Såfremt man i et familieretligt udredningsforløb vurderes at have reduceret forældreevne og dermed ikke tilstrækkeligt gode forældreevner i situationen, hvorledes er man da stillet?

I det familieretslige system synes tilgangen ofte at være, at man tidligst kan ansøge om at få reetableret eller udvidet eksisterende samvær efter 1 år. Dette for at skabe “ro om barnet” alt imens uroen i form af en forhøjet emotionel stresstilstand internaliseres i barnet. Ud over ansøgningen afstedkommer en række omkostninger reaktiveres den tidligere konflikt, samtidigt med at den sikrer arbejde til det familieretlige system.

Men har man krav på støtte til at udvikle eller generhverve sine forældreevner?

Institut for Menneskerettigheder forsøger at perspektivere forholdet i publikationen “Retten til at være forældre”, dog med udgangspunkt i anbringelsesområdet.

I publikationen forsøger Institut for Menneskerettigheder at anlægge en betragtning om retten til “Socialpædagogisk bistand” (side 37 >) til opretholdelse af samvær med børn med henvisning til Ankestyrelsens principafgørelser. En af afgørelserne skyldtes at Ankestyrelsen behandlede sagen på baggrund af en henstilling fra Folketingets Ombudsmand.

Ifølge Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, fastslås, at det altid er barnets tarv, som skal være i centrum for det sociale arbejde i kommunerne. Det afspejler sig i serviceloven § 46, som er formålsbestemmelsen i børneafsnittet i serviceloven (børnebestemmelserne).

Måske det var værd at afsøge, om kommunerne jf. Lov om Social Service er forpligtet til at yde en sådan støtte.

Det er noget af en omvej, idet det reelt burde være en forpligtigelse der påhvilede Familieretshuset. Tilgangen burde være helt identisk med hvad der ses på anbringelsesområdet fsva. processer relateret til hjemgivelse.

Det burde også være et forhold som burde være af Interesse for Folketingets Ombudsmand såvel som Institut for Menneskerettigheder.

Børnerådet burde for længst have reageret, men her synes fagligheden at være afløst af ideologi – retten til Familieliv er nedtonet