Artikler og udmeldinger fra politiske partier

Nedenfor en samling af artikler og udmeldinger fra danske politiske partier med relevans for det familieretlige område. 
Kommentarer kan være tilføjet af hensyn til perspektivering af de mulige konsekvenser.
Oplistningen af partierne er tilfældig.

Konservative Folkeparti

Særskilte artikler og udmeldinger fra Konservative Folkeparti 

2023.10.04

Forældre til børn der overværer/overhører partnervold skal automatisk politianmeldes – overbudskrigen på “voldsområdet” fortsætter

Konservative Folkeparti har 4. oktober fremsat forslag om at forældre til børn, der overværer partnervold, automatisk skal politianmeldes. Mai Mercado (KF) og Danner markedsførte ideen i forsommeren 2023.

“Forslaget skal sikre at en forælder eller samlevende, der udøver vold mod sin partner, sit barn eller andre i husstanden, automatisk i tillæg til en sigtelse for vold også sigtes for psykisk vold, hvis et barn i husstanden overværer eller overhører overgrebet.”

Giver forslaget mening? Næppe!

Af omfattende international database indenfor forskning i “domestic violence” fremgår det at knap 60% af partnervold udøves gensidigt.
Tovejs (gensidig) vs. envejs partnervold (IPV)
Blandt store populationsprøver fandt man at
– 57,9 % af IPV rapporteres tovejs (gensidig),
– 42,2 % envejs;
— 13,8 % af den ensrettede vold var mand mod kvinde (MFPV)
— 28,3 % var kvinde mod mand (FMPV)

I 58% af sagerne hvor børn overværer/overhører partnervold skal begge forældre ifølge forslaget sandsynligvis sigtes.

Hvis nuværende tilgang i det familieretslige system i disse sager skal praktiseres må det indebære, at barn/børn skal anbringes mens politiudredning pågår.

Hvordan har forslagsstillerne forestillet sig at dette skal håndteres?

Dette ihukommende at man ved at anbringe barnet udøver psykisk vold mod barnet gennem overgreb på dets tilknytningssystem med en skadeseffekt, der overgår det at have overhørt/overværet forældrenes gensidige voldsudøvelse.

I forslaget har man ikke brugt kræfter på at definere “vold” – er der tale om socialfaglig vold eller strafferetslig.

I tillæg hertil er der en lang række andre problemstillinger, som adresseres i dette opslag:
https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/618974550167026/

Mai Mercado var ansvarlig minister på det familieretslige område, da familieretsreformen i 2018 blev vedtaget.

Til gengæld er Konservativt Folkeparti og Danner fortsat tavse som graven, når det kommer til at forebygge partnervold ved at som udgangspunkt ligestille forældrene i lighed med spansk tiltag. Dette trods en reduktion på mere end 50%, også fsva. partnerdrab.

Ligesom mange andre partier og NGOer synes forebyggelsesdelen mindre interessant, ikke engang ud fra et børneperspektiv kan man svinge sig op til at inddrage de spanske erfaringer.

2023.10.04

Kilder og kommentarer

Beslutningsforslaget sat til førstebehandling 15.12.2023:
Link: Klik her 

IPV – international statistik – partnervold:

Facts and statistics at a glance
Link: Klik her 

Fakta og myter:
Link: Klik her 

Equally likely to be victims:
Link: Klik her 

IPV – dansk perspektiv – partnervold

SDU: Undersøgelse af indbyrdes vold (2018)

Link: Klik her 

SDU-forskning: Kvinder slår hyppigst – men mænd slår hårdest

Link: Klik her 

Mænd bliver også udsat for partnervold. Og det er den psykiske vold, der rammer dem hårdest (2021)

Link: Klik her

Mænds vold mod kvinder tysses ned i det politiske system (2024) 

I denne artikel nævnes “Det Nationale Voldsobservatorium” som værende et forum af forskere og praktikere, der alle arbejder med kønsrelateret vold. Artiklens forfatter undlader behændigt at nævne at Det Nationale Voldsobservatorium er en ekspertgruppe om vold mod kvinder, hvis medlemmer udpeges af Kvinderådet. På samme vis undlader artiklens forfatter at beskrive sammensætningen af Lev Uden Vold, der er stiftet af LOKK, Danner, Mødrehjælpen, Dialog mod Vold og Mandecentret på foranledning af Socialstyrelsen. Forfatteren mangler blot at inddrage Center for Magtanalyse, der i 2024 skiftede navn til Center for Voldsforebyggelse og i 2023 blev optaget i Kvinderådet.

Link: Klik her 







Familieretshuset.info
Familieretshuset.info

2023.05.23

Konservative og Danner vil pr. automatik sigte forældre, som begår partnervold

I forslag fremsat af Konservative’s retsordfører Mai Mercado støttet af Danner foreslås det automatisk at sigte forældre, som begår partnervold, for psykisk vold mod deres børn, hvis børnene overhører eller overværer volden.

»Det vil være første gang, vi går ind og tager barnets parti og anerkender, at det er blevet udsat for psykisk vold, når det overværer eller overhører partnervold i hjemmet,« siger Mai Mercado, retsordfører for De Konservative.

Lidt fakta:

6 gange oftere udredes fysisk vold af Børnehusene sammenlignet med udredning af psykisk vold (2021).

Domstolene har meget lange ventetider fsva. strafferetslige sager. I 2021 var den gennemsnitlige ventetid på 196,5 dage.

I hovedparten af sager med partnervold udøves denne gensidigt.

Den socialfaglige definition af vold omfatter psykisk vold, også indirekte.

Siden 2019 hvor psykisk vold blev gjort strafbart, er der fældet 30 domme omhandlende psykisk vold, hvoraf hovedelementet i de 29 var fysisk vold.

Men reelt må man vel konstatere at der fra såvel politisk hold såvel som interesseorganisationer synes at være en afkobling i forhold til den virkelige verden.

Ud over at bevisbyrden synes mere end vanskelig at løfte, vil det indebære at barnet skal anbringes mens udredning pågår, hvilket i sig selv vil være traume-pådragende for barnet i en grad, der synes at overgå det, at enten direkte eller indirekte at være vidne til partnervold. Man synes altså villig til at gå meget langt for at beskytte børn uden blik for den skade man indirekte påfører – dvs. proportionalitetsprincippet synes at være fraværende – hvilket muligvis kan tilskrives af sådanne forslag ikke valideres af fagfolk med psykologfaglig baggrund med ekspertise indenfor tilknytnings- og udviklingspsykologi.

Der er ikke behov for symbolpolitik men tiltag, der både hjælper børn og forældre.
Eksempler herpå kunne være:

– Øg kapaciteten i Børnehusene.
– Øg fokus på udredning af psykisk vold (“forældrefremmedgørelse”) i Børnehusene.
– Udredningsfrister i Børnehusene + løbende tilpasning af samvær der afspejler fund i udredningen.
– Hurtig sagsopstart i Familieretshuset / Familieretten: Max. 3 uger, helst hurtigere
– Sørg for at mæglingsproces forældrene imellem foregår parallelt med udredning i Børnehusene.
– Sørg for at børnene har god kontakt til begge forældre mens mægling/udredning pågår.
– Ligestil forældrene som udgangspunkt – det har i andre lande medført signifikante reduktioner fsva. hhv. partnervold og partnerdrab.
– Minimer den direkte børneinddragelse.
– Fokus på at sikre at barnet har god adgang til begge forældre igennem hele opvæksten.

Hvis man inddrager tallene for ophold på krisecentre og det at partnervold udøves 55/45 (SDU) sammen med det forhold at der aktuelt ikke findes krisecentertilbud til mænd og deres børn, indebærer det at est. 2.100 mænd og deres est. 1.800 børn ikke blev givet et relevant tilbud (2021 tal). For kvindekrisecenter var de tilsvarende tal 2.618 kvinder og 2.254 børn. Sammenhold disse tal med at der i 2021 kun blev påbegyndt 878 udredningsforløb i Børnehusene samt afsluttet 1.868 forløb, der fordelte sig således:

I 74 procent af børnehusforløbene var der viden eller mistanke om fysisk vold,

i 29 procent af forløbene var der viden eller mistanke om seksuelt overgreb,

i 19 procent af børnehusforløbene var der viden eller mistanke om psykisk vold,

så tegner der sig et tydeligt billede af at Børnehusene i dag har alt for få ressourcer, ikke prioriterer psykisk vold i tilstrækkelig grad (herunder “forældrefremmedgørelse”) samt på ingen måde har kapacitet til at imødekomme det behov som forslaget vil afstedkomme.

2023.05.11

Artikel, Berlingske Tidende
Frygten får børnene til at gemme sig under sengen og i skabene. Nu vil de De Konservative straffe deres forældre

Artiklens tekst:
Frygten får børnene til at gemme sig under sengen og i skabene. Nu vil de De Konservative straffe deres forældre
Nu præsenterer De Konservative et forslag til et nybrud i måden, man retsforfølger vold bag husets fire vægge på. Professor emeritus i strafferet tvivler på forslagets virkning.
Når en far slår sin hustru eller omvendt, sætter det sig i børnenes sind og tanker.
Børnene gemmer sig måske under sengen eller i skabet, og selvom de ikke ser volden ske, hører og mærker de den psykisk, og det skal straffes.
»Det vil være første gang, vi går ind og tager barnets parti og anerkender, at det er blevet udsat for psykisk vold, når det overværer eller overhører partnervold i hjemmet,« siger Mai Mercado, retsordfører for De Konservative.
Med et nyt forslag vil partiet automatisk sigte forældre, som begår partnervold, for psykisk vold mod deres børn, hvis børnene overhører eller overværer volden. En undersøgelse af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fra 2016 viser, at hver sjette barn oplever vold i hjemmet, og at hver 12. barn er blevet udsat for psykisk vold af forældrene.
De tal genkender de hos kvinde- og krisecentret Danner, der taler med mange af de børn, som oplever vold i hjemmet.
»Fælles for alle børnene er, at de er påvirket af volden, og at de har brug for at bearbejde den. Det gælder alle de børn, der kommer ind til os, fordi de har været vidne til noget meget, meget voldsomt,« siger Mette Marie Yde, direktør i organisationen, som bakker op om forslaget fra De Konservative.
Forslaget fra partiet vil på mange måder være et nybrud i forhold til retsforfølgelse af vold i hjemmet – blandt andet fordi det automatisk vil give børn rettigheder som forurettet i sager om vold i hjemmet.
Psykisk vold blev den 1. april 2019 kriminaliseret og kan give op til tre års fængsel. For at adfærden er strafbar, skal følgende overordnede betingelser være opfyldt:
· Gerningspersonen skal tilhøre eller være nært knyttet til den andens husstand eller have haft en sådan tilknytning til husstanden.
· Der skal være udvist groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd.
· Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre den anden.
· Adfærden skal være udført gentagne gange over en periode.
Hun har en tro på, at det klare signal vil virke
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 2.618 kvinder i løbet af 2021 boede på landets kvindekrisecentre, og at de kvinder medbragte 2.254 børn.
Ifølge Danner er mange af de børn åbenlyst ofre for psykisk vold, men et svar til retsudvalget viser, at kun 30 personer i 2022 blev dømt for at have begået psykisk vold.
På trods af det lave tal er Mai Mercado optimistisk.
»Domstolene skal jo dømme ud fra det, de vurderer, men jeg synes, at det vil være et meget klart signal om, at vi ikke accepterer børnevold, og at vi ikke accepterer, at børn overværer eller overhører partnervold,« siger hun og uddyber:
»Jeg har en tro på, at når vi sender det her klare signal, så vil det også føre til flere sigtelser og på sigt også flere domme.«
Hvordan skal man kunne godtgøre i en eventuel retssag, at et barn er blevet udsat for psykisk vold, fordi den ene forælder har udsat den anden for fysisk vold?
»Fordi det automatisk skal vurderes som psykisk vold, hvis et barn overværer eller overhører det. Så er det skadeligt for barnet.«
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet fra Københavns Universitet, er dog skeptisk over for forslagets virkning.
»I praksis er det svært at få nogen dømt for psykisk vold. Det er svært at bevise, at forholdet er udøvet ‘gentagne gange over en periode’, som det kræves efter loven. Det er heller ikke så ligetil at bevise, at der er udøvet adfærd, der er egnet til at styre en anden,« skriver han og uddyber følgende om de allerede eksisterende domme på området:
»Der foreligger kun en enkelt dom, hvor der ikke samtidig er dømt for fysiske overgreb. I den sag blev straffen fastsat til fængsel i 4 måneder.«
Mette Marie Yde fortæller, at hendes kolleger ofte taler med børn, som er dybt påvirket og traumatiseret af den vold, som de enten overhører eller overværer i hjemmet.
Derfor synes hun, at forslaget er en god idé, selvom heller ikke hun kan garantere, at det vil føre til mange flere domme for psykisk vold.
»Jeg har tillid til, at politiet vil kunne efterforske sagerne, så man kan sikre, at der er bevis for, at børnene har været udsat for psykisk vold,« siger hun og tilføjer:
»Børnene gemmer sig under sengen og i skabe og er rigtig bange for, hvad der nu sker med mor udenfor værelset. Børnene har en frygt for, at hun kommer slemt til skade, eller om hun bliver slået ihjel.«

Link: Klik her 

Danmarksdemokraterne

Følger

Venstre

2022.10.10 Astrid Krag, anerkend nu, at der er børn og skilsmisseforældre, som befinder sig i retsstatens ingenmandsland (Marlene Ambo-Rasmusen, Preben Bang Henriksen)
Link: Klik her eller her 

2015.01.25 Nu skal forældrene stilles helt lige efter skilsmisse (Tina Nedergaard)
Link: Klik her 

Dansk Folkeparti

2024.03.08 Ligestilling af samvær (7/7) som udgangspunkt
Link: Klik her 

Socialdemokratiet

2015.01.25 Nu skal forældrene stilles helt lige efter skilsmisse (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Link: Klik her 

2015.01.30 Kan ligestilling blive drevet for langt i skilsmissesager? (Socialdemokraterne)
Link: Klik her 

 

Liberal Alliance

Følger

Socialistisk Folkeparti

2015.01.25 Nu skal forældrene stilles helt lige efter skilsmisse (Trine Mach)
Link: Klik her 

 

Moderaterne

Følger

Enhedslisten

Følger

Radikale Venstre

Følger

Alternativet

Følger

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden