Samtaler med børn på krisecenter
Når børn bruges som våben kan krisecentererklæringen være et effektivt redskab hertil.
Indholdsfortegnelse
Børn på krisecenter - italesættelse vs. krisecentererklæring
Fra stort set alle landets krisecentre forlyder det, at man er overbeviste om egne kompetencer – kaldet “voldsfaglighed” – hvilket gør det muligt for kriseentre at afdække, hvad der er på spil og derved udfærdige en krisecentererklæring, der ikke har karakter af et partsindlæg.
Man synes overbevist om at kunne skelne egne livserfaringer og holdninger fra de, der har fået ophold på krisecenter. Men man modtager hverken supervision eller inddrager eksterne med psykologfaglig ekspertviden.
Uddannelse vs. vurderingskapacitet
Det er ikke lykkedes at få oplyst hvor mange psykologer, der er ansat på krisecentre. Det eneste krisecenter der har en psykolog oplistet i oversigten over ansatte, er Danner. Vedkommendes arbejde rettet sig mod voksne.
Det synes meget lidt sandsynligt at der på krisecentre er ansat psykologer med specialistuddannelse indenfor psykotraumatologi eller klinisk børne og unge psykologi.
Således er det hovedsageligt medarbejdere med baggrund som socialrådgiver, lærer eller pædagog der forestår udarbejdelse af krisecentererklæring – men også tilrettelæggelse af forløbet på krisecenteret.
Dette synes problematisk særligt i lyset af indførsel af § 29b i Forældreansvarsloven.
Best practice eller forudindtaget prægning
Når man holder best practice tilgang (hvidbog, white-paper) op imod praksis i krisecentersektoren tegner der sig et stærk bekymrende billede.
I stedet for at tilgå barnet på en vis, hvor det egne oplevelser eller fortolkninger kommer til udtryk, synes man mere optaget af at skabe overensstemmelse mellem den voksnes opfattelse / udlægning og barnets, hvor den voksnes tilgang bliver styrende. Et andet delmål synes at være at reetablere en dialog mellem den voksne og barnet.
På den vis opstår der risici for at barnets opfattelse og erfaringer påvirkes på en vis, der ikke er i barnets interesse, og skarpt trukket op vil der være tale om manipulation af barnet.
På den vis kan krisecentererklæringen bruges til at signalere at opholdet skyldes vold eller trusler om vold, der direkte eller indirekte har påvirket barnet.
Forældreansvarslovens § 29b
Den 1. januar 2024 trådte en ny bestemmelse i forældreansvarsloven i kraft, nemlig § 29b, som i højere grad end tidligere tillægger ophold på krisecenter betydning i samværssager.
Forældreansvarslovens klare princip er, at et barn har ret til samvær med begge forældre, og at det som udgangspunkt er bedst for barnet at have kontakt til begge sine forældre.
Den nye paragraf ændrer markant ved dette udgangspunkt.
Bestemmelsen dækker over de tilfælde, hvor barnet opholder sig på et krisecenter med den ene forældre, der i den sammenhæng anmoder om, at der bliver truffet en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forældre.
Paragraffen har fået følgende ordlyd:
”Opholder et barn sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der af hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.«
Brugen af ordet godtgøres er problematisk idet den juridiske definition heraf synes fraværende.
Forældreansvarsloven: Klik her
Bekendtgørelse af Forældreansvarsloven: Klik her
Problemstillinger
Midlertidige afgørelser:
Krisecentererklæringer kan bruges som grundlag for midlertidige afgørelser om samvær, herunder afslag på samvær, i sager hvor der er bekymring for vold.
Uden partshøring:
Det er ikke usædvanligt, at afgørelser træffes på baggrund af krisecentererklæringen alene, uden at den anden forælder har haft mulighed for at udtale sig.
Manglende dokumentation:
Erklæringen baseres ofte på den ene forælders beretning og kan mangle understøttende dokumentation som politianmeldelser, lægeerklæringer eller udført en systematisk retsmedicinsk screening af et regionalt børnhus.
Retssikkerhed:
Denne praksis kan rejse bekymringer om retssikkerheden for den forælder, der ikke får mulighed for at imødegå erklæringen. Det er ligeledes et retssikkerhedsmæssigt problem at erklæringen ikke er udfærdiget af personer med psykologfaglig ekspertise indenfor klinisk børne og ungepsykologi eller psykotraumatologi.
Konfliktoptrapning:
I nogle tilfælde kan brugen af krisecentererklæringer i samværssager bidrage til at optrappe konflikter mellem forældrene.
Afbrydelse af kontakt mellem barn og forælder
I mange familieretslige sager afbrydes kontakt i længere tid mens sagen oplyses. Det sætter ofte barnet i en tilstand af emotionelt stress, der kan have invaliderende karakter. Omfanget af familieretslige sager, hvor kontakten mellem barn og en forælder er steget med 38 procent efter familieretsreformens implementering 1.4.2019.
Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær (2025)
(2025.05.14) Samråd AY om FRH’s praksisundersøgelse : Socialministerens talepapir
Læs mere: Klik her
(2025.04.30) Familieretshuset: Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær – korrigeret
Læs mere: Klik her
(2025.201.28) Familieretshuset: Praksisundersøgelse af afslag på kontaktbevarende samvær
Læs mere: Klik her
Eksempler på problematisk tilgang til børnesamtaler
Praksis
Manglende faglig ekspertise;
– psykologfagligt
– børnesamtaler; protokoller og viden om best practice
Konsekvens:
– Anvendelse af billeder, lydbøger, tegninger
– Ledende spørgsmål
– Begrænset udfaldsrum
– Insisteren på at barnet skal udtale sig
Kombineret med fravær af information fra 3. part:
– egen bias
– utilstrækkelig forberedelse ifht. mulige scenarier
Påvirkning af barnet
Forskning inden for psykologi og neurovidenskab viser, at menneskelig hukommelse og opfattelse er meget modtagelig for sociale og miljømæssige påvirkninger. Dette gælder for alle aldre, fra spædbarnsalderen til voksenalderen, og er endnu mere udtalt, når børn oplever familieforstyrrelser eller relationel stress.
I disse sammenhænge kan sociale og psykologiske mekanismer i høj grad forme, hvordan børn fortolker og husker deres oplevelser. Dette kan føre til resultater, der afviger kraftigt fra den objektive virkelighed, med implikationer for velvære, relationer og interventioner.
Læs mere: Klik her
Danner
Problemstillinger:
Anvender ikke åbne spørgsmål men ledende spørgsmål eller rammesætning.
Anvender konstaterende udsagn eller rammesætning i stedet for åbne spørgsmål.
Generelt antagelse af at barnet som minimum har været vidne til moderens voldsudsættelse (bias).
Eksempler:
Manglende beskyttelse af barnet:
“We regard the child as a competent and unique individual with its own perception and understanding of the world, but good contact is required before it will talk to us about itself and its experiences.”
– Guide, side 23
Child safety card
Kommentar: Barnet flytter ud af krisecenteret på en vis der indikerer en fortsat trussel mod dets sikkerhed. Et sådant initiativ burde bero på en politimæssig vurdering.
– Guide, side 25
“Support communication between mother and child, so they can break the silence, which is part of the violence, and create a common story – giving them a shared new footing.”
– Training Manual p. 270
“We make sure to have conversations where the main purpose is to make the child’s voice heard, but where the mother is also present“
– Training Manual p. 271
“Once there was a girl who was almost the same age as you, and she told me that her father sometimes got very angry. And also that he hurt her mother. She said that she felt it was her fault, because she did not always clean up her room. I have talked to many children who said the same, but I know that it is never the child’s fault.”
– Training Manual p. 272
“It is very important to always coordinate with the child’s mother in terms of what the child should know, how you talk about the violence and when. She is the most important person for the child, and her trust and cooperation is crucial in order to be able to support the child
in the best possible way.”
– Training Manual p. 272
“Crayons and paper can also support the conversation, as the shelter worker and child can draw things that might be hard to express in words.”
– Training Manual p. 272
– Ask open-ended questions – avoid yes / no questions : “What do you do when your dad hurts your mum?” “How does that feel?”
– Generalize the child’s experiences by mentioning other children who went through similar things. This reduces the feeling of being alone with the difficult experiences.
– Draw on a board or piece of paper – to help give the child an overview.
– Accept that the child can both love and miss the father, even though he is violent.
– Have the child’s mother be present during the conversation.
– Training Manual p. 282
Når man sammenholder ovenstående med European Association of Psychology and Law’s nøgleanbefalinger vil man erfare hvorfor Danners tilgang er stærkt problematisk.
Læs mere: Klik her
Guide for shelter staff and professionals
Adm. Dir.: Lisbeth Jessen (aktuelt direktør for En barndom uden vold)
Særlig positioneringer:
“Violence against women is violence against children”
Fakta: Partnervold udøves for 86 procents vedkommende af kvinder
– 58 procent gensidigt
– 28 procent ensidigt
Danner Training Manual (2022, 4th. edition)
LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre repræsenterer ca. 50 kvindekrisecentre, herunder Danner.
Hjemmeside: Klik her
Overbevisning om egne faglige kompetencer
Man er ikke i stand til at redegøre for hvori kompetencen består, så man anvender det retoriske greb som “voldsfaglig” udgør.
Hvilken faglig berigelse bidrages der med?
Af dialog med LOKK fremgår det, at man ikke er i stand til at synliggøre hvilken faglig værdi man kan tilføre i forløbet for hvad angår indhold af krisecentererklæringen som omhandler barnet.
Materiale: "Bo på krisecenter" - en reel hjælp til børn på krisecenter?
Forfatternes beskrivelse
”Min far kaldte min mor for en fucking luder og en dum kælling. Det er hun altså ikke! Når de har skændtes, så har jeg ikke lyst til at tage i skole. Når jeg er hjemme, kan jeg nemlig holde øje med mor og far. Jeg er ret nervøs for, at der kan ske noget med mor, når jeg ikke er der. Nogle gange får jeg ondt i maven, når jeg tænker på det.”
Sådan fortæller Bo i et af kapitlerne i bogen. I bogen møder vi Bo og hans lillesøster Bodil, som bor på krisecenter. De fortæller om, hvad et krisecenter er, hvorfor de er der og hvordan det er at bo på krisecenter.
Fortællingen er set og fortalt fra et børneperspektiv og bygger på autentiske fortællinger og oplevelser fra børn på krisecentre i Danmark.
Kommentar
Materialet synes at repræsentere en tilgang som ikke på nogen måde er forenelig med European Association of Psychology and Law‘s nøgleanbefaling 8 om brugen af dukker, kropsdiagrammer og tegninger i interview, hvis den finder anvendelse i danske krisecentre, hvilket den gør jf. VIVEs evaluering (se herunder).
Det synes evident at hverken VIVE, krisecentrene eller bogens forfattere intet blik har for om og i så fald hvor, hvordan og hvornår i et forløb materialet kan finde anvendelse.
(2025) Bo på Krisecenter – videolydbog
Link: Klik her
Problemstillinger
Tegning = styring
Lyd = styring
Mor anvender materialet = styring
Fortolkningsmuligheder = kun de der er på billedet / i lyden
Krisecentermedarbejderen udvælger materialet – på baggrund af forælderens udsagn = styring i stedet for efterprøvning af hypoteser
Fortolkningsmuligheder = begrænses til at omfatte det udvalgte materiale
VIVE evaluering: "Oplevelse" i stedet for værdiskabelse
Man har ikke evalueret på hvilken vis materialet har haft indflydelse på indholdet af krisecentererklæring, eller om der på et senere tidspunkt har vist sig at være betydelig diskrepans mellem krisecentererklæringens beskrivelse og de faktiske forhold.
I VIVEs kildemateriale inddrages hverken til materiale udarbejdet af Barnahus eller European Association of Psychology and Law. I stedet nævnes Nordic network on children exposed to violence som det ikke er lykkedes at finde yderligere information om.
Det synes at VIVEs evaluering fungerer som en form for blåstempling af materialet og dets anvendelse. Man bør derfor være undersøgende på hvorledes rapporten er kommet i stand. Ligeledes undrer brug af vi-formen, da rapporten kun har anført en forfatter.
(2024) VIVE: En evaluering af samtalematerialer til børn, der flytter på krisecenter
Link: Klik her
VIVE evaluering
Forfatterens egne forudsætninger:
– Antropolog, ph.d. i sociologi
Nedslagspunkter i evalueringen
“Både børn, mødre og medarbejdere giver udtryk for, at materialerne giver dem redskaber til at tale om oplevelser og følelser forbundet med det at flytte på krisecenter og den vold, som er fundet sted forud for tiden på krisecenter”
“Materialerne kan også være med til at åbne samtalen mellem barnet og de voksne omkring barnet og støtte børnene i at give udtryk for deres tanker, følelser og oplevelser”
“Børnenes interaktion med materialerne peger på, at materialerne virker intuitive og legende. Børnene og mødrene giver udtryk for, at materialerne gør det nemmere for børnene at sætte ord på svære emner og følelser ved at give dem forskellige udtryksmuligheder (fx visuelt) og mulighed for at spejle deres oplevelser (fx gennem fortællingerne om figuren ’Bo’)
“Nogle af krisecentermedarbejderne giver udtryk for, at der fremadrettet – både i materialerne og undervisningen – kunne være mere fokus på moren og hendes situation, behov og muligheder for at anvende redskaberne.”
“Nogle af medarbejderne peger på, at materialerne kræver, at moren har bestemte færdigheder og ressourcer, hvilket kan blive udfordret af hendes egne oplevelser og bearbejdning af volden og krisecenteropholdet. Mødrene finder ofte den viden, de får, nyttig, men peger samtidig på vigtigheden af at blive vejledt i brugen af redskaberne.”
“Her valgte de fleste børn, at enten deres mor eller kontaktperson var til stede under interviewet”
En andel af de medvirkende krisecentre var medlem af LOKK.
Mere om samtaler med børn
European Association of Psychology and Law har udgivet en hvidbog (white-paper) med anbefalinger til forberedelse og gennemførsel af børnesamtaler.
Den er udarbejdet i et tværgående internationalt samarbejde hvor har man konstateret at børnesamtaler tilrettelægges, gennemføres, dokumenteres og fortolkes på vidt forskellig vis. Ikke kun på tværs af lande, men også på tværs af instanser, der forestår disse.
Fra hvidbog: “Vi advarer også mod interviewmetoder, der afviger fra de principper, der er skitseret i denne artikel, f.eks. ved at bruge anatomisk detaljerede dukker eller specifikke tegninger som interviewværktøjer. Et barn bør aldrig tvinges eller manipuleres til at fortælle; de bør have den bedste mulighed som muligt.
Og: Hvis de vælger ikke at fortælle om deres oplevelser, skal dette også respekteres.”
Man skriver også: “Ved afhøring af børn i forældremyndighedstvister synes der at være en stor variation i de metoder, der anvendes til at udføre vurderinger, og selvom der er mindre forskning, der fokuserer specifikt på afhøring af børn i denne sammenhæng, anbefales det generelt at bruge lignende ikke-ledende metoder til afhøring af børn som i den retsmedicinske kontekst.”
Man konkluderer at risikoen for at forurene barnets egen virkelighedsopfattelse er overhængende. Dette er dybt problematisk når børnesamtalen og / eller krisecentererklæringen tillægges vægt i forbindelse med afgørelser i familieretslig kontekst.
Læs mere: Klik her
Praksis: Tilfældighederne råder
Tilgangen i krisecentersektoren som Danner og LOKK her er eksponenter for synes stærkt problematik.
For den beskytter ikke børn mod at blive brugt som våben. I stedet er det tilfældigheder der får lov til at råde hvor den personlige integritet og holdninger hos den ansvarlige på krisecenteret for at gennemføre samtaler og udfærdige krisecentererklæring er afgørende. Det er ikke et retssamfund værdigt. Men politisk har man tilladt at krisecentererklæringen tillægges en betydning og vægt, der ikke synes at være et fagligt belæg for eller kontrol af.