fbpx

Rådgiver Familieretshuset neutralt om samværsordninger?

2023.11.05
 
I Familieretshusets samværsguide fra 8. marts 2023 skriver man at der ikke findes tilstrækkelig evidens for ligeværdige eller skæve samværsordningers hensigtsmæssighed for delebørn i hhv. aldersgrupperne 0-3 år og 3-6 år. Dette trods eksistensen af omfattende peer reviewed forskning fra mere end et årti, der tegner et billede af at delebørn som udgangspunkt over tid profiterer bedst af god kontakt til begge forældre gennem opvæksten – trods eventuelle samarbejdsproblemer, konflikt, forskelle i forældrestile og hjemmenes økonomi – på tværs af alle aldersgrupper. En del af denne forskning er fx. sammenstillet i professor Dr. Linda Nielsen metastudie fra 2018. Men Familieretshuset nøjes med for børn i alderen 3-6 år indirekte at henvise til et metastudie fra 2002 af Bauserman, hvori det konkluderes at ligeværdige samværsordninger ikke er skadelige og endda i situationer kan være fordelagtige. På tidspunktet var ligeværdige deleordninger ikke udbredte. Så hvorfor rådgiver Familieretshuset ikke med udgangspunkt i hvad der over tid er til delebørns bedste, når det er formålet med samværsaftalen?
 
Reelt kan kimen til efterfølgende “konflikt” lægges af Familieretshuet, som derved generer arbejde til sig selv, når den ene part ønsker øget samvær mens den anden part agerer tøvende blandt andet på grund af forkert rådgivning. Den største taber derved er oftest barnet/børnene. Samme forskning synes også fravalgt i VIVE/SFI’s rapporter og undersøgelser.
 
Flerpersonel tilknytning versus primær omsorgsperson
Citat: Udviklingspsykologien har gennem mere end 100 år gennemgået tre store epokale paradigmeskift. Et paradigme defineres som helt fundamentale opfattelser i et fag – fx hvad udvikling i bund og grund er.

Et paradigmeskift finder sted, når tilstrækkelig mange grundopfattelser ændres så meget, at der er tal om et brud med det/de etablerede fagsyn. Skiftet sker som regel ved, at en række undersøgelser mere og mere underminerer den gængse viden. Eksempelvis dominerede længe dén opfattelse i tilknytningsteori og -forskning, at spædbarnet først kun knyttede sig til sin mor.

Men dogmet faldt, da undersøgelser viste, at spædbørn i deres første levemåneder faktisk etablerer knytter sig til flere personer – fader, større søskende, bedsteforældre, pædagoger. Fænomenet kaldes i dag for “flerpersonel tilknytning” (fra engelsk multiple attachment), og det karakteriserer det typiske udviklingsforløb.” #
 
Tilknytningsmønsterets betydning
At barnets tilknytningsmønster til den ene forælder er trygt men en variant af utrygt til den anden, er i sig selv ikke en determinator i forhold til at fordele den ene forælder frem for den anden fsva, samvær. I den utrygt tilknyttede forældres netværk, kan der være omsorgspersoner der kompenserer. Dette forhold gennemgås i artikel i artikel i PsyPost den 9. november 2023. Forholdet nævnes i øvrigt også i spansk studie omkring effekterne af ligestilling af forældrene, hvor man konstaterer at særligt teenagere profiterer af at have fået adgang til fædre i langt større omfang, også til trods for at en delmængde af disse var mindre “stabile”.
 
Hvilken betydning har Familieretshusets udlægning?
Danmark Statistik udgav i 2020 publikationen “Mænd og familier”. Af den kan man på side 29 (fig. 3.1) se udviklingen i hvor stor en andel af delebørn, der har bopæl hos far (og udlede det samme fsva. mor). Det synes tydeligt at andelen af børn i alderen 0-6 år der har bopæl hos far, ikke har ændret sig fra 2010 til 2020. I sagens natur kan man ikke påvise en direkte sammenhæng, men i lyset af af mange NGO’er har fremført ‘anbefalinger’ der ligger i tråd med Familieretshuset, da synes det nærliggende at tænke tanken. Desværre er der ikke umiddelbart data på “delt bopæl”, som blev en mulighed fra 1. april 2019″ tilgængelige. Sådanne data vil kunne nuancere fortolkningen, herunder medvirke til at bekræfte eller afkræfte tesen.
 

Kilder og henvisninger:

(08.08.2023) Se eksempel 2 under afsnittet “Internationalt” 
Link: Klik her

(12.09.2023) Børn er mindre stressede i deleordninger
Link: Klik her 
 
 (06.10.2023) Forplumrende indlæg fra Børns Vilkår
Link: Klik her 
 
Familieretshusets samværsguide 8. marts 2023:
Link: Klik her  
 
(20.02.2023) Omtale i Weekendavisen
Link: Klik her  
 
(2018) Professor Dr. Linda Nielsen’s metastudie:
Link:
 Klik her eller her 
 
(2020) Danmarks Statistik, “Mænd og Familier” 
Link: Klik her  
 
(2002) Robert Bauserman: Child adjustment in joint-custody versus sole-custody arrangements: a meta-analytic review
Link: Klik her
 
 
Dion Sommer (professor i udviklingspsykologi) i Den Store Danske
Link #: Klik her 
 
(2023) PsyPost: Secure attachment to both parents − not just mothers − boosts children’s psychological development
Link: Klik her  
 
0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden