Projekt "Styrket børneinddragelse"
Projektperiode: 1.4.2021-30.11.2024
Link: Klik her
Indholdsfortegnelse
Et 3-årigt projektsamarbejde mellem Familieretshuset, Professionshøjskolen Absalon og RUC blev annonceret i 2020 med følgende målsætninger:
1) Flere yngre børn og også børn med særlige udfordringer skal inddrages igennem børnesamtale
2) Børnesamtalenotatet, som udarbejdes under børnesamtalen med barnet, skal udvikles på baggrund af forskernes analyse af 100 anonyme notater og casestudie før og efter implementeringen
3)Kontaktpersonordningen, hvor barnet tilknyttes en fast voksen i Familieretshuset, skal udvikles yderligere. Ordningen skal i endnu højere grad tilpasses individuelt, så den matcher det enkelte barns behov, kompetencer og ønsker.
Hanne Warming (RUC) og Sarah Alminde (RUC) er centrale i dette projekt.
Kilder
RUC, pressemeddelelse: Klik her
Familieretshuset: Klik her
Barnet risikoudsættes ved direkte inddragelse
“Forudsætningen for aktiv børneinddragelse handler om at skabe tillid, beskyttelse og tryghed for små mennesker, der befinder sig i ofte dybt komplekse følelsesmæssige vilkår i deres familier.
Når vi vælger at sætte barnet selv aktivt i centrum for samtaler og inddragelse i vanskelige børnesager, hvor samarbejdet med forældrene er gået i stå, er der stor risiko for at give barnet en position, en opgave og et ansvar, som er potentielt dybt skadeligt for barnets trivsel og udviklingsmuligheder.”
Citat: Benedicte Schilling, Børne- og familiepsykolog
Børn sættes ufrivilligt i centrum for konflikten - i stedet for at blive skærmet
Alle alarmklokker bimler og bamler når man signalerer at man gerne vil endnu mere børneinddragelse – med direkte involvering – og for også børn hvis kognitive kapacitet er helt utilstrækkelige.
Eksempelvis når man gerne vil inddrage børn med særlige udfordringer, da kræver det helt særlige forudsætninger at tilgå disse. Det kunne eksempelvis være børn der tilhører autismespektret, men fx. ikke er udredt eller er under udredning, børn med reduceret kognitiv kapacitet af andre årsager, eller med et ikke identificeret behov en traume-behandlingsindsats. Forhold der kræver specialistuddannelse, men for hvem Familieretshusets er uinteressant som arbejdssted set ud fra en faglig vinkel.
En anden problematik er langtrukne familieretslige forløb, hvor barnet inddrages direkte et t-cifret antal gange, som fremmer interessen for at påvirke banet til at udtrykke bestemte holdninger.
Familieretshuset er et børneinddragelsesprojekt - helt uden blik for risikoelementerne
Barnets Lov indskærper, at barnet skal inddrages når der skal træffes vigtige beslutninger i barnets liv, og når det skal vurderes, om en allerede eksisterende foranstaltning er god for barnet.
Det kan være helt OK! Mange børn er ikke blevet spurgt til råds, når det handlede om deres liv.
Men ALTID skal det omhyggeligt overvejes:
Er en individuel samtale med barnet mon det, som bedst tilgodeser barnets behov lige nu?
Hvis barnet ikke kender den ansvarlige for børnesamtaler rigtig godt og måske er grundlæggende usikker på, hvad der er i spil i familiens liv, kan en individuel samtale opleves som et vanskeligt interview og ligefrem forstærke barnets følelse af, at ‘DET ER MIG, DER ER NOGET GALT MED …’
Der findes også alternativer: a) Tal med dommeren b) Indirekte børnesamtaler
I Belgien vælger dommeren om han/hun vil tale med barnet – og kan advise såvel forældre som barn ønske herom. Kun Statsadvokaten kan pålægge dommeren at gennemføre børnesamtale. Hvis en sådan finder sted, sker det uden referat og med det formål at bygge en fortrolighed op.
I Holland anvender man indirekte børneinddragelse fx. ved anvendelse af konceptet “No kids in the middle” som sikrer at børnenes holdninger og tanker videreformidles til forældrene på anonymiseret vis og i en form, der afstedkommer at forældrene inddrager og reagerer hensigtsmæssigt på det formidlede.
Projektets Advisory Boards - fravalg af levede erfaringer
Det ene advisory board skulle ifølge projektoplægget bestå af børn i alderen 6-18 år, hvilket ud fra projekts tilgang synes at være fornuftigt.
Men der savnes en kontrolgruppe – et advisory board sammensat at voksne (+30 år), der som barn/ung havde været inddraget i børnesamtaler i Statsforvaltningen/Statsamtet og dermed relevant viden i form af “hvad gav jeg udtryk for dengang”, “hvorfor”, “oplevelse af afgørelse” som kunne holdes op imod den voksnes evne til at efterrationalisere/perspektivere. Deltagelse i en sådan kontrolgruppe / advisory board kunne passende have været tilbud medvirkende fra “Med børnene som våben” (2022 eller/og 2014).
Projektets faglige Advisory Board og de implicitte faglige fravalg
Oplægget til projektet lød at advisory board nr. 2 skulle sammensættes af “forskere, praktikere og livseksperter”. En sådan sammensætning synes ikke at sætte fokus på faglighed som grunddisciplin, men åbne op for holdninger, synsninger og ideologiske tilgange, der ikke er forankret i dyb faglig og relevant indsigt.
Projektets evaluering i 2024
Projektet skal evalueres i 2. halvår 2024.
På Folkemødet 2024 blev det nævnt, at man havde fundet, at indholdet fra børnesamtaler ikke nødvendigvis blev videreformidlet loyalt, men at den ansvarlige for samtalen kunne vælge at videreformidle det indhold, som denne synes var vigtig eller var i overensstemmelse med egne holdninger. Altså en fagaktør, der risikerer at medvirke til at afspore sagen.