Løsningen
Som beskrevet under punktet Hovedproblemer er der en lang række forhold, der skal adresseres før end lovgivning og det familieretslige system kommer til at fungere hensigtsmæssigt..
Nedenstående er Delebarnets Vilkårs bud på greb, man skal gøre anvendelse af, for at lykkes hermed.
Opdelingen af disse er ikke et udtryk for prioritering af rækkefølge, idet en del af disse relativt hurtigt kan iværksættes og gennemføres parallelt med at andre forberedes.
For alle gælder at lovgivning og vejledning hertil skal understøtte og tydeliggøre hensigten. I lovgivningsprocessen skal man også inkorporere elementer fra andre landes lovgivning, der kan fremme hensigten.
Helt overordnet skal lovgivning og processer indrettes med udgangspunkt i FNs børnekonvention der vægter:
– Sikring af barnets ret til familieliv
– Bevarelse af barnets familie-miljø
– Beskyttelse af barnet mod voksenmanipulation
– Statens forpligtigelse til at støtte en forælder ifht. at (gen)indtage en omsorgsrolle for barnet
“Barnets bedste” er ikke kun en afvejning af umiddelbare risiko og tryghedsfaktorer, men en afvejning af alle forhold angivet i FNs børnekonvention, da disse ikke er hierakisk rangordnede – herunder skal der anlægges et langsigtet perspektiv, der ikke er båret af et princip om at en forælder skal anlægge en retssag eller barnet skal benytte en initiativret.
Tidsperspektivet er afgørende – både procesmæssigt men også i vurderingen af hvad der over tid er til barnets bedste. Dette forhold er også et gennemgående tema i afgørelser truffet af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennem mere end et årti. Et opgør med stiltiende accept af tilgangen at tid skaber fakta – det indirekte incitament for at trække sager i langdrag – er påkrævet.
Barnets retssikkerhed skal styrkes gennem iagttagelse af Officialsmaksimen der om legalitet og proportionalitet tilsiger, at jo dybere et indgreb i borgernes, herunder forældres og børns liv, et indgreb er, des klarere skal både lovhjemlen og rigtigheden af den faktiske virkelighedsbeskrivelse også være. Således skal Børne- og Socialministeriet vurdering “at et krav om dokumentation af volden ikke vil være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode” erstattes af en konsekvent tilgang, hvor børnehuses og politiets kompetencer på området bringes i spil – hurtigt. I tilfælde af tiltalefrafald grundet bevisets stilling i sager med bestyrket mistanke om strafferetlige forhold begået mod barnet, skal barnet sikres en efterværnsordning, der over en længere periode tilsikrer at barnet følges tæt.
Indholdsfortegnelse
Hovedmålsætninger
Sagsbehandling afsluttet indenfor 30 dage efter sagens anlæggelse
– afklaring af forhold af strafferetslig karakter, der involverer barnet
– hurtig sikring af barnets omfattende og stabile kontakt til begge forældre + minimering af barnets direkte involvering i forældrenes sag
– grovskitse for handlingsplan, herunder operationelle målsætninger
Handlingsplan - efterværn
– etablering og udvikling af tryghed og tillid hos sagens parter (under ledelse af en forældrekoordinator)
– løbende justeringer
– retsmidler der understøtter handlingsplanens gennemførelse
– retslig forankring – ud fra tilgangen “En familie – en sag – en dommer”, der over tid sikrer kontinuitet og fremdrift
Effektive retsmidler
– tydelighed i krav til anvendelse af disse samt optrapning heraf
– mulighed for grundig klinisk psykologfaglig udredning af en eller begge forældre
Eliminering af barrierer
– politisk bestemte privilegier og særrettigheder koblet til barnets bopæls-adresse, samt lovgivningsmæssigt indbyggede mekanismer
der skævvrider forældrenes rettigheder og pligter
– standardiseret samværsaftale der regulerer alle væsentlige forhold, skal som udgangspunkt skal gælde ved brud
Revision af nationale retningslinjer
– tydeliggørelse af alle parter og fagaktørers ansvar for og medvirken til at sikre barnets ret til familieliv og bevarelse af familie-miljø
Reetablering af brudte kontakter
– de der direkte eller indirekte mistede kontakt som følge af det familieretslige systems tilrettelæggelse og praksis, skal gives mulighed for og støtte til reetablering af sådanne kontakter
Færre sager i det familieretslige system: Mægling - reflektionsperiode - standardiseret samværsaftale
– standardiseret forældreaftale der regulerer alle væsentlige forhold ved brud; samvær, ferie, overleveringer, økonomi, pligter
– obligatorisk mæglingsproces forud for anlæggelse af sag
– karensperiode; straks-skilsmisse forudsætter myndighedsgodkendt samværsaftale (fælles børn under 16 år)
– retslig godkendelse af individuel samværsaftale skal indeholde beskrivelse af revurderings- og konfliktmæglingsprocesser
Arbejdsgiveransvar
– understøtte statens standardiserede samværsaftale
– friholde arbejdstager for pålagt overarbejde i samværsweekend (også fsva. individuelt aftalt samvæsordning)
– sikre at arbejdstager kan løfte ansvar for varetagelse af barnets sygedage, læge/tandlægebesøg, indlæggelse og tilsvarende forhold der er forbundet med at varetage ansvar for barnets omsorg i en ligestillet samværsordning
Primære greb
Fokus på ikke at stigmatisere forældrene men i et respektfuldt og konstruktivt samarbejde mellem fagaktører hjælpe forældrene igennem en livskrise på en vis, der også imødekommer hensyn til barnet jf. FNs børnekonvention.
Skab tryghed for forældrene i at de i videst mulige omfang gives mulighed for fremadrettet at varetage en central omsorgsrolle. Beskyt barnets rettigheder og tarv ved at sikre forældre adgang til advokatbistand på lige vilkår, og omfattende psykologfaglig udredning ved en forælders risiko for tab af forældremyndighed og/eller samvær.
Varetagelse af barnets langsigtede interesser uden at gå på kompromis med dets eventuelle behov for kortsigtet beskyttelse.
Tilrettelæggelse af lovgivning, processer og snitflader der maksimerer sandsynligheder for det bedst mulige udfald for trivsel og livskvalitet for barnet over tid gennem beskyttelse af barnets ret til familieliv og bevarelse af familie-miljø.
Dette med udgangspunkt i den belgiske Dinant-model og landets nationale tilgang til det fælles forældreskab.
1. Beskyt samværet - hurtigt
Beskyt samvær – hurtigt – ved fraholdelse fra samvær eller mistanke om strafferetslige overgreb mod barnet
2. Vend processen på hovedet
Vend processen på hovedet – med ændrede roller (Dinant)
Tværfaglig sagsbehandling som opstartes typisk indenfor 14 dage.
3. Retsmidler
Retsmidler – nye indføres, andre skærpes – alle anvendes, rettidigt
4. Ligestilling som udgangspunkt
5. Retsmedicinsk screening
Retsmedicinsk screening gøres obligatorisk ved påstand/mistanke om forhold af strafferetslig karakter begået mod barn
Påstande om vold, overgreb eller misrøgt = obligatorisk retsmedicinsk screening af børnehus, så efterfølgende beslutninger tages på et oplyst grundlag. Screening kan gennemføres på max. 8 dage. Forældrevold skal ligeledes screenes/kvalificeres af politi indenfor 8 dage.
6. Beløn forældrene for adfærd der er fremmende for barnets ret til familieliv
Sekundære greb
7. Forældrekoordinator
Forældrekoordinator – rettens forlængede arm med ansvar for efterværn
8. Efterværn
Efterværn – staten skal løfte sin forpligtigelse til løbende opfølgning på afgørelser ved at rettens afgørelse kan være handlingsplan med en flerårig horisont, hvis udmøntning sker i tæt samarbejde med primær sektor under ledelse af forældrekoordinator
9. Begræns børnesamtaler til fordel for indirekte inddragelse
Indirekte børneinddragelse + begræns børnesamtaler – beskyt barnet mod manipulation samt ansvar/pres
10. Børn på krisecentre - minimering
Børn max. 14 dages ophold på krisecenter – krisecentre er uegnet til andet end korte ophold for børn. Belgien og Norge som inspiration
11. Skabeloner for samværsmodeller
Skabeloner for samværsmodeller – hvis 50/50 ikke af oplagte grunde synes hensigtsmæssig
12. Incitamentsmodel
Incitamentsmodel – styrk forældrenes motivation for at skabe et sammenhængende nærmiljø for barnet
13. Lovgivning
Lovgivning – kombiner Belgien med Rumænien, Spanien og USA
14. Faglighed
Faggrænser – armslængdeprincip – uddannelse
Tertiære greb
15. Reetablering af brudte kontakter
16. Nationale retningslinjer
a) kommunale forpligtigelser b) tidsfrister c) samværsaftalers udformning (skabeloner)
17. Kvalitetssikring
Kvalitetssikring af materiale; uvildig gennemgang af eksisterende og etablering af uvildigt forskningsnævn, der sikrer evidensbaseret tilgang forankret i nyeste viden, herunder at lovgivning og vejledning hertil afspejler dette.
18. Inkorporering af EMD afgørelser og FNs børnekonvention
Inkorporering af FNs børnekonvention samt EMD afgørelser
19. Statistik og analyse - anonymisering af domme
Sikre at staten løfter en pligt til løbende at foretage dette således at at Folketinget og institutioner med flere giver indblik og mulighed for at reagere herpå. Sikrer a) viden b) mulighed for at operationalisere målsætninger c) transparens d) analysegrundlag
20. Mægling - obligatorisk
Mægling og/eller praktisk assistance til udfærdigelse af samværssamtale jf. oplæg til Barneloven (Norge)
21. Myndighedsgodkendelse af individuelle samværsaftaler
Myndighedsgodkendelse af individuelle samværsaftaler, der afviger fra standardskabelon. Sikring af at aftalen er til barnets bedste og ikke ensidigt tilgodeser en forælder, sikring af at kommune løfter forpligtigelse til at støtte en forældre ved behov for ar udvikle eller generhverve forældreevne. Her skal et armslængdepricip tilsikres, både fsva. godkendelse men også kommunens eventuelle støtteforpligtigelse.
Tilgangen er allerede virkelighed i en række lande
Belgien er foregangslandet – dette med udgangspunkt retsdistriktet Dinant – men også Canada, Schweiz, Rumænien samt en række amerikanske delstater er langt fremme i at sikre barnets ret til familieliv. Dette gennem sammenhæng i lovgivning, retssystemer og nationale retningslinjer samt tværsektorielt samarbejde – uden at gå på kompromis med beskyttelse af barnet. Danmark vil hvis der udvises politisk handlekraft kunne komme på niveau med de fremmeste lande på området ved at inddrage viden og inspiration fra de nævnte lande tilsat elementer fra bl.a. Spanien, Holland og Sverige.
De samfundsmæssige gevinster står i kø
Er gennemgribende reformering af det familieretslige system vil være selvfinansierende, hvis der anlægges et holistisk perspektiv frem for en ideologisk tilgang, hvor man vedbliver med en at udbygge/reparere på en konstruktion der står på et fejlkonstrueret fundament. Dette kræver at man politisk træder frem skridt tilbage og reelt investerer i at forstå, frem for at lade sig påvirke af fagaktører og interesseorganisationer, der alt for ofte plejer egne særinteresser.
Færre familieretslige sager - øget kvalitet
Ved at reducere omfanget af sager der har behov for bistand af det familieretslige system, ved at reducere sagsbehandlingstiden for hovedparten af resterende sager og derigennem skabe tryghed for børn og forældre, vil frigøre ressourcer til håndtering af de virkelig komplekse sager, som kan løftes af fagligt kompetente (varme hænder) frem for sagsbehandlet af juridisk funderet (kolde hænder).
Reduktion af tilgang af unge til psykiatrien
Senere seksuel debut og i særlig grad reduceret alkohol/stofmisbrug, der ofte er indikatorer for unge på efterfølgende debut i det psykiatriske system, vil frigøre ressourcer i et i forvejen overbelastet system. Hertil kommer de unge, der vender problemerne indad med eksempelvis selvskadende adfærd til følge.
Trivsel og livskvalitet: Børn og familie
Færre børn vil opleve mindre belastende forløb som følge af forældrenes brud. Konsekvens heraf er en forbedret oplevelse af trivsel/livskvalitet, herunder styrket evne til at indgå i nære relationer og fastholde disse over tid.
Reduktion af partnervold- og drab
Med et potentiale til at reducere partnervold med op til 69% og partnerdrab op til 50% vil være et markant bidrag i enhverv handlingsplan, hvis formål er at komme vold til livs.
At bryde den negative skilsmissespiral, herunder brud der ender i tab af kontakt eller skævvredne samværsordninger vil reducere overførsel af af traumer på tværs generationer, samtidig med man styrker børn og unges trivsel og livskvalitet. Over tid medfører dette en markant styrkelse af den samfundsmæssige sammenhængskraft og giver muligheder for at omprioritere ressourcer fra heling til forebyggelse.
Belastningen som forløb i familieretslig kontekst indebærer, kan for voksne også have en livsindgribende betydning – både undervejs og efterfølgende. PTSD/C-PTSD symptomer er hvad der oftest hæftes på forældrene, der går igennem disse familieretslige forløb og taber det, der for dem er vigtigst i livet. Resultat heraf spænder over arbejdsmæssigt fravær, reduceret arbejdsevne, tab af job og efterfølgende forløb i jobcentre m.m., forløb i psykiatrien eller selvmedicinering i form af misbrug, der i sidste ende for nogen indebærer en menneskelig deroute.