Danske politikere: Nej til at inkorporere FNs børnekonvention

2024.07.25

“Vi vil gerne have alle konventionernes fordele – men forbeholder os retten til at sige nej tak, hvis det strider mod egne politiske holdninger”

I praksis betyder det politiske standpunkt, at man for hvad også angår det familieretlige område, efter al sandsynlig vil anlægge en fodstræbende tilgang for at indrette det familieretlige område i overensstemmelse med FNs børnekonvention og for den sags skyld også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og nuværende Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil signalerede denne tilgang i forbindelse med debatten og den efterfølgende afvisning af betænkningi forbindelse med anden behandling af beslutningsforslaget 28. maj 2024 .

Man vil overlade det til domstolene at træffe afgørelser, der inddrager og perspektiver konventionerne.

Imens vil man politisk lade børnene (og forældre m.fl.) sejle i egen sø

For i praksis indebærer dette at
– (familie)advokater skal være specialister i konventioner og afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
– forælderen / forældrene skal være økonomisk velpolsterede
– at barnet skal igennem processer af 2-5 års varighed, hvor dets samvær kan være afbrudt eller skævvredet
– at sagens parter vil være ramt på helbred, psyke og økonomi – mistrivsel og reduceret livskvalitet eller have opgivet relationen eller have været udsat for en menneskelig deroute, der kompenseres med misbrug, hjemløshed eller mere eller mindre vellykkede forsøg på at tage sig af dage.

Andre veje til inkorporering i Danmark ville kunne være;
– en politisk kovending
– en ny sammensætning af Folketinget
– EU direktiv
– en intensiv mediemæssig dækning, der synliggør problemstillingernes karakter, rækkevidde og implikationer med medvirken af institutioner så som Institut for Menneskerettigheder.

Det estimeres fortsat at over 130.000 børn/unge, forældre og bedsteforældre har mistet kontakt.

Norge og Sverige har inkorporeret FNs børnekonvention.

Ovenstående forhold tydeliggjorde debatten foranlediget af SFs forslag der blev førstebehandlet 23. april 2024

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil:
”Og bare for sådan at sige det helt direkte er det svært at blive rigtig uenige, i hvert fald SF og Socialdemokratiet imellem, om det, der handler om børnesynet. Til gengæld er det her med at flytte magt fra de folkevalgte organer og over til noget, der er domstolsafgørelser af i stedet for, ikke noget, man i så høj grad får vores opbakning til. Det vil sige, at det her ikke er en principiel forskel på to forskellige børnesyn, men nok en forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet står over for domstolsafgørelser”.
”Så vil jeg om, hvad vi så er forpligtet af, sige, at vi jo er forpligtet til at overholde børnekonventionen. Det er Danmark forpligtet til, og det indebærer også, at ny dansk lovgivning skal udarbejdes i overensstemmelse med børnekonventionens principper. Og principper som f.eks. børnekonventionens artikel 3 om, at barnets tarv skal komme i første række, og at et barn efter artikel 12 har ret til frit at udtrykke sig, er vi jo fra regeringens side helt enige i, og derfor skal det også gælde, når lovgivning vedrører børn”.

Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):
”Når vi så siger nej til beslutningsforslaget, er det jo af den samme årsag, med hvilken vi har sagt nej til SF før, hvilket ministeren også har redegjort for, nemlig at det er, fordi vi ikke ønsker, at der skal ske en forskydning”.

Linea Søgaard-Lidell (Venstre):
”Vi er allerede forpligtede til at beskytte børn og deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionens bestemmelser ved domstolene og andre offentlige myndigheder. Og så er vi også stadig bekymrede for, at der kan ske en forskydning af kompetencer fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder. Så alt i alt mener vi ikke, at der er behov for at inkorporere børnekonventionen i dansk ret”.

Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne):
”I Danmarksdemokraterne mener vi overordnet set, at det er Folketinget, der vedtager lovene, der fungerer i Danmark. Vi har derfor også en sund skepsis over for internationale konventioner, især internationale konventioner, som ikke har en solnedgangsklausul, og det er jo der ikke ret mange der har. Det bør man altid tilstræbe, såfremt man ønsker at tiltræde dem, fordi konventioner ellers sætter demokratiet ud af kraft. Derfor mener vi, at dansk politik først og fremmest er et dansk anliggende, og at inkorporering af børnekonventionen ikke må føre til, at den politik, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, ikke længere er et nationalt anliggende, og det vil også være bekymringen herfra. Vi er netop bekymret for den forskydning”.

Katrine Daugaard (Liberal Alliance):
”Det, Socialistisk Folkeparti rejser med det her forslag, nemlig at vi i Danmark mangler en inkorporering af FN’s børnekonvention, er noget, jeg faktisk har modtaget en del mails om. Jeg har også holdt møder om det med adskillige civilsamfundsorganisationer. Hver gang har jeg spurgt: Kan du give mig nogle konkrete eksempler på, hvor det her er et problem? Det er desværre ikke lykkes mig at få det endnu”.

Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne):
”Først og fremmest vil jeg slå fast, at børns rettigheder skal respekteres; det er jeg enig med forslagsstillerne i. Jeg er også enig i, at der bag beslutningsforslaget ligger en række gode intentioner om at vise omverdenen, at Danmark tager børns rettigheder seriøst ved at inkorporere dem direkte i dansk ret. Jeg mener dog ikke, at der er behov for at fremsætte et lovforslag herom. I Danmark har vi siden 1991 givet et tydeligt signal til omverdenen om, at vi støtter børns rettigheder gennem Folketingets ratificering af FN’s børnekonvention, et signal, som er styrket gennem de mange børnepolitiske aftaler, der er udarbejdet gennem tiden”.

Kilder

Folketinget – beslutningsforslag B 141
Link: Klik her 

Betænkning 2024.05.23
Link: Klik her 

familieretshuset.info

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden