Forskning - om validering og uredelighed
Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man ska forsøge at vurdere validiteten af det materiale man præsenteres for og dermed den tillid man kan have hertil.
Hvem har udfærdiget studiet (faglig baggrund), har de deklareret egne særintereser.
Hvem har valideret (reviewet) studiets metoder og fund, hvor mange har medvirket i denne proces, har de relationer til personerne eller arbejdsmæssige forhold der medfører at man er forsigtig med at rette kritik (aht. egen karriere eller mulighed for at skaffe finansiering til egne projektet) eller er review foretaget i en anonymiseret proces?
Er studiet / undersøgelsen / analysen publiceret i en anerkendt videnskabelig journal, hvorledes er denne journal rangeret internationalt?
Konsekvenserne når metodisk svage eller tendentiøse undersøgelser eller studier bliver anvendt til at legitimere ideologiske holdninger eller indsatser kan være indgribende. Det familieretslige område i Danmark er eksempel herpå.
Læs mere under “Misinformation og myter”
Link: Klik her
Indholdsfortegnelse
Metode
Valg af metode(r) har afgørende indflydelse på udfald.
I mange interesseorganisationers undersøgelser ses ofte metodemæssigt meget svage tilgange, men alligevel tillægges resultaterne en overdreven betydning, som kan medvirke til at afspore debatter og indsatser i forsøget på at fremme egne interesser eller synspunkter.
Desværre ses tilgangen også hos ministerier og styrelser, hvor politiske hensyn eller særegne subkulturer får lov at dominere. Et eksempel herpå er skandalen,som udfolder sig rundt om Miljøministeriet (2025).
Læs mere: Klik her
Forandringsfabrikken (Norge) er et andet eksempel herpå. Debatindlægget “Forandringsfabrikken innhenter kunnskap, men de er ikke forskere” ridser problematikkerne op.
Læs mere: Klik her
I Århus Universitets metodeguide finder man beskrivelse af fordele og ulemper ved forskelige metodiske tilgange, herunder også fejlkilder.
Århus Universitet – metodeguide
Link: Klik her
Peer review - fagfællebedømmelse
Esempel på rangering af journaler: Klik her
(2021) Skarp kritik er afgørende for at sikre troværdig videnskab
Link: Klik her
(2021) Forskerrollen mellem facilitator og faglig ekspert i aktionsforskning
Link: Klik her
(2022) Forskere kan have svært ved at modtage kritik
Link: Klik her
(2024) Et ideal om den offentligt intellektuelle forsker som verdensbetragter
Link: Klik her
Forskningsnævn
Yderligere perspektivering
Interviews der vinkler problemstillinger afledt af fraværet af international fagfællevurdering; bias og praksis:
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA)
– Om publicering af forskning:
Link: Klik her
– Om social ansvarlighed i forskning:
Link: Klik her
DR2, Deadline:
Link: Klik her
Danmarks Forskningsråd: Nedlagt 2004
Link: Klik her
Det strategiske Forskningsråd: Nedlagt 2016
Link: Klik her
Danmarks Frie Forskningsfond
Kink: Klik her
Norge: Længere fremme men slet ikke i mål
I Norge har man erkendt, at der er behov for uvildig vurdering af undersøgelser og studier, som bruges til at tilrettelægge indsatser og politikker.
Man synes dog ikke i mål. Et eksempel herpå er denne artikel hvori der rettes relevant kritik
(2024.10.15) Mangelfull kunnskapsoppsummering som grunnlag for ny barnelov
Link: Klik her
XXX har vurderet nogle af VIVEs undersøgelser og fundet dem metodisk svage, hvorfor konklusioner herfra ikke burde inddrages.
I Danmark forelægges sådanne studier løbende for det politiske lag, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger (eller tid) til at sætte sig ind i materialet og stille kritiske spørgsmål.
Norge:
Delebarnets Vilkår om Norge
Link: Klik her
Forskningsrådet
Link: Klik he