Ligestilling som udgangspunkt
Ligestilling som udgangspunkt skal ikke nødvendigvis udmønte sig i en 7/7 ordning, men at forældrene også fremadrettet oplever sig i en rolle som ligestillede omsorgspersoner. Der skal i den forbindelse skelnes mellem rettigheder/pligter (forsørgelsespligt) og forældretid.
Om forældretid:
En ufleksibel 7/7 ordning kan erstattes af en 50/50 ordning, der inddrager forhold der både for barn og forældre er væsentlige og ønskelige at sikre kontinuitet omkring. Målet er at maksimere barnets tid med begge forældre.
Om nødvendigt kan forældretid fordeles på anden vis hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Forandring af disse særlige omstændigheder kan ligeledes medføre at forældretid reguleres til 50/50 fordeling.
Indholdsfortegnelse
Rettigheder og pligter
Forældrene er som udgangspunkt fuldt ud ligestillet og har pligt til at agere ud fra “barnets bedste”.
De kan vælge at tilkøbe en service eller blive retsligt pålagt til at benytte en service, der initialt vejleder og om nødvendigt træffer afgørelser ved uenighed.
At undlade at løfte ansvaret for egne pligter eller modarbejde den anden forælders håndtering af dennes pligter kan udløse sag af social- eller strafferetslig karakter, såvel som få indflydelse på sag om forældremyndighed.
Samvær - forældretid
Som udgangspunkt deles samvær 50/50, hvis den ene forælder udtrykker ønske herom.
Undtagelser der kan kræve bistand at lande i en individuelt tilpasset udgave af en prædefineret model, kan være;
– geografisk afstand
– længerevarende fravær fra barnets nærmiljø (fx. udstationering)
– uregelmæssige arbejdstider / betydelig overarbejde med korte varslingstider
– sygdom af indgribende karakter, der enten påvirker forældreevne i væsentligt omfang eller medfører væsentlig ustabilitet
Hvis man fraflytter barnets nærområde må man forvente at dette vil indebære
– reduceret samværstid (jf. prædefinerede modeller)
– forpligtigelse til at varetage forøgede omkostninger fx. til gennemførsel af samvær
Se også dette opslag med eksempler på praksis: Klik her
Forældrene opfordres til og vejledes i at etablere samværsordninger, der understøtter særlige barn/forælder forhold (fx. fast deltagelse på barn/forælder gymnastik hold, træner/leder funktion ifm. barnets fritidsaktivitet), og indrettes ud fra væsentlige livsomstændigheder, der kan gøre sig gældende.
En forælder skal også gives mulighed for at foretage tilpasninger i sin livssituation, således at denne “kvalificerer” sig fra en mere skæv samværsordning til en ordning med mere ligeligt fordelt samværstid uden at denne forælder skal anlægge retssag herom. Denne rettighed er særlig relevant i tiden efter bruddet. I praksis indebærer dette også at ordningen ikke “pludseligt” laves om, men reguleres.
Det vil kunne have indflydelse på muligheden for forælder, der over tid udviser ustabilitet i ind-/udflytninger ifht. barnets nærmiljø, eller hyppigt ønsker ændringer begrundet i arbejdsmæssige forhold, at benytte denne rettighed. Dette eksempelvis i form af karensperiode og/eller langsommere optrapning af samvær.
Økonomi
Offentlige ydelser indbetales på en fælles konto.
Bidrag til at løfte forsørgelsespligt betales forholdsmæssigt ud fra forældrenes indkomst (min./max)
Fælles dispositionsret. Dokumentationspligt.
Retningslinjer – hvad skal fælles konto dække, hvad er det et personligt ansvar at dække.
Misbrug af fælles midler – kan være anledning til opstart af social- og/eller politisag og få indflydelse på forældretid og/eller forældremyndighed.
Uenighed
Udgangspunktet hvis forældrene gør fra hinanden vil være en standard samværsmodel, der regulerer alle væsentlige forhold vedrørende forældretid, ferier og pligter. Det omfatter også beskrivelse af barnets overgange, sygdom og tilsvarende – altså alle forhold, der ofte ses give anledning til disputs forældrene imellem, når der ikke foreligger en gennemarbejdet samværsaftale.
Aftalen indeholder bestemmelser om parternes ansvar for reevaluering af aftalen; frekvens, hvem der bistår samt beskrivelse af procedure ved uenighed – herunder pligt til forebygge disses eskalering.
Aftalen vil parterne skulle tiltræde i forbindelse med anmodning om skilsmisse. Den vil også være gældende for ugifte.
Rådgivning
Dette er kommunalt forankret tilbud, hvis formål er at hjælpe forældrene til at udarbejde en individuel samarbejdsaftale.
Der kan tages udgangspunkt i en række skabeloner, der har til formål at tage højde for primært a) stor geografisk afstand b) særlige arbejdsforhold.
Samarbejdsaftalen skal i sidste ende godkendes af Familieretten.
Mediation - mægling
Obligatorisk forløb forud for familieretsligt forløb.
Tilbuddet kan være forankret lokalt eller hos privat udbyder og omfatter 1-7 rådgivningstimer, som kan fordeles på individuel rådgivning og fælles rådgivning/bistand. Børn over 12 år kan blive tilbudt fortrolig samtale.
Der overgives ikke information om forløbets indhold til retten, hvis mægling ikke er succesfuld.
For at kunne anlægge sag skal deltagelsesattest udstedes mediator / mægler.
Familieretsligt forløb
Familieretsligt forløb efter belgisk model (Dinant).
Parterne skal dokumentere deltagelse i mediation (mægling).
Partnerne skal til retten indsende individuelt ønske til samværsaftale.