vold i forbindelse med konflikter om samvær. Det er derfor stærkt problematisk, at deres holdning bliver tillagt stor vægt af myndighederne i sager om begrænse eller udelukke kontakten med den anden forælder.
Link, artikel: Klik her
Link, DR P1: Klik her – start 1t 10m 17s
LOKK: "Flere rettigheder til børn på krisecentre"
2024.08.07
Delebarnets Vilkår – kommentar:
Det er langt vigtigere at færre børn får ophold på krisecentre – og opholdet bliver kortvarigt.
Ligestilling af forældrene som udgangspunkt rummer et potentiale til reduktion i partnervold med op til 69%.
Sørg for at nationale retningslinjer forpligtiger kommunerne til at tilsikre barnet individuel traumebehandling, hvis børnehusets rapport påviser traumereaktioner.
Kilder
LOKK: Giv rettigheder til de glemte børn i systemet
Link: Klik her
Ligestilling af forældrene som udgangspunkt – et effektivt middel til at reducere partnervold og -drab
Link: Klik her
Lev Uden Vold: Undlad at spørge modparten
2024.01.17
Angreb på journalistisk grundprincip som forsvar for egne interesser?
Lev Uden Vold har netop udsendt en guide med 8 gode råd til medier og journalister. Med udgangspunkt i disse reagerede mediet “Journalisten”, der i dialogen med Lev Uden Vold gik i dybden med rådet
Lev Uden Volds presse- og kommunikationskonsulent opfordrede til, at journalister forsøger at dokumentere volden på andre måder. Danners politisk rådgiver og presseansvarlig foreslog en krisecentererklæring som eksempel herpå.
Men en krisecentererklæring kan være et ensidigt udfærdiget dokument, hvor krisecentret viderebringer partens udtalelser og vurderer denne samt partens tilstand af hensyn til visitering – oftest uden selv at have tage kontakt til den anden part for at belyse påstandene.
Hvis en journalist følger Danners tilgang, da vil det alene være det mulige offers perspektiv der fremlægges, og bekræftes af vedkommende selv via en krisecentererklæring. Derved styrkes krisecentererklæringens betydning, trods at den rent faktisk udhuler barnets retssikkerhed.
På det familieretlige område synes både journalistiske og retssikkerhedsmæssige at være hårdt under pres, hvor hensynet til tredje-part – barnet i midten – ikke har en tilstrækkelig central plads, trods at alle taler om “barnets tarv” og “beskytte barnet”.
Citat fra Tænketanken Justitias rapport af 28. august 2023:
”Voldelig adfærd” skal i den forbindelse i overensstemmelse med Istanbul-konventionen forstås som adfærd, der medfører eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for offeret, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse. Det er ikke et krav, at den voldelige adfærd udgør vold i strafferetlig forstand. Det er heller ikke et krav, at parten kan dokumentere den voldelige adfærd ved f.eks. politi- eller skadestuerapport. #88
Det blev nemlig af Børne- og Socialministeriet vurderet, at et krav om dokumentation af volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode. #89
Det er tilstrækkeligt, at Familieretshuset har en mistanke om, at parten eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden part. Mistanken kan f.eks. være baseret på udtalelser fra en part* eller udtalelser, som det involverede barn er fremkommet med under en børnesamtale. Bestemmelsen finder anvendelse, selvom der er tvivl om rigtigheden af påstanden om voldelig adfærd. Det er således ikke op til Familieretshuset at foretage en materiel vurdering af påstanden om voldelig adfærd. Endelig er den omstændighed, at Familieretshuset indkalder parterne til et møde hver for sig, ikke ensbetydende med, at Familieretshuset har fundet det godtgjort, at den anden part har udøvet voldelig adfærd. #90
Lev Uden Vold blev stiftet af
– LOKK – Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
– Danner
– Dialog Mod Vold
– Mødrehjælpen
– Mandecentret
med støtte af Socialstyrelsen og Ligestillingsministeriet.
Kilder
(17.01.2024): Organisationer til medier: Hold tilbage med at spørge modparten i voldssager
Link: Klik her
Lev Uden Vold
Link: Klik her
Barnets Lov: Nye udfordringer med krisecentererklæringen
Barnets Lov trådte i kraft. 1. januar 2024. Inden da blev der rettet kraftig kritik af at krisecentererklæring kunne bruges til at suspendere et barns samvær med den anden forælder uden Familieretshusets mellemkomst.
De facto udliciterer man Familieretshusets ansvar til en aktør, der i endnu mindre grad besidder indsigt i områdets dynamikker og psykologiske perspektiver og samtidig reelt fremstår som partsrepræsentant og i øvrigt også risikerer at pleje egne særsinteresser.