2023.12.05

Mange der har stiftet bekendtskab med påstande fremsat i familieretslige forløb, der enten er blevet tilbagevist eller aldrig er blevet underbygget, vil sandsynligvis nikke genkende til oplevelsen af, at være ramt af retsløshed.

Når en sag er “konfliktfyldt” eller præget af “samarbejdsproblemer” er der alt for ofte tale om en parts oplevede virkelighed. Når sådanne forhold tillægges vægt uden understøttende evidens og der med afsæt heri i det familieretlige system træffes afgørelser om skæve samværsordninger i overensstemmelse med indstillingen fra partierne bag seneste familieretsform, da må det konstateres at almindelige retssikkerhedsmæssige principper ikke overholdes.

Den frygt som Svend Brinkmann giver udtryk for, har været en realitet i det familieretlige system i mere end to årtier.

Ansvaret herfor er politisk

I forbindelse med vedtagelse af lov om psykisk vold udtrykte daværende justitsminister Søren Pape (KF), »Vi kan ikke have, at bare fordi noget er svært at definere 100 procent, så skal vi ikke gøre noget ved det. Verden er ikke altid sort og hvid. Heldigvis lever vi i et retssamfund, og der er selvfølgelig retsgarantier. Ja, måske bliver noget af det her svært at bevise. Men vi har tillid til domstolene i det her land. De må afgøre, om der er bevis nok«.«

Dermed blev aben overleveret til retssystemet.

Et familieretligt system hvor den psykologfaglige del er voldsomt underprioriteret og aktuel praksis synes at være ideologisk/holdningsbaseret, forankret i udgaver af tilknytningsteori og udviklingspsykologi, der for længst er forladt.

I seneste familieretsreform tilføjede politikerne en snubletråd der lød: “Partierne ønsker at understrege, at de muligheder, der skabes for at understøtte det ligeværdige forældreskab, er rettet mod forældre, der kan samarbejde til barnets bedste. Partierne ønsker således ikke at skabe situationer, hvor konfliktende forældre i gult spor og forældre i rødt spor har systemets opbakning til deleordninger, altså 7/7- eller 6/8-ordning, delt bopæl m.v.”

Det oversensitive visitationssystem kategoriser mere end dobbelt så mange sager som værende “højkonflikt” som oprindeligt estimeret.

Sager, hvor der ikke er krav om at løfte bevisbyrden, men at argumenter og samtaler kan være tilstrækkeligt.

Sagen har samtidig fået prædikatet “højkonflikt”.

Udfaldet skal følge den politiske indstilling om, at der ikke bør træffes afgørelser om ligeværdige samværsordninger.

Dermed fratages alt for mange delebørn retten til god, stabil og omfattende kontakt til begge sine forældre.

Derfor er der kun ca. 41% af delebørn i Danmark der vokser op i ligeværdige samværsordninger. I fx. Norge og Spanien gælder det mere end 55%.

Aftale om et forbedret familieretligt system af 30.11.2023 forholder sig ikke hertil, men er i stedet på vej til at indfører endnu et gummibegreb, der ingen effekt får hvis lovgivning, vejledning hertil samt opfølgning herpå er lige så upræcise som gjaldt fx. lov om psykisk vold (2019) og chikanepakken (2015).

Der er udsigt til at endnu flere delebørn får de negative sider af »oplevelsessamfundet« at mærke, indtil der sker en politisk opvågning.

I 2014 udtalte Eyvind Vesselbo, socialordfører for Venstre, at han så frem til en snarlig evaluering af de ændringer, der blev foretaget i Forældreansvarsloven i 2013, for noget fungerede ikke efter hensigten, mente han.
”Der er for mig at se to hovedproblemer. For det første er Statsforvaltningen for lang tid om at få sagerne igennem, og for det andet formår den ikke at få forældrene til at føre en dialog, så sagerne ikke eskalerer og ender med chikane. Desuden er det problematisk, at det oftest er jurister, der ikke er uddannet til at håndtere de her problemer, som sidder i Statsforvaltningen. Der er brug for nogle andre fagfolk til at se på sagerne også,” siger han.

For 2020-2021 fandt man fx. kun 3 offentliggjorte afgørelser hvori samarbejdschikane indgik i rettens begrundelse for at ophæve den fælles forældremyndighed, så meget tyder på at dette problem fortsat er uløst, trods vedtagelse af chikane-pakken i 2015.

Psykisk vold blev ulovligt i 2019. Fire år senere var 44 sager om psykisk vold mod børn nået til domstolene, og i 19 af dem blev nogen kendt skyldig. I alt 22 personer er dømt for psykisk vold mod børn siden 2019.

Alt tyder på “business as usual”…

Kilder

Forældre chikanerer sig til forældremyndighed (2014)
Link: Klik her

2021: Bilag 3: Domme, hvor spørgsmålet om samarbejdschikane har indgået i rettens begrundelse for at ophæve den fælles forældremyndighed. (2021)
Link: Klik her

29.09.2023: Få domme for psykisk vold mod børn: ”Loven bliver ikke bragt i spil”
Link: Klik her 

27.03.2018: Aftale om ét samlet familieretligt system
Link: Klik her 

Svend Brinkmann
Link: Klik her

familieretshuset.info