Misinformation og myter
For ofte ser man praktiseret en tilgang, som er baseret på tidligere tiders holdninger og opfattelser. I takt med at forskning afdækker om de bagvedliggende antagelser holder vand og effekterne af den praktiserede tilgang giver de ønskede resultater, synes det naturligt at tilpasse tilgangen. Men det er ikke nødvendigvis at det er sådan det foregår i praksis.
Hvis man er grundlæggende er overbevist om hensigtsmæssigheden af den nuværende tilgang, eksempelvis oplever den som meningsgivende og modtager omgivelsernes anerkendelse, vil motivationen for at ændre tilgang være begrænset. Hvis der samtidig er forbundet status og økonomi hermed, vil det være endnu vanskeligere. Når en sådan kultur udvikler sig over tid i en form for selvbekræftende subkultur, der samtidig råder over ressourcer og indflydelse til at fastholde status quo, da bliver det endnu vanskeligere at få rettet op herpå, særligt hvis man undlader at lave grundige analyser på området og foretager benchmarking mod fx. andre lande.
Indholdsfortegnelse
Sådan bliver myter til
Myter bliver eksempelvis til
– når der ikke haves et tilstrækkeligt kildekritisk blik
– når man alene udvælger kilder der i sin helhed understøtter ens synspunkt
– når man udvælger udsagn eller delelementer fra kilder, der understøtter sit synspunkt, uden at medtage hvad der måtte tale imod eller skabe usikkerhed
– når den underliggende forskning er forudindtaget i sin konstruktion
– når den underliggende forskning i sine fortolkning af data, anvender antagelser og gisninger med henblik på at forklare, forhold som ikke tilstrækkeligt belyst
– når den underliggende forskning, reelt ikke er forskning – eksempelvis når datamaterialet er så spinkelt (omfang) og/eller repræsenterer yderpunkter, der statistisk set anses som undtagelser der skal frasortertes
– når publicering sker i journaler, hvor man betaler for optagelse og kravene til validering er minimale eller ikke eksisterende
Når en myte frem til den brede offentlighed, fx. via medier, bøger, præsentationer, indgår i undervisningsmateriale etc. da bliver det for alvor en vanskelig størrelse at have med at gøre. Og helt galt går det når lovgivning og vejledning hertil reflekterer, at en myte er blevet til en absolut sandhed.
Retoriske greb
Fra politisk side ses sådanne myter hjulpet på vej pakket ind som “vi skal jo beskytte barnet”, “det er til barnets bedste” – sætninger eller udtryk der appellerer til følelser, hvorved de nemmere finder accept hos modtager, og på det familieretslige område er der ingen der kan være uenige i målet om det at beskyttede et barn. Ved at koble sine holdninger til sådanne sætninger, opnår man det retoriske greb, at hvis ens holdning bliver udsat for kritik, da er det ensbetydende med at kritikerne ikke vil beskytte barnet.
Danmark
Danmark er et relativt lille land som forskningsmæssigt på mange områder læner sig op ad international forskning.
Her er det væsentligt at forskningen er lødig, up-to-date og overførbar på dansk forhold.
På det familieretlige område oplever man ofte at man forøger at afvise international forskning der indfrier disse krav, også selv om forskningen har gennemgået et uvildigt peer review i forbindelse med publicering i anerkendte journaler. Dette samtidig med at “de samme” anvender undersøgelser og analyser, hvis metodevalg og datamateriale mildest talt er af tvivlsom karakter eller hvor man overfortolker sine fund (herunder undlader at angive andre fortolkningsmuligheder eller beskrive usikkerheder forbundet med fortolkning).
Hvis man eksempelvis oplever afvisning af et peer reviewed spansk studie med relevans for det familieretslige område med begrundelsen “kulturelle forskelle”, så bør man stille sig kritisk heroverfor idet store dele af Spanien har en kulturel praksis der fuldt ud er sammenlignelig med Danmark (fx. gælder det Catalonien med ca. 7,7 mio. indbyggere ). På samme måde oplever man forsøg på afvisning af svensk forskning i deleordninger begrundet med at “Sverige har en anden kultur”, hvilket er lidt pudsigt når man på mange måder anser de nordiske lande som homogene.
Eksempel 1: "Delebørn - det vi ved, det vi gør ....
Myter skabes / viderebringes: “Delebørn – det vi ved, det vi gør …. “
I 2016 udkom bogen bogen “Delebørn” (#5) som Mai Heide Ottosen, forsker hos SFI (nu VIVE) stod bag.
Bogen er blevet markedsført som en fagbog henvendt til fagpersoner, anvendelig som et værktøj for fagpersoner, som har brug for at rådgive og intervenere.
Bogen indeholder flere “anbefalinger” og bemærkelsesværdige udsagn, som flittigt florerer blandt de, der har det svært med ligeværdige deleordninger og delt forældremyndighed. Et forhold disse deler med forfatteren, der tilbage i 2006 udtrykte netop denne særholdning i forbindelse med egen deltagelse i forarbejdet til Forældreansvarsloven.
Eksempler på udsagn:
“Derfor mener flere, at deleordninger ikke er tilrådeligt, når forældrenes konflikt-niveau er højt (#21)” (s95)
“Deleordninger kan godt fungere for nogle børn, men på den anden side er der heller ingen tvivl om, at ordningen ikke dur for alle” (s165)
“Undersøgelser efterlader imidlertid indtryk af, at en deleordning opleves som tungere og mere besværlig, i takt med at børnene bliver ældre” (s165)
“Jeg har i kapitlet vist og argumenteret for, at det i det praktiske hverdagsliv kan blive vældig svært at være delebarn, hvis forældresamarbejdet er minimalt, hvis samværsordningen er skruet sammen på en rigid måde …” (s165-166)
“… forældrenes interesse for at etablere en sådan ordning, ikke altid er sammenfaldne med børnenes interesse eller behov” (s166).
Kommentar:
Det synes sandsynligt at være sådanne holdninger som politikere og andre aktører på det familieretlige område igennem en årrække er blevet præsenteret for – både i kraft af forfatterens rolle som projektleder/projektdeltager i et hav af undersøgelser og analyser hos SFI (nu VIVE) men også egne forfatterskaber på baggrund af samme materiale.
For det er holdninger, der i modsætning til normal god forskningspraksis, ikke omfatter overvejelser forhold der taler for – og forsøger at stille disse op mod hnanden. På socialområdet arbejder man med risiko- og beskyttelsesfaktorer, hvor tilstedeværelse af en eller flere risikofaktorer ikke giver anledning til bekymring, hvis de rette beskyttelsesfaktorer er til stede. Ofte vil man udtrykke at tilstedeværelse af multiple risikofaktorer vil give anledning til en skærpet opmærksomhed.
I lighed med hvad der ses i både SFI og VIVE rapporter, illustreres forskellige “problemstillinger” med eksempler, der fremstår som værende udsagn i forbindelse med interviews.
Det som de færreste opdager, er at disse interviews dels omfatter meget få deltagere, og for en dels vedkommende ikke inkluderer samværsforælderens perspektiv (!).
Ved at tillægge udpluk af interviews en absolut sandhedsværdi – uden modvægt – opnår man at fremstille synspunkter på en vis, der fremstår som sandheder, men som reelt mangler kontekst, hvorved det bliver nemt for læseren at uddrage “konklusioner”, der rent forskningsmæssigt vil kunne sættes spørgsmålstegn ved validiteten af.
Et nærmere kig på udsagnet “Derfor mener flere, at deleordninger ikke er tilrådeligt, når forældrenes konflikt-niveau er højt (#21)” :
Hvis man fx. kigger på kildemateriale til note 21, da henvises der til tre publikationer fra hhv. 2009 (#1), 2013 (#2) og 2014 (#3).
Det som forfatteren ikke i bogen forholder sig til, er hvilke udformninger af samværsordninger der i disse studier analyseres. Er det 50/50, 65/35 eller 80/20 ordninger? Ved eftersyn ses det at det ikke 50/50 ordninger men de mere skæve ordninger, der på tidspunktet i det pågældende land var de mest udbredte.
I Dr. Linda Nielsens metastudie fra 2018 (#4), er man opmærksom på at samværsordningens omfang kan have betydning. Der inddrages nyere studier, som også omfatter 50/50 ordninger, hvilket medfører konklusion at “børn i 50/50 ordninger over tid klarer sig tilsvarende godt, som børn i 65/35-80/20 – også trods højt konflikt-niveau og samarbejdsproblemer forældrene imellem.”
Dette er stik imod de politiske anbefalinger ifm. den politiske indstilling til seneste familieretsreform ( se billede herunder; uddrag af forligspartiernes aftaletekst af 27. marts 2018,).
Faktuelt modarbejder den politiske indstilling i 2018 og den efterfølgende praktiske udmøntning i det familieretslige system ligeværdige deleordninger.
Dette til trods for at ligeværdige deleordninger ifølge peer reviewed forskning bevirker at delebørn, hvis forældre på skilsmissetidspunktet er i konflikt/har samarbejdsproblemer, over tid klarer sig på niveau med børn i intakte familier.
Hvor ansvaret for at der i 2018 blev indføjet denne særlige formulering i den politiske aftaletekst, trods at der på tidspunktet forelå omfattende forskning der gik imod den af forfatteren viderebragte myte, kunne være interessant at finde ud af.
Hvorfor myten ikke er blevet aflivet i Familieretshusets regi, efter at der i 2021 blev etableret et “fagcenter” er ligeledes interessant at komme til bunds i.
Kilder:
#1 Link: Klik her
#2 Link: Klik her
#3 Link: Klik her
#4 Link: Klik her
#5 Link: Klik her
I bogen indgår afsnit om “Børns tilpasningsstrategier” (side 159). Det er baseret på et samarbejde med psykolog Rikke Schwarz som udmøntede sig i en rapport (2011) og en opfølgende artikel (2013), der af norske Folkehelseinstituttet i rapporten “SYSTEMATISK OVERSIKT: Samværs- og bostedsordninger etter samlivsbrudd: betydninger for barn og unge” (2022) blev bedømt med karakteren “Alvorlige metodiske problemer” / “Lav validitet”
I bogens kildeoversigt henvises der til 15 af forfatterens egne publikationer.
Man kunne godt ønske sig at en uvildig faglig kvalificeret institution – eksempelvis et forskningsnævn – kvalificerede disse danske publikationer, der går igen i mange sammenhænge, relateret til det familieretslige system og tilrettelæggelse heraf.
Eksempel 2: "Beskyttelses- og risikofaktorer for skilsmissebørns trivsel i deleordninger"
Vurdering af de danske kildereferencer: Lav validitet
Rapportens spørgsmål 2 lyder: “Hva er foreldre og barn og unges opplevelser av og preferanser for ulike samværs- og bostedsordninger?”
Overordnet vurdering ifm. spgm. 2:
– rapport fra 2011: Små metodiske problemer (grøn status)
– artikel fra 2013: Alvorlige metodiske problemer (rød status)
Overordnet vurdering af metodiske begrænsninger:
– rapport fra 2011: “Høy” (side 150) > høj validitet
– artikel fra 2013: “Lav” (side 150) > lav validitet
1. VIVE – rapport (2011):
“Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse”
VIVEs egen beskrivelse: “Undersøgelsen viser bl.a., at en deleordning kan fungere godt for børn, hvis forældrene har et udbygget samarbejde, og der ikke er for mange barrierer i barnets hverdagsliv.”
Link til rapport: Klik her
Kommentar:
Sådan ser virkeligheden imidlertid ikke altid ud, hvis man ellers knytter an til nyere lødig og up-to-date peer reviwed forskning.
2. Artikel af rapportens forfattere- opfølgning (2013)
Resumé: “Gennem de senere år er det blevet gradvist mere udbredt, at skilte forældre vælger, at de fælles børn skal opholde sig lige meget i begge hjem. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan forskningsresultater om skilsmissebørns samværsarrangementer, in casu deleordninger (delt bosted; vækselvist boende), kan omsættes til redskaber for den børnesagkyndige rådgivning. Baseret på en empirisk undersøgelse, som blev gennemført blandt 28 danske børn i 8–14-års alderen, deres forældre samt fire unge voksne, peger artiklen på, at man ikke entydigt kan fastslå, at deleordninger er et hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt samværsarrangement, om end det er en ekstra belastning for børn at være permanent på farten.”
Link til artikel: Klik her
Kommentar: Bemærk datagrundlaget udgør interviews med kun 28 børn, som man så forsøger at konkludere noget generelt ud fra. Man udtrykker også at det skulle være en ekstra belastning “at være permanet på farten” uden dels at holde dette op imod at skiftet ofte har 7 eller 14 dages intervaller, ligesom betydning af den tryghedsfaktor god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre udgør. Man vælger altså at generalisere og problematisere uden tilstrækkeligt belæg herfor.
Mai Heide Ottosen
Det danske kildemateriale har i begge tilfælde Mai Heide Ottosen som medforfatter / projektleder, hvor psykolog Rikke Schwarz er hovedforfatter. Samme Mai Heide Ottosen er seniorforsker hos VIVE (SFI) og har forestået en lang række af de rapporter / undersøgelser, som har fundet anvendelse i indretning af det danske familieretslige system, ligesom hun indgår i en lang række af fora, der er med til at præge den politiske agenda.
Oversigt over Mai Heide Ottosens (med)forfatterskaber: Klik her
Mai Heide Ottosen er i øvrigt forfatter til bogen “Delebørn. Det vi ved, det vi gør – og det børnene siger”. Bogen fremstilles således: “Delebørn klæder fagpersoner på til bedre at forstå de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i. Bogen kan anvendes som værktøj af fagpersoner, som har brug for at rådgive eller intervenere. Og forældre får en kærkommen hjælp til at tage stilling til, hvilken samværsordning der er bedst for deres barn, og hvordan den kan organiseres.”
Kommentar:
Et forsigtigt gæt er at bogen er at finde på hylderne hos Familieretshuset, hos børnepsykologer, i Familieretten, Børns Vilkår, socialrådgivere og andre steder, hvor man beskæftiger sig med samværsordninger, ligesom der henvises/citeres hertil fra “skilsmisseeksperter” og lignende. Og mon ikke embedsmænd, jurister og politikere er præsenteret for VIVE rapporter med samme tilgang?
Rikke Schwarz medvirker også i en lang række bøger, blandt andet sammen med Susan Hart, der i på et tidspunkt fik stor bevågenhed med tilgangen “neuroaffektiv udviklingspsykologi”. Førstnævnte har udgivet bogen “Den psykologiske undersøgelse af børn” tilbage i 2011, der baserede sig på teorier og studier, der er blevet afløst af nyere.
Manglende faglig kvalitetskontrol af VIVE/SFI
I øvrigt synes hovedparten af VIVE/SFI rapporter / undersøgelser / notater med relevans for det familieretslige område at mange reelle uvildige fagfællevurdering (peer review). Dette bliver ekstra problematisk når der i sådanne publikationer refereres til eget kildemateriale – enten udarbejdet af VIVE/SFI eller projektlederens egne (cirkulære referencer).
Eksempel 3: "Børn og Unge i Danmark - Velfærd og Trivsel (2018)"
VIVE analyse: Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel (2018)
Hovedforfatter: Mai Heide Ottosen
Projektdeltagere: Blandt andre Karen Margrethe Dahl
Følgegruppe: Blandt andre Bente Boserup
Link: Klik her
En af analysens delkonklusioner, der fremhæves på VIVEs hjemmeside, lyder:
”Når man tager højde for barnets familiebaggrund, er der dog ikke belæg for at sige, at børn med deleordninger trives bedre end andre skilsmissebørn”.
Dette er meget væsentligt idet det er den stik modsatte konklusion af hvad international peer-reviwed forskning har dokumenteret. Tidligere samme år (2018) blev eksempelvis et peer-reviewed metastudie af professor Dr. Linda Nielsen publiceret, hvor man på baggrund af 60 peer reviewed studier fra 15 OECD lande på videnskabelig vis dokumenterede, at børn i samværsordninger med nogenlunde ligelig fordelt samværstid med forældrene, over tid klarer sig bedst – også trods indbyrdes konflikt / samarbejdsvanskeligheder, og at det er børn uden samvær med den ene af forældrene, der klarer sig signifikant dårligst over tid. Der samme forhold gør sig gældende når man kigger på svenske Karolinska Instituttets ELVIS projekt.
Når man gennemgår afsnittet ”Fra Teenager til ung voksen: Psykisk mistrivsel i et forløbsperspektiv” i VIVEs analyse er det bemærkelsesværdigt, at for man ikke har gjort sig overvejelser om muligheden for, at forhold vedrørende barnets tilknytning (samvær, omfang, tid gået siden skilsmisse) udgør en årsagsfaktor og indebærer en risiko for psykisk mistrivsel (kausalitet). Det samme forhold går igen i andre afsnit.
I rapporten (s248) står
”…. eller seriøse konflikter antages at have betydning for børns udviklingsveje (Felitti et al., 1998). For det tredje spiller timingen af samlivsophævelsen en rolle for valg af samværsarrangement: Børn, der oplever familiebrud tidligt i livet, får gennemgående mindre omfattende ordninger, end børn, der oplever familieopløsning senere i livet (Ottosen, 2001, 2014). Det kan bero på forældres og eksperters opfattelser om, at små børn har behov for en stabil og forudsigelig hverdag og derfor vil profitere af have en fast base hos den ene forælder – ofte moren.”
Det bemærkes at man i rapporten her vælger at henvise til en kilde fra 1998 hvori der antages frem for påvises, samt rapportens hovedforfatteres egne publiceringer, samt anvender en ikke yderligere underbygget reference til ”eksperter”. På tidspunktet foreligger der omfattende international peer-reviewed forskning, der har punkteret myterne, som ligger til grund for udsagnene.
I rapporten (s249) står:
”Et mindre omfattende samværsarrangement kan således blive iværksat ud fra en hensigt om at beskytte barnet mod yderligere at blive eksponeret for sådanne risici, fordi den ene af forældrene ikke magter at udføre sin forældrerolle, eller fordi forældrenes konfliktniveau er for højt til, at en deleordning kan fungere (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017).”
Det skal bemærkes at man i rapporten igen henviser til en kilde, som er udarbejdet af hovedforfatteren til rapporten med medvirken fra den tidligere underdirektør i Børns Vilkår, som ikke har en forskningsmæssig baggrund.
Man skal bemærke at risikofaktorer ikke kan anvendes direkte at forklare eller forudsige udfald. Med risikofaktorer leder man efter sammenfald i børn og unges reaktioner på bestemte belastninger.
Ud fra et statistisk standpunkt anvendes et meget stort antal børn og unge til at få viden om, hvilke risikofaktorer de har til fælles, hvis de lever under bestemte risikofyldte omstændigheder. Dette er på den ene side en stærk viden, fordi den baserer sig på et stort antal af børn og unge. Den viden kan derfor bruges til at gøre den professionelle opmærksom på, at lever et barn eller en ung under bestemte risikofyldte opvækstbetingelser, så er der risiko for, at deres udvikling påvirkes negativt.
‘Afvejning’ af risiko- og beskyttelsesfaktorer og forholdet mellem dem, findes der ingen opskrift til. Den baserer sig derfor på en professionel vurdering, som til enhver tid bør være afdækket og dokumenteret.
Link: Klik her
Udsagnet ”…… konfliktniveau er for højt til, at en deleordning kan fungere” er ligeledes bemærkelsesværdigt, idet det ikke er underbygget på nogen vis. Hertil skal det bemærkes at man med udsagnet ikke forholder sig til hvilke muligheder der forefindes for at hjælpe med reducere konfliktniveauet eller omgå dette, ej heller inddrager viden om hvorledes man i andre lande gør dette. Eksempler herpå kunne være at knytte en til sagen der har til formål at varetage barnets interesser under og efter en højkonfliktsag; kommunikationsplatform med moderator tilknyttet, fast track ordning i retssystemet (Quebec, Canada) med flere.
Når man kigger nærmere på VIVE rapportens kildemateriale og sammenholder dette med professor Dr. Linda Nielsen’s do., ihukommende at begge er publiceret i 2018, ses at:
– VIVE refererer til i alt 40 kilder, professor Dr. Linda Nielsen til 60.
– For 7 af kilderne gælder at de indgår i begge.
– For VIVE’s rapports er kildemateriale for 52% vedkommende ældre end 5 år, for professor Dr. Linda Nielsen er det tilsvarende tal 32% (trods 50% flere kilder).
– For VIVE’s rapport er der for 20% af kildematerialets vedkommende sammenfald mellem rapportens hovedforfatter og kildematerialets hovedforfatter.
– For professor Dr. Linda Nielsen metastudie er der for 10% af kildematerialets vedkommende sammenfald mellem rapportens hovedforfatter og kildematerialets hovedforfatter.
– For VIVE’s rapport gælder at man inddrager professor Dr. Linda Nielsens forskning, men trods dette konkluderer man modsatrettet.
Kommentar: Der er således væsentlig forskel i de to rapporter på omfanget af kildemateriale, i hvor høj grad forfatterne refererer til eget materiale (cirkulære refrencer) og hvor nyt (up-to-date) kildematerialet er. ViVEs materiale fremstår derfor væsentligt svagere end professor Dr. Linda Nielsen.
I ministersvar af 26. maj 2022 citerer ministeren fra VIVEs rapport således:
“I forlængelse heraf skal jeg bemærke, at VIVE har gennemført en analyse, som har til formål at afdække, om samværets omfang kan isoleres på denne måde, eller om der er flere forhold i familierne, som har betydning for børns trivsel dette. Analysen konkluderer bl.a. følgende:
”Ved første øjekast ser børn i deleordninger ud til at trives lidt bedre end børn med mindre omfattende samværsordninger og dem, der intet samvær har. Analysen har vist, at betydningen af selve samværsarrangementet reduceres, når vi tager højde for en række af de ovennævnte karakteristika ved familierne, herunder om barnet har et handicap. Når vi tillige kontrollerer for betydningen af relationelle faktorer, særligt om forældrerelationen er konfliktfyldt, opløses den statistiske sammenhæng mellem samværsarrangementet og børnetrivsel. Analyseresultatet giver imidlertid ikke anledning til at drage konklusioner om, at indretningen af samværet er underordnet. Analysen viser netop, at en god relation til moren og faren hver især bidrager positivt til barnets trivsel. At udvikle relationer indebærer selvsagt, at man har mulighed for at tilbringe tid sammen.”
Analysen kan læses i udgivelsen ”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018”.
Link, ministersvar: Klik her
Metodedokumentation mangler
Kan man i VIVEs rapport læse om hvorledes man “tager højde for en række af de ovennævnte karakteristika ved familierne, herunder om barnet har et handicap. Når vi tillige kontrollerer for betydningen af relationelle faktorer, særligt om forældrerelationen er konfliktfyldt, opløses den statistiske sammenhæng mellem samværsarrangementet og børnetrivsel.”?
Nej, det kan man ikke. Man skal tage udsagnet for pålydende. Det synes lidt vanskeligt, når eksempelvis en sammenfatning (metastudie) af 60 internationale peer reviewed studier har konkluderet det stik modsatte.
Derfor har Delebarnets Vilkår taget initiativ til at få undersøgt dette centrale forhold.
Tilgangen at afbryde samvær som konfliktløsningsstrategi synes dybt forankret i det familieretslige økosystem og dets omgivelser, hvis udgangspunkt synes at være en ikke tilstrækkelig kritisk tilgang til dansk ”forskning” og synspunkter der synes at hidrøre fra det forrige årtusinde, kombineret med en mangel på løbene revurdering og tilpasning i takt med fremkomsten af ny peer-reviewed forskning.
Eksempel 4: "Samvær til barnets bedste? Om regler og praksis på samværsområdet"
SFI: Samvær til barnets bedste? Om regler og praksis på samværsområdet (2004)
Forfatter: Mai Heide Ottosen, ph.d. i sociologi
Link: Klik her :
I rapporten lyder det bl.a. (side 26):
Samværskonflikter
Der blev i børneforløbsundersøgelsen anvendt tre mål for at indkredse, om samværet fungerede på en gnidningsfri måde, eller om det var præget af konflikter mellem forældrene. For det første blev der spurgt direkte til, om skilsmisseforældrenes samarbejde var præget af skænderier og konflikter. Det bekræftede en lille andel på 5 %. 4 % af forældrene havde slet ingen kontakt, også selv om barnet var omfattet af en samværsordning. Som påpeget i andre undersøgelser (Maccoby, & Mnookin, 1992; Heide Ottosen, 1999a) kan afbrudt forældrekontakt fungere som en konfliktløsningsstrategi; en strategi, der set fra barnets perspektiv kan være et bedre alternativ frem for at skulle befinde sig i et konstant krydspres pga. forældrenes skænderier.”
Kilden der henvises til, kan ikke bruges til det at underbygge det fremsatte udsagn!
Henvisningen til Maccoby, & Mnookin, 1992 er interessant. Professor Dr. Linda Nielsen inddrager samme materiale i sit studie, og adspurgt til det forhold, at man i VIVEs rapport hvor man fremhæver afbrudt samvær som konfliktløsningsstrategi, svarer professor Dr. Linda Nielsen således:
Spørgsmål:
“In Denmark, it is assumed in the family law system that a child benefits best from only being with one parent if the parents’ cooperation is characterized as conflicting. This approach is largely based on: Maccoby, E. E. & Mnookin, R. H. (1992) Dividing the Child: Social and Legal Dilemmas of Custody. Cambridge: Harvard University Press, MA”
Svar:
“First, that is not what their study found.
Second, the data are 30 years old and the study was conducted at a time when shared physical custody was extremely rare.
Still, the results favored the shared parenting kids.
The Maccoby Mnooken 1992 book was the first phase of this study – a study that is 30 years old). The book by Buchannan (Maccoby’s graduate student) is part of that same study, looking at the teenage children’s outcomes four years after the parents’ separation. Children in shared physical custody had better outcomes, even when conflict was high.”
Samme kilde (Maccoby, & Mnookin, 1992) går igen i SFI-rapporten ”Delebørn i tal – en analyse af skilsmissebørns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse (2012).
Link: Klik her
Fra rapportens forord: Seniorforsker, ph.d. Mai Heide Ottosen er ansvarlig for gennemførsel af udredningen og dens resultater.
Kommentar:
Det er stærkt bekymrende at man i dansk kontekst hverken har undersøgt kildens udgangspunkt eller udlægger kildens fund på repræsentativ vis.
Link. Klik her
Eksempel 5: "Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet"
VIVEs forløbsundersøgelse – 2016 – “Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet”
Projektleder: Mai Heide Ottosen
Projektdeltagere: Blandt andre Karen Margrethe Dahl
Følgegruppe: Blandt andre Bente Boserup, Rikke Schwartz
Kilde, VIVE: Klik her
Kilde, Børnerådet: Klik her
Kommentarer: Vurdering af barnets trivsel og omstændigheder er såvel ensidigt bopælsforælderens – dermed hovedsageligt mødres.
På samme vis som beskrevet i opslaget “Metodefrihed – glemmer man så fædre og barnets familie-miljø?” vurderes fædre af rapportens forfatter af sekundær betydning, når det kommer til at involvere fædre i undersøgelser og fædres kapacitet til vurdere forhold relatereret til barnet. Perspektivet er ensidigt og rapportens konklusioner ligeledes.
Det fremgår ikke om interviews med børn er foregået i overværelse af bopælsforælderen eller har været forelagt denne – og dermed hvorledes barnet/den unge kan være påvirket heraf.
Rapporten er en antologi – dvs. en sammensætning af forudgående rapporter og nye observationer.
Af andre forhold der derfor mangler perspektivering kan nævnes:
– hvilke samværsordninger har været gældende i perioden for de enkelte delanalyser? Når man eksempelvis kigger på omfanget af depressive symptomer for hhv. 15-. og 18 -årige vil det være relevant at inddrage samvær, herunder samværsordningens indretning og udvikling samt årsager hertil,
– hvorledes påvirker samværsordninger, hvor børnene ikke følges ad?
– afsnittet ”Psykisk sårbare unge” nævner på side 97 ”familiekonflikter” som en risikofaktor, uden at definere denne nærmere; er det relateret til skilsmisse/samlivsbrug (forældrene imellem), aktiv inddragelse af barnet af en eller begge forældre relateret til skilsmisse/samlivsbrug, søskende imellem, med bonussøskende, foranlediget af nyt samlivsbrud hos bopælsforælder / samværsforælder eller etablering af nyt samliv for bopælsforælder / samværsforælder, uenighed mellem forælder og barn vedrørende almindelig rammesætning eller konflikt mellem forælder/forældre og nære slægtninge?
– Er tvillinger / flerlingers besvarelser sammenfaldne?
Datagrundlag
3.742 unge, født i 1995, som deltog i både 2011 (15 år) og 2014 (18 år).
Forældreinterviews 93,7 pct. med mor, 6,3 pct. med far
> alene 6% af skilsmissebørns bopælsforældre er fædre.
”I denne rapport analyserer vi på data fra den seneste dataindsamling, foretaget i foråret 2014, hvor vi har udført personlige interview med de unge 18-årige om en række forhold i deres liv. I tillæg har vi indsamlet oplysninger fra mødrene, primært gennem webbaserede spørgeskemaer.”
Tidligere rapporter inddrager ikke samværsordningens indretning (fordeling) og barnets trivsel som følge heraf.
Børnerådet udgav i 2016 en rapport der belyste området.
Eksempel 6: Kritik af ”Forældrekonflikter efter samlivsbruddet”
På samme vis som i ovenstående forholder Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige kritisk i bemærkninger til VIVE’s rapport ”Forældrekonflikter efter samlivsbruddet” af Mai Heide Ottosen, Karen Margrethe Dahl og Bente Boserup. Dette overfor Børne- og Socialministeriet samt Folketingets socialordførere i skrivelse af 8. november 2017.
Her er det tydeligt at den faglige indsigt som Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige repræsenterer, ikke afspejles i VIVE’s rapport, hvis ene hovedforfatter i øvrigt er den samme som til ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel”.
VIVEs rapport giver således et ikke retvisende billede af det område, som den forsøger at belyse og ej heller afdækker kompleksiteten på området, hvilket kunne være imødegået ved at den inden publicering havde været udsat for et peer-review. I stedet tjener den et politisk formål.
Opsummering
Som det også fremgår, er der få gennemgående personer i ovenstående danske analyser og rapporter, som synes at have en dobbeltrolle – forfatter og kilde – og ovenstående er ikke et enkeltstående tilfælde.
Man bør også i langt højere forholde sig til den faglige baggrund som hovedpersonerne bag danske rapporter, analyser og studier har.
Det bør vække bekymring, når man i danske rapporter og analyser håndplukker udsagn fra studier og metaanalyser fra et andet fagområde, og benytter disse sammen med egne fortolkninger og antagelser til at ”belyse” et så vigtigt område, specielt i lyset af at tilrettelæggelsen af det danske familieretslige område har livs indgribende påvirkning for såvel børn som forældre.
Samtidig bør man sætte ekstra fokus på metodevalg, datagrundlag og datakvalitet, som for danske rapporter og analyser i perioden 2000-2017 ikke synes at have været udsat for uvildig evaluering. Rapporter og analyser der på mange måder har sat spor i den offentlige debat, indgået i pensum på videregående uddannelser og som kildemateriale i bøger, tidsskrifter med mere.
Opgaven burde være varetaget af Socialministeriet. Hvorfor dette ikke er sket kan man undre sig over.
Internationalt
Eksempel 1: The role of ‘woozles’ in custody law
I professor Dr. Linda Nielsen omfattende gennemgang af myter på det familieretslige område vil man støde på overraskende mange studier, hvor man har konkluderet på en vis, som der ikke synes belæg for. Disse studier er desværre gået verden rundt og synes anvendt med henblik på at fremme en given agenda, hvilket har været muligt i DK da man ofte ukritisk har taget SFI/VIVEs rapporter for gode varer. Fraværet at uvildige peer review af bemærkelsesværdigt og opgavestiller (Socialministeriet, Socialstyrelsen) synes ikke at have haft behov herfor ….
Dr. Linda Nielsen: The role of ‘woozles’ in custody law (2014)
Link: Klik her
Eksempel 2: Indhold fra amerikansk specialudgave af AFCC (2012) florerer fortsat i dansk kontekst
Om samvær/overnatning for delebørn under 3 år.
Det ses ganske ofte fremført at yngre delebørn ikke bør indgå i deleordninger der indebær overnatning, eller at det bør begrænses og langsomt optrappes.
Børns Vilkår er en af aktørerne, der gerne udtaler betænkelighed herved uden at referere til forskning eller underbygge holdningen. Familieretshuset ses også rådgive med udgangspunkt heri.
Tilgangen kom meget tydligt frem i 2012 i forbindelse med Association of Family and Conciliation Courts (AFCC) specialudgave med teamet ““Attachment, Brain Science, and Children of Divorce.” og efterfølgende konference, der ensidigt fokuserede på mulige problemstillinger uden at lade kritikere heraf komme til orde.
I 2013 konkludere en af AFCC nedsat tænketank, at man ikke kunne konkludere hvilke overnatningsordninger, der var mest hensigtsmæssige for yngre børn.
Efterfølgende er der derfor udført forskning med henblik på at efterprøve teserne, herunder de svagheder som man i de oprindelige analyser/undersøgelser undlod at forholde sig til.
I The Oxford Handbook of Developmental Psychology and the Law (2022): Kapitlet Attachment and Parenting Time for Children Under Three Years of Age fremgår følgende anbefalinger:
“Implications from attachment theory. The developmental course of attachment implies that if parents separate during the first six months, when infants do not express stress in separating from one caregiver and joining another, no concerns are raised from the perspective of attachment theory about initiating equal overnight parenting time. During the first six months, new caregivers can also be introduced. This applies to cases of never-married parents in which the father and mother have not been living together, and paternity is established in the early months. Paternity cases typically have been overlooked in policy discussions (Maldonado, 2014), and have fallen outside the focus of discussions of applying attachment theory to policy as well (Kelly & Lamb, 2000). When parents who have never lived together are both able to provide care, then no concerns are raised from the perspective of attachment theory about initiating equal overnight parenting time during the first six months.
The developmental course of attachment also implies that the period from about 7 months through 24 months is the most important time to avoid unexpected and prolonged separations from regular caregivers. Most of the proposed guidelines from 2014 assumed that overnights with all fathers should be gradually introduced in some kind of “step-up” plan during this time period. In paternity cases where paternity is established six months or more after the child’s birth, gradually introducing overnight parenting time with the father would be consistent with attachment theory. However, when fathers have been living with mothers before the separation, “gradual introduction” of overnights means that the child experiences “immediate separation” from the father precisely during the time when abrupt and prolonged separations are to be avoided.”
Eksempel 3: "Stemming the tide of misinformation" - Warshak konsensus rapport
Stemming the Tide of Misinformation: International Consensus on Shared Parenting and Overnighting”
af Richard A. Warshak, Ph.D
Gennemgang og analyser af mere end fire årtiers forskning udmøntede sig i 2016 i en peer-reviewet konsensusrapport om samværsordninger for mindre børn. Som forventet udløste rapporten en bølge af misinformation, der truede med at genoplive myter om børns udvikling og forankre dem i professionel praksis og familieret. Listen over de 110 forskere, der har gennemgået og godkendt konsensusrapporten og deres professionelle erfaringer afspejler den udbredte accept af konsensusrapportens konklusioner, der favoriserer delt forældreskab og overnatning for små børn under normale omstændigheder. Seks år efter dens offentliggørelse forbliver konklusionerne og anbefalingerne fra Warshak-konsensusrapporten støttet af videnskaben.”
“ABSTRACT
Warshak, with the review and endorsement of 110 researchers and practitioners, analyzed more than four decades of research and issued a peer-reviewed consensus report on parenting plans for young children. As intended, the report stemmed a tide of misinformation that was threatening to resurrect myths about child development and enshrine them in professional practice and family law. The list of endorsers and their professional accomplishments reflect the widespread acceptance of the consensus report’s findings that favor shared parenting and overnighting for young children under normal circumstances. Two years after its publication, the conclusions and recommendations of the Warshak consensus report remain supported by science.”
Link: Klik her
Bemærk at rapporten tilgik Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 273
Dateret: 2015-2016
Eksempel 4: Norge - standardiserede normer for samværsordninger
Standardiserede normer samværsordninger for børn i alderen 0-3 år er en misforståelse
I Norge lancerede man i 2015-2016 standardiserede normer for samvær for børn i alderen 0-3 år.
Dette blev efterspurgt af lægfolk, herunder dommere når der skulle træffes afgørelser i samværssager.
Problemet var blot at der inden evidens var for disse normer. Rent faktisk var de i modstrid mod hvad der også dengang var kendt fra tilknytningsteorien – god, stabil og omfattende kontakt til de primære omsorgspersoner er afgørende for børnene.
I Danmark tog man også tilgangen til sig. Den er fortsat indarbejdet i lovgivning i form af minimum standardiseret samvær og bruges vidt og bredt af diverse interesseorganisationer, der hænger fast kulturer og normer fra forrige årtusinde
Link: Klik her
Om forskning
Peer review
– se dette opslag: Klik her
Kvalitative og kvalitative studier
– kommentarer følger
Fravalg af kildemateriale
– kommentar følger
Cirkulære referencer
– når forfatterne af et studie eller analyse, i høj grad henviser til materiale, som de selv har medvirket til at udarbejde.
Hvordan man ofte vildleder
– Citater fra svage kvalitative undersøgelser inddrages med henblik på at fremhæve en given pointe, særligt effektivt hvis de kan skabe en følelsesmæssig reaktion
– Publicering i lavstatus journaler, som enten ikke foretager peer review eller hvor ejerne heraf ønsker at fremme en given agenda, hvorfor artikler der er i overensstemmelse med den givne agenda optager disse uden kritik.
Yderligere perspektivering
Interviews der vinkler problemstillinger afledt af fraværet af international fagfællevurdering; bias og praksis:
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA)
– Om publicering af forskning:
Link: Klik her
– Om social ansvarlighed i forskning:
Link: Klik her
DR2, Deadline:
Link: Klik her