Norge
Norge har på mange måder ikke været et foregangsland på det familieretslige område.
Det skal ses i lyset af at Norge gennem de senere år gentagne gange er blevet dømt for overtrædelser ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Norge er samtidig det land som Socialministeriet har lagt sig tæt op ad på en lang række områder. Tilgangen synes at være, at man lader sig “inspirere” uden nødvendigvis at have de kritiske briller på, hvorfor man i Danmark har implementeret en lang række af dårligdomme, som danske børn og forældre fortsat rammes af.
I Norge er man i færd med at revurdere egen tilgang. Fortalerne for det progressive børnesyn “børn skal stå i egen ret”, “børn er ekspert i eget liv” er repræsenteret ved stærke aktører og et ministerium, der synes at subsidiere disse, hvorved forandringer tager meget lang tid – ofte foranlediget af bekymringssynspunkter og spinkle undersøgelser, der får betydelig medie-opmærksomhed og dermed politisk bevågenhed. Ganske genkendeligt fra Danmark. Forløbet for den norske “Barnelov” er et glimrende eksempel herpå.
Indholdsfortegnelse
Barneloven
Forslag til endringer i barneloven mv. – Likestilt foreldreskap og felles omsorg for barn etter samlivsbrudd
Sendt til høring: 18. juni 2024
Høringsfrist: 8. september 2024
Høringsdokumenter: Klik her
Høringsvar:
PASG Norge: Klik her
Paulo Chavarría Serrano: Klik her
I takt med at forslaget gennemlæses opdateres de enkelte punkter herunder.
Forslag
Kommentar
Ligestillet beslutningskompetance
Ønske om af adskille bopæl og beslutningskompetance således at forældrene som udgangspunkt ligestilles.
Man inddrager at EMRKs artikel 5 pålægger staten en pligt til at have tilfredsstillende rammer i lovgivningens for ligestilling mellem ægtefællerne i forhold til fælles barn/børn.
I Finland og Sverige er dette gældende.
Det refereres til Danmarks “delt bopæl” med uden at inddrage af denne ingen juridisk betydning her.
Udflytning af barnets nærområde - vetoret
Samværsforælder kan nedlægge veto mod bopælsforælders udflytning af barnets nærområde (s42)
Forebyggelse af konflikter. Kan føre til at færre barn mister kontakt med en af forældrene
Udvidet mægling - obligatorisk for at kunne anlægge retssag
Obligatorisk mægling før sag kan anlægges (gældende praksis – § 51).
Forudsætter udvidet mæglingsattest (nyt)
Tilsyn i hjemmet
Tilsyn i hjemmet
Følger
Samværsaftale - obligatorisk hvis barnet er under 16 år
Obligatorisk samværsaftale. Gratis bistand – internt (BUFDIR) eller eksternt – op til 7 timer (gældende praksis). Gns. tidsforbrug 5,3 timer. 21.000 sager/år.
Link: Klik her
GREVIO har rejst standard kritik: Tvunget møde/samarbejde med voldsudøver. BUFDIR skal fremkomme med oplæg senest 31.12.2024
EMD afgørelser
EMD afgørelse:
Følger
Øvrige bemærkninger
Høringsfristen udløb 8. september 2024. Herefter følger en sammenfatning med ministeriets kommentarer.
Derefter fremsættelse af lovudkast.
Folkehelseinstituttet
Igen udlægges forskning på misledende vis
2024.08.12
FHI skriver “Uavhengig av hvilken bostedsordning barna hadde, fant vi at når det var mye konflikt mellom foreldrene, rapporterte barna dårligere psykiske helse. Dette understøtter tidligere forskning som viser at foreldrekonflikter kan være skadelig for barns sosioemosjonelle utvikling. Videre fant vi at sammenhengen mellom foreldrekonflikt og angstsymptomer var særlig sterk for barn som bor i en 50/50 ordning (symmetrisk delt bosted). En mulig forklaring på dette er at delt bosted krever godt samarbeid og kommunikasjon mellom foreldrene. Når forholdet mellom foreldre er preget av konflikt og manglende samarbeid, kan dette skape en følelse av stress og utrygghet hos barna, som igjen kan føre til økt angst.”
Studiets forfattere skriver i modsætning hertil: “Like most other studies on residence arrangements, the analyses in this study are based on a cross-sectional design, limiting the ability to clarify the causal effect of residence arrangement on child mental health in the context of high interparental conflict.” og “Acknowledging this is essential when interpreting the current findings. “
Man kan ikke udlede en kausal effekt – slet ikke over tid!
Når man kigger nærmere på metodebeskrivelsen ses at man benytter 5-element versionen af Screen for Child Anxiety Related Emotional Disorders til at score angst. Men den kan ikke stå alene; der skal udføres et interview samt der skal bruges yderligere en kilde (aht. triangulering). Det skete blot ikke jævnfør studiets metodebeskrivelse.
Hertil kommer at
– deltagerne var rekrutteret fra en gruppe med et særligt fællestræk: Alle deltog i mæglingsforløb – og var udvalgt som en delgruppe, da de tilkendegav symptomer på angst eller depression. Dvs. der er særtræk og ingen kontrolgruppe
– for en stor del at svarene, der blev givet på vegne af de yngre børn, var det kun den ene forældre der svarede og måske udtrykte sin egen bekymring
– for nogle af grupperne var deltagergrupperne meget små og dermed med statistisk stor risiko for ikke at være retvisende
Studiet synes i højere grad at beskrive hvordan børn der er part et mæglingsforløb har det i situationen. Reelt kan børnenes oplevelse være at “der er mere på spil” hvis de aktuelt bor i en 50/50 ordning, men risikerer skævvridning eller fx. udflytning af deres velkendte miljø, fordi en af forældre vil flytte”. Studiet er ikke et longitudinelt studie, så der er tale om et øjebliksbillede – ikke et langsigtet udfald. Man kunne fristes til at spørge forskerne bag, om de har data på omfanget af direkte børneinvolvering; om børnene i virkeligheden reagerer på den direkte inddragelse og det ansvar de føler de får herved.
Folkehelseinstituttet synes at mislede – groft
Når man sammenholder studiets egen beskrivelse, de anføre forbehold og de oplistede metodiske svagheder, da er FHIs udlægning stærkt misvisende.
Når man inddrager FHIs analyse fra 2022 rejser der sig en mistanke om at FHI repræsenterer et fagmiljø, der er optaget af at formidle egne fordomme frem for at levere objektive input. Dette til trods at FHI er en offentligt institution finansieret af offentlige midler.
Kilder
Link: Klik her
FHI
Link: Klik her
The Validity of the Screen for Child Anxiety Related Emotional Disorders Revised (SCARED-R) Scale and Sub-Scales in Swedish Youth
Link: Klik her
Sådan konstruerer FHI negative undersøgelser om ligeværdige samværsordninger
2022
I Norge udgav Folkehelseinstituttet i 2022 “Samværs- og bostedsordninger etter samlivsbrudd: betydninger for barn og unge: en systematisk oversikt”.
Baggrunden for rapporten var at den norske regering i efteråret 2021 ønskede en vurdering af, om “fast delt bosted” skulle være hovedreglen i kommende Barnelov.
Rapportens temaer og hovedbudskaber:
1) Hva er konsekvenser av omfattende samvær/delt bosted sammenlignet med mindre samvær/fast bosted?
Vi inkluderte én kohortstudie.
Konklusion: Vi fant at kunnskapsgrunnlaget er mangelfullt: vi vet ikke om det er forskjeller i psykisk helse mellom barn i ulike bostedsordninger.
2) Hva er foreldre og barn og unges opplevelser av og preferanser for ulike samværs- og bostedsordninger?
Vi inkluderte 17 kvalitative studier av familier med delt bosted.
Studiene identifiserte mange temaer av betydning for barn og unges opplevelse av delt bosted, deriblant relasjonene mellom barn og foreldre og mellom foreldre, praktisk gjennomføring, avstand mellom hjemmene, fleksibilitet, opplevd tilhørighet, og ivaretakelse av barnas ønsker.
3) Hvilke faktorer ved samværs- og bostedsordninger kan assosieres med eller påvirke barn og unges liv og psykiske helse samt samarbeid/konflikt mellom foreldre?
Vi inkluderte 23 kvantitative studier som undersøkte sammenhengen mellom ulike bostedsordninger og relevante utfall hos barn og foreldre.
Faktorerne som i størst grad så ut til å påvirke (svekke) sammenhengene mellom bostedsordning og utfall (f.eks. psykisk helse) var relasjoner i familien (barn-foreldre, samarbeid/konflikt foreldre) og familieforutsetninger (foreldres helse og økonomi).
Af rapporten fremgår at man på forhånd
a) fravalgte internationale studier
b) fravalgte kriteriet at studierne skulle være peer reviewed – dvs. uvildig kvalitetssikring samt rangering af mediet hvori publicering er sket (videnskabelighed, seriøsitet)
c) har anlagt tilgangen “hvad var barnets oplevelser” frem for “hvordan klarede barnets sig målt på parametre, der alle forbindes med livskvalitet”
Citat (side 7): “I samarbeid med oppdragsgiver, valgte vi å inkludere kun nordiske studier for spørsmål 2 og 3. I tillegg ble det avgjort at spørsmål 2 og 3 skulle besvares med en noe forenklet fremgangsmåte”
Tilgangen i punkt c) er interessant, idet den indebærer at udsagnet bliver relativt forstået således, at barnet (den nu voksne) alene kan beskrive hvad der var “det værste”, men ingen forudsætninger har for at beskrive, hvorledes det havde været, hvis situationen havde været anderledes. Et lavpraktisk eksempel; ja, det var irriterende at skulle pakke tøj/skifte hjem, men hvorledes havde det påvirket mig, hvis min relation til den pågældende forældre havde været ringere eller jeg havde mistet kontakten?
At man ydermere har valgt at forsimple tilgangen samt basere sig på kvalitative metoder, gør at man reelt ikke på nogen måder bidrager til at kaste lys over emnet.
Tværtom kan man være medvirkende til at underminere det forhold, at nyere peer reviewed studier – både nordiske og internationale, synliggør at delebørn i samværsordninger med god kontakt til begge forældre over tid klarer sig bedst (på niveau med børn i intakte familier) – også trods samarbejdsproblemer, konflikt, forskelle i hjemmenes økonomi og forældrestile – på tværs af børn i alle aldre.
Svenske studier om deleordninger fravalgt i stort omfang
Når man gennemgår rapportens kildeliste ihukommende at man fsva. punkt 2 og 3 alene har fokuseret på nordiske kilder, da er fraværet af nyere svensk forskning i deleordningers effekt slående, ligesom anden svensk forskning er kategoriseret som “Høy risiko” og dermed ekskluderet med begrundelsen “risiko for systematiske skjevheter i de inkluderte studiene for spørsmål 3 om faktorer”.
Vurderingen “Høy risiko” er ekstra bemærkelsesværdigt, idet studierne har været publiceret i anerkendte internationale journaler, hvilket jo netop skulle sikre en uvildig faglig gennemgang, og dermed anerkendelse af metoder, analyser og fortolkning.
Fsva. punkt 1 har man fravalgt såvel det internationale studie fra 2018, såvel som samtlige 60 peer reviewed studier det er baseret på. Igen en meget bemærkelsesværdig tilgang. Formålet ynes sat være at skabe tvivl på området, trods at der foreligger omfattende studiemateriale, der er lødigt, up to date og fuldt ud overførbart på lokale forhold (inklusive Danmark).
Det er derfor interessant at se hvem der er opgavestiller – særligt da opgavestiller er med til at afgrænse og definere metode- og kildevalg.
Pudsigt nok er det “Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet” – i daglig tale kaldt Bufdir. Den danske pendant til Bufdir er Socialministeriet, som regelmæssigt er opgavestiller ifht. fx. VIVE.
Folkehelseinstituttet er et statsligt forvaltingsorgan underlagt Helse- og omsorgsdepartementet, hvis danske pendant er Sundhedsstyrelsen.
Nogle vil måske spørge sig selv om noget tilsvarende kunne ske i Danmark?
Kilder
Folkehelseinstituttet
(2022) SYSTEMATISK OVERSIKT: Samværs- og bostedsordninger etter samlivsbrudd: betydninger for barn og unge
Link: Klik her
Andre interessante norske artikler:
Barne(uret) – om bl.a. EMD afgørelser, hvor Norge er blevet dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Link: Klik her
Ny barnlov “Til barnets bedste”
Link: Klik her
(2024) Hvorfor tar behandlingen av NOU 2020: 14 Ny barnelov ekstra lang tid?
Link: Klik her
Bufdir
(2024) Rapport viser at
– 60% af børnene ønskede at bo lige meget hos hver forælder
– 17% af børnene udtrykte at det ikke var så vigtigt hos hvem de boede
– 14% af børnene ønskede at bo hos den ene forælder
– 80% af de, der boede lige meget hos begge forældre var “mere tilfreds”
– 58% af de børn, der boede hos en forælder var “mere tilfreds”
(2024.09.09) Ny rapport: Bo-ordning må tilpassast kvart enkelt barn
Link: Klik her
Artikler
28.03.2023
I Norge vurderes at 50/50 tilgangen som udgangspunkt vil medvirke til at reducere konfliktniveau og omfang grundet behov for samarbejde og fælles ansvar.
I Norge viser de seneste opgørelser, at andelen af 50/50 samværsordninger for de par seneste år udgør ca. 56%. Således er Norge nu på samme niveau som Catalonien var i 2019.
Trods en andel af 50/50 ordninger på ca. 56% halter lovgivning og dermed det familieretslige system efter samfundsudviklingen i Norge.
Forskere forudser at den udvikling vil fortsætte, og dermed omfanget af samværsrelaterede konflikter i fremtiden vil reduceres som følge af igangværende kulturændring.
Når lovgivning og dermed det familieretslige system halter efter samfundsudviklingen, indebærer dette en fortsat for stor sandsynlighed for tilgang af samværssager i det familieretslige system.
I artiklen nævnes også andre interessante observationer.
Gaute Grøtta Grav, ordførerkandidat for Rauma Høyre der er Norges største parti, nævnte i ordførertale 27.3.2023 at est. 46.000 norske delebørn har meget lidt eller ingen kontakt til far, hertil kommer alle de delebørn der ikke har kontakt til mor.
Kilder
Å bo hos begge foreldrene etter samlivsbrudd er i ferd med å bli normalen
Link: Klik her
Øvrigt
(2020) Forbruksforskningsinstituttet SIFO
Barnekostnader: En systematisk vurdering av barns kostnader i referansebudsjettet for beregning av barnebidrag
Link: Klik her