Påstande i familieretslige sager
Officialmaksimen, der omfatter principper om legalitet og proportionalitet tilsiger, at jo dybere et indgreb i borgernes, herunder forældres og børns liv, et indgreb er, des klarere skal både lovhjemlen og rigtigheden af den faktiske virkelighedsbeskrivelse også være.
Dette er ikke foreneligt med nuværende praksis der ifølge Tænketanken Justitia rapport fra august 2023 lød ”Det blev nemlig af Børne- og Socialministeriet vurderet, at et krav om dokumentation af volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode”.
Det at adskille et barn fra en forældre med tilstrækkelig forældreevne eller skævvride disses samvær, har samme neurologiske skadespåvirkning på barnet som eksempelvis fysisk vold. Nuværende praksis er i et børneperspektiv uacceptabelt og i mange tilfælde et systemisk overgreb.
Det er derfor nødvendigt at forholde sig til omfanget af falske påstande fremsat i det familieretslige system. Uanset om disse er fremsat med bevidst vildledende eller grundet en indre overbevisning.
Indholdsfortegnelse
Falske påstande
I familieretslige sager, hvor sagsudfaldet er at den forælder, der med forsæt fremsætter falske påstande fremadrettet skal varetage barnets omsorg, er at barnet risikerer at det er den mindst egnede forældre, måske endda decideret uegnet idet det reelle formål med sagen var, at sikre forælderen en position, hvor barnet udgør er redskab til egen følelsesmæssig regulering og behovstilfredsstillelse. Forælderens behov er det primære, barnets behov i bedste fald sekundære.
Når fraserne “at beskytte barnet” eller “barnets bedste” sættes i spil, skal man erindre at disse har til formål at a) signalere en positiv intention b) aktivere modtageren følelsesmæssigt (barnet er i fare) c) signalere at man er den, der har blik for barnet.
En dreven manipulator er fuldt ud bevidst herom.
For den bekymrede kan bekymringen handle om egne ubehandlede traumer eller ses som en krisereaktion, der skal tages hånd om. Men ikke ved at afskære barnet for stabil og omfattende kontakt til den anden forælder.
Vold
Området synes at udgøre en slagmark.
Der findes eksempler på rapporter, hvis formål synes at være at nedtone omfanget af sager med falske påstande om vold. Dette sker ofte ved at skabe tvivl om validitet af andre undersøgelser ved brug af udsagn der i bund og grund handler om omvendt bevisførelse; fordi man ikke kan påvise at noget er sket, er det ikke ensbetydende med at det ikke er sket. En tilgang der går stik imod tilgangen “man er uskyldig til det modsatte er bevist”.
I familieretslig kontekst er tilgangen “at man ska beskytte barnet” trods bevisets stilling dybt problematisk, idet det så i sidste ende handler om hvilken part, der er i stand til at sammenstykke den fortælling, der for omgivelserne virker mest troværdig eller aktiverer følelsen af sympati og behovet for at “beskytte” barnet. En disciplin som den manipulative anlagte part har størst sandsynlighed for at lykkes med, hvis man ikke undersøger begge forældre grundigt ud fra et psykopatologisk perspektiv.
Seksuelt overgreb
Undersøgelser med påstand om forekomst af seksuelt overgreb mod barnet.
(1991) Possible explanations for child sexual abuse allegations in divorce
15-25% af sager med påstand om overgreb åbenlyst falske (for skilsmisserelaterede sager)
Link: Klik her
(2021) Allegations of child sexual abuse: An empirical analysis of published judgements from the Family Court of Australia 2012–2019
Familieretssager med påstand om seksuelt overgreb mod barn (ingen andre påstande)
– i 25% af sagerne er det af dommeren vurderet, at sagen er rejst på et bevidst vildledende grundlag.
– i 59% af sagerne må man udlede at sagerne er rejst fordi sagsøger er overbevist om anklagens rigtighed.
Andelen af sager hvor sagsøger har fået øget samvær overstiger andelen af sager, hvor man har konstateret sandsynlighed eller risiko for seksuelt misbrug.
– i hovedparten af sagerne har barnet primært boet hos moderen.
– i 88% af sagerne har man ikke fundet belæg for påstand/mistanke.
– i sagsperioden har samvær med den anklagede været suspenderet.
– i 88% af sagerne har barn såvel som sagsøgte således været udsat for psykologisk vold i form af toksisk stress.
Trods dette har sagsøger i overvejende grad fået øget samvær med barnet efterfølgende.
I sagerne med falske påstande har disse ikke medført strafferetslige konsekvenser for sagsøger.
Med andre ord – det har ud fra sagsøgers perspektiv kunne svare sig at anlægge sag med falsk påstand.
Sager der blev frafaldet, skyldtes at der i disse oftest forelå ekspertudtalelse.
Link: Klik her
(2015) A Literature Review of Sexual Abuse Allegations in Divorce Proceedings
Link: Klik her
Forælderkarakteristika - et vink med en vognstang?
Undersøgelser hvor man har fokuseret på forældrenes psykopatologiske træk; er der en overrepræsentation af træk der sandsynliggør at en forælder har tendens til at overdrive, mislede eller fremstille sig selv i positivt lys, der ikke er belæg for?
Fra undersøgelserne:
“Resultaterne viste, at de fremmedgørende ( red: manipulerende) forældre repræsenterede en højere moralsk standard og udadvendthed. De var mere sårbare over for interpersonel stress, og de udviste mislykket selvrepræsentation.”
“Brugen af MMPI-2 muliggør væsentlig information til psykologen, der henviser til mental sundhed hos stridende forældre, deres personlighedskarakteristika, samtidig med at de viser deres evne til at udføre deres forældreroller. Desuden indeholder den enhver mulig problematisk adfærd, som kan have en negativ indvirkning på deres hverdag samt deres egnethed som omsorgspersoner i tilfælde af børnemishandling og misbrug. De moderate eller høje scores på MMPI-2 validitetsskalaerne K og L, såvel som manglen på stigninger i psykopatologiske scores på de kliniske skalaer, kan også udgøre en vigtig begyndelses-element, for at psykologen kan undersøge de positive egenskaber, som er vigtige for at få en positiv vurdering af den eksaminerede forælder.”
(2021) A Comparison of MMPI-2 Profiles Between Parental Alienation Cases and Custody Cases
Link: Klik her
(2021) The use of MMPI-2 in the evaluation of parental capacity/suitability in judicial assessments
Link: Klik her
25 Research Highlights use of the MMPI/MMPI-2 in family court cases
Link: Klik her
(2020) MMPI-2 Profiles of Mothers Engaged in Parental Alienation
Link: Klik her
(2008) MMPI-2 Findings of Primitive Defenses in Alienating Parents
Link: Klik her
(1998) MMPI-2 Validity scales and suspected parental alienation
Link: Klik her
MMPI-2 / MMPI-3 kan ikke stå alene
Brugen af MMPI-2 / MMPI-3 kan ikke stå alene men synes at være en stærk indikatorer for, at sagen ikke nødvendigvis handler om det som den giver sig ud for.
Alle psykologer kan anvende MMPI-2 / 3 værktøjerne – det kræver blot et to-dages kursus. Men fortolkninger af rapporterne og perspektivering bør overlades til eller ske i et samspil med specialuddannede psykologer indenfor psykopatologi. Det er først her den reelle værdi skabes for barnet, ved at det ikke overlades til en dysfunktionel forælder.
Man skal også inddrage perspektivet at voldsudsatte på samme vis kan udvise en overrepræsentation af træk ved brug af MMPI / MMPI-2 som har overlap med ovenstående. Årsagerne til forekomsten heraf (fx. paranoide træk) tilskrives frygt for igen at blive udsat for vold, hvilket i komplekse sager stiller store krav til den faglige ekspertise at navigere i.
Link: Klik her
Forældrekompetence undersøgelse frem for børnesagkyndig undersøgelse
Forældrekompetence undersøgelsen omfatter eller identificere oftere psykopatologiske dimensioner, idet de faglige forudsætninger hos udøvende psykologer er repræsenteret i form af specialistuddannelse heri.
Det er dog fortsat problematisk, hvis eksempelvis sagsbehandleren har baggrund som socialrådgiver, i det det er sagsbehandleren der definerer hvilke områder, der skal have særlig vægt i forælderkompetenceundersøgelsen. Problemet dermed kan opstå hvis sagsbehandleren finder den ene forælder enten mere troværdighed eller sympatisk. Allerede der kan den dygtige manipulator have fået drejet fokus væk fra sig selv.
Link: Klik her eller læs her under punktet “Psykologfaglig udredning: Forældrekompetanceundersøgelse”
Senere anbringelse
Hvis et familieretsligt forløb resulterer i at den reelt dysfunktionelle forælder gives ansvaret for barnet – hovedparten eller al samvær samt forældremyndighed –
Den reelt dysfunktionelle forældre gives omfattende støtte via primær sektor til at varetage forældreskabet, men langsomt udviser barnet tegn på mistrivsel (fx. udadreagerende adfærd, misbrug, uddannelsesfrafald) og der iværksættes forløb, med henblik på anbringelse. Den anden forælder inddrages ikke idet denne ikke har del i forældremyndighed.
Omfanget af sådanne forløb er ukendt. Der er ikke lavet analyser herpå, og myndighederne har ikke pligt til at være undersøgende på om forælderen og/eller dennes familie kunne være en ressource – et alternativ til anbringelse.
Levede liv bekræfter ovenstående virkelighed.
Hvis man fra politisk hold er i tvivl, vil Delebarnets Vilkår gerne medvirke til at møde nu voksne, der kan sætte ord på. For de kommer ikke til orde i VIVE rapporter og lignende.
Efterværn - derfor burde et behandlingssystem frem et tvistsystem være tilgangen
Som illustreret ender skilsmissebørn unødigt i situationer hvor den af det familieretslige system tilvalgte forælder ikke kan eller vil løfte sig ansvar.
Statens ansvar for at føre tilsyn med trufne afgørelser løftes ikke på samme vis som det sker på anbringelsesområdet (“efterværn”) – i stedet er det op til barnet at “råbe op”, hvilket de allerfærreste er i stand til (i stedet reageres der på negativ vis).
Den fravalgte forælder skal sandsynliggøre “at der er sket ændringer” før end end en sag kan påbegyndes, hvilket med sikkerhed er forbundet med konflikt og modstand.
Tilbage står at primær sektor skal reagere – rettidigt og hensigtsmæssigt. Det sker alt for sjældent, uanset hvor velmenende aktørerne måtte være.
Alt dette kunne undgås hvis man konstruerede det familieretslige system ud fra en behandlingstankegang, gennemsyret af en faglighed på specialist-niveau, sat i spil på et tidligt tidspunkt.