"De vanskelige sager" og konsekvenserne heraf

Det følgende er tænkt som en kort oversigt over konsekvenserne af ikke at have indrettet lovgivning og indrettet et sammenhængende familieretsligt system med henblik på at sikre barnets ret til familieliv, bevarelse af dets familie-miljø og anlæggelse af et langsigtet perspektiv for “barnets bedste”.

Introduktion

En hurtig indflyvning

– ca. 40% af børn udsættes for forældrebrud under opvæksten
– 25% af disse sager ender i det familieretslige system.
– 20% af skilsmisser hvor der er fælles børn, har længerevarende forløb.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Familieretshuset og Familieretten er over et år – med stigende tendens.

Længerevarende forløb hvor barnets kontakt er afbrudt eller skævvredet påfører barnet toksisk stres, med samme skadesvirkning som vold.

Til baggrund

– børn i ligeværdige samværsordninger klarer sig over tid bedst
– – også trods forældrekonflikt/samarbejdsproblemer – på tværs af alle aldre
– 16% af skilsmissebørn har ikke kontakt til den ene forælder
– 43% af skilsmissebørn lever i skæve ordninger
– 14% af danske fædre er bopælsforældre, i Belgien er det 40%
– 28% af danske fædre oplever af få afgørelser om nogenlunde ligeværdige samværsordning, i Belgien er det 68%
– 8% af danske fædre oplever at få afgørelser om ligeværdige ordninger, i Belgien er det 58%

Hvilke faktorer driver området?

– manglende ligestilling af forældrene som udgangspunkt
– børn er politisk blevet gjort til objekt for privilegier og særrettigheder
– lovgivning og vejledning hertil er baseret på teori og undersøgelser fra forrige årtusinde
– lovgivning om psykisk vold blev indført med ikrafttræden 1. april 2019 – samme dato som familieretsreformen
> medførte eksplosion af sager (med påstand om vold i alle afskygninger)
– det familieretslige system er et juridisk funderet tvistsystem frem for et psykologfagligt funderet behandlingssystem
– vidtrækkende undtagelser fra normale retssystemers indretning
– utilstrækkelige krav til faglighed
– fravær af afgørende procesmæssige tidsfrister med lovmæssigt forankring
– fejlfortolkninger af FNs børnekonvention

Underliggende problemstillinger:

Alt for mange børn presses ud af en forælders liv trods dennes tilstrækkelige forældreevne. Mulige årsager hertil kan være:

a) retslig afgørelse b) følgevirkning af samværsordningens skævvridning c) samværschikane/flytning/manipulation
Læs mere: Klik her

Når man sammenholder voldsstatistikker (partnervold, vold mod børn) med statistikker på samværsområdet afviger disse fra hinanden i signifikant grad hvilket implicit indebærer at sandsynligheden for, at det en voldsudøvende person, der er blevet bopælsforælder er betydelig. Her skal man også erindre at hovedparten af partnervold (58%) udøves gensidigt.

Når man sammenholder omfanget at personer med en overrepræsentation af træk forbundet med personlighedsforstyrrelse med omfanget af “vanskelige sager” i det familieretslige system, er sandsynligheden for et sammenfald relativ stor.

En overrepræsentation af træk forbundet med personlighedsforstyrrelse, kan reelt også være traume/krise-reaktion eller en ubehandlet depression. Derfor er man ikke nødvendigvis uegnet som forælder. Men det kan være nødvendigt at afstemme forældrerollens omfang og ansvar som følge heraf – og give forældrene støtte til at håndtere funktionstab eller skabe nødvendige forandringer. At identificere og vurdere sådanne træk, kræver en psykologfaglig specialistuddannelse eller lægefaglig overbygning (psykiater), der sjældent ses repræsenteret i det familieretslige system samt at der anlægges en behandlingstilgang i rammerne af det famiie-retslige system.

Systemet bruger ressourcer på at indsamle information med henblik på at belyse sagen, men handler ikke løbende herpå (enten grundet utilstrækkelig faglig forståelse og/eller en afventende tilgang) hvilket bevirker at nye komplikationer støder til. Det svarer lidt til at hvis man i hospitalsvæsenet droppede løbende indgreb, indtil man mente at havde afdækket alle forudgående omstændigheder. Resultatet heraf kunne nemt blive at patienten enten afgår ved døden eller nye komplikationer støder til, og dermed behov for endnu mere omfattende indgreb.

I børnepsykiatrien er man aktuelt undervejs i et skifte væk fra omfattende udredning før igangsættelse af et målrettet behandlingsforløb, til at starte med terapeutisk familie-behandling. Dette i erkendelse af at der i familiens dynamikker ofte kan findes medvirkende forklaringer på situationens opståen men også at familien på forskellige plan er vigtig for et behandlingsforløbs succes. Hurtige indsatser har afgørende betydning for efterfølgende udfald.

Systemets sagsbehandling forlænges i takt med at nye forhold bringes til bordet. Det indebærer også at et midlertidigt skævvredet kontaktbevarende samvær eller kontaktbevarende overvåget samvær fastholdes, selv hvis der ikke er fundet evidens for påstande fremsat tidligere i sagen. Det medfører at barnet fastholdes i en tilstand af toksisk stress. I forsøget på at komme ud af konfliktens centrum anvender barnet strategier, der på kort sigt letter det oplevede psykiske pres men reelt fastholdes i en tilstand af toksisk stress, idet dets tilknytningssystem fortsat opfatter faresignaler og anvender kortsigtede overlevelsesstrategier til at kunne navigere heri.

På makro-niveau

Samfundsøkonomisk

– ved ligestilling af forældrene som udgangspunkt
> partnervold og – drab; et uforløst potentiale til reduktion heraf på 25% til 69%
> skilsmisserate; et uforløst potentiale til reduktion på 7,5%
– ineffektivt familieretsligt system – med vokseværk men uden behandlingskompetencer
– den negative spiral brydes ikke, i stedet skabes trans-generationelle traumer
– oplevelsen af retssikkerhedsmæssigt systemsvigt
> brist i tillid til offentlige instanser

Psykiatrien

– selvskade (børn og unge der reagerer indadvendt)
– posttraumatiske belastningsreaktioner – maskeret som adfærdsforstyrrelse eller psykosomatiske reaktioner
– øget tilgang af børn og unge i psykose-spektret

Uddannelsessektoren

– videnstab; generelt ses et læringstab blandt skilsmissebørn, hvilket synes at være variere afhængig af samværsordningens indretning
– øget uddannelsesfrafald blandt børn af enlige forældre og børn i skæve samværsordninger

Virksomheder oplever

– øget sygefravær
– lavere produktivitet
– flere fejl
– sikkerhed i spil
– ekstra omkostninger (vikarer/ekstra mandskab, fejl/spild)
– ineffektivitet, spild af tid, forsinkelser, kundeutilfredshed
– i sidste instans nedsat konkurrenceevne

Nogle tal:

Skilsmisser koster i gns. 46 arbejdsdage
– 25% sygemelder sig
– 56% er nedstemte, haft søvn- og koncentrationsproblemer = nedsat produktivitet

En konfliktfyldt skilsmisse fører generelt sygemelding med sig;
– 70% svarer at de stadig er i konflikt med eks-partneren et halvt år efter skilsmissen. Jo højere grad af konflikt, jo højere er fraværet
– nyskilte med mindre børn har størst risiko for at havne i en skilsmisse med højt konfliktniveau og deraf følgende sygefravær.

Link: Klik her

Krisecenterindustri

– alt for mange børn får ophold på krisecenter – i alt for lang tid (estimeret 2.400 børn/år med ophold 1-3 mdr. eller længere)
– misbrug af krisecentererklæring; det er et partsindlæg ikke en fagligt set professionel vurdering af barnets dybereliggende behov

Andre g(l)emte omkostninger

Kommunernes tilbyder langt færre børn individuel traumefokuseret behandling efter udredning af børnehus, end der synes behov for.
Man “nøjes” med at tilbyde familieterapeutiske forløb, og også her er det langt fra alle i målgruppen, der tilbydes et sådant.

Implicit indebærer dette at familier i højere grad efterlades i risiko for senere brud, ligesom alt for mange børns fundament for at håndtere fremtidige belastninger er for skrøbeligt.

På mikro-niveau

På det personlige plan - voksne

– selvmedicinering; misbrug – alkohol, piller, stoffer
– øget selvmordsrisiko – screenings-spørgsmål ved risikovurdering i psykiatrien ifm. selvmordstrussel er “har du mistet forældremyndighed?”
– overrepræsentation i jobcentre (deroute)
– social isolation
– reduceret livskvalitet
– tabu

Arbejdsmæssigt ses:
– altid på “halv kraft”
– møder drænet og ufokuseret
– laver fejl
– isolerer sig / udad reagerer
– fungerer ikke i teams og socialt
– præsterer ikke

På det personlige plan - børn

Reduceret trivsel som følge af skæve samværsordninger eller afbrudt kontakt;
– tidligere seksuel debut
– øget risici for alkohol/stofmisbrug (markør for senere forløb i psykiatrien)
– øget risici for risikoadfærd (teenage drenge)
– belastningsreaktioner – adfærdsforstyrrelse – psykosomatiske symptomer

Reduceret livskvalitet som følge af reduceret evne til at indgå og fastholde tætte relationer.

Brudte familierelationer også i 2. og 3. led

– familiens sammenhængskraft svækket
– reduceret livskvalitet, ofte også for bedsteforældre
– skilsmisseraten er 3,7 gange højere, hvis man har oplevet forældrebrud under opvæksten

Andre forhold

En industri bestående af velmenende aktører med stærke holdninger men tilsvarende svagt fagligt fundament, der forsvarer egne særinteresser/perspektiver:
– beskyttelse mod vold
– børn som selvstændig aktører
– roller i processen; bisidder, erhvervsmæssige interesser

Lovgivningsmæssige snubletråde:
– domstolsreformen medførte yderligere konflikteskalering;
– – krav om forældremyndighed skulle være sagselement for at sikre appelret til Landsretten
– – 8 ugers ventetid hos procesbevillingsnævnet på anmodning om appel

Retssikkerhedsmæssige problemstillinger:
– partsindlæg kan bruges som grundlag for at afbryde kontakt, uden at den anden part høres eller har krav på hurtig sagsbehandling
– – krisecentererklæring
– – skadestueanmeldelse
– – politianmeldelse
– – lægeudtalelse

Passiv aggressiv modstand:
– frasige sig fælles møder
– udeblivelse
– afvise at kunne finde tryghedsperson der kan ledsage barnet
– advokat der forhaler sagens gang

“Tvangsfuldbyrdelse er den sidste udvej” – spekuleres der heri?
– forholdet skal vejes op mod omkostningen “tab af kontakt” (se EMD afgørelsen I.S. AND OTHERS v. MALTA – klik her
– kan processer forkortes, således at man undgår at “tid skaber fakta”; fx. tidlig skift af forældremyndighed/samvær ifm. handlingsplan

Tal

Oversigt over tal, der kan medvirke til øvrige perspektivering – særligt når man dykker ned i den bagvedliggende historie.
Link: Klik her