2024.06.01

“Forældrebrud går ud over børnene. Men det bliver først alvorligt, hvis den ene forælder glider ud af barnets liv”

Det er overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad.

Overskriften synes misvisende. Og flere af udtalelserne i artiklen lige så.

Artiklens udgangspunkt er en bog af den amerikanske økonom Melissa Kearney, som beskriver hvordan børn klarer sig bedre i uddannelsessystemet, hvis de bor med begge deres forældre. Det danner udgangspunkt for at spørge forskellige personer med henblik på perspektivering.

Permanent videnstab

Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden kan ikke se, at brud mellem forældrene skulle have mere voldsomme konsekvenser end andre typiske sociale indikatorer.

Det forholder dog sig således at man i ROCKWOOL Fondens undersøgelse ikke har adgang til data omkring deleordninger. Man har derfor antaget, at desto tættere forældrene bor på hinanden, efter de er gået fra hinanden, desto mere lige er begge involveret i barnets liv. Men det kan man ikke gå ud fra af flere forskellige årsager. Der kan således være signifikante forskelle på det beskrevne vienstab, som direkte er korreleret med omfanget af samvær.

Og igen skal man erindre at studiet ikke undersøger børnenes (trivsels)situation før, under og efter bruddet. Det er et typisk sociologisk effektstudie, hvor man anvender og fortolker registerdata.

Ligeværdige samværsordninger udgør en tryghedsfaktor
Risici så som konflikt og samarbejdsproblemer mere end kompenseres af god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre over tid påvises i et omfattende antal af nyere studier i deleordninger. Derfor er det ikke ligegyldigt om samværsordningen er en weekendordninger eller 50/50 i de situationer, hvor forældrene ikke formår at håndtere bruddet uden konflikt eller samarbejdsproblemer.

Det er heller ikke først ved kontakttab at alarmklokkerne bør ringe af hensyn til barnets bedste. Det er allerede, når man råder til eller træffer afgørelser om skæve samværsordninger. De lidt mere skæve samværsordninger kan i fredstid være lige så gode som ligeværdige samværsordninger, men når “stormen raser” viser forskning af børn med god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre klarer sig bedst over tid – på tværs af børn i alle aldre.

Kilder

Delebarnets Vilkår har tilladt sig at stille studiets hovedforfatter følgende spørgsmål:

“Omfatter studiets data også samværsordningens indretning?

Altså om børnene indgår i en 7/7 ..5/9 … 2/12 ordning eller helt har mistet samvær med den ene forælder. Dette da adskillige internationale peer reviewed studier har dokumenteret kausalitet mellem samværsordningens indretning og børnenes langsigtede udbytte blandt andet på uddannelsesområdet.

Det er naturligvis også interessant at se på om forældrene efter opløsning af samliv, indgår i nye stabile relationer, forbliver alene eller fortsætter med regelmæssige brud på samlivsrelationer. En medvirkende forklaring til at delebørn klarer sig ringere uddannelsesmæssigt kunne være, ud over at de ikke før den nødvendige opbakning/stimulering fra hjemmets side, skal anvende væsentlige ressourcer på kontinuerlig at omstille/tilpasse sig, herunder indgå i nye sociale kontekster eller forholde sig til en væsentlig reduceret kontakt til den ene forælder.”

At et studie ikke finder, at skolen kan kompensere for et samlivsbrud i en ung alder, at i mindre grad overraskende, da yngre børns sårbarhed ifht emotionelt stress synes signifikant større, særligt hvis samværsordningen ikke sikrer barnet god kontakt til begge forældre efterfølgende (7/7, 8/6). Har I i studiet gjort jer overvejelser herom?”

DR artiklen: Klik her

I artikel foreslår professor Gert Martin Hald at der kunne laves “en digital platform, hvor børn kan lære om deres egne følelser” som mulig strategi for at afhjælpe problemstillingen. I Delebarnets Vilkårs perspektiv vedkommende synes det som et forslag fuldstændigt afkoblet fra barnets virkelighed og behov. I øvrigt er GMH tilknyttet Københavns Universitet, Afdeling for Miljø og Sundhed – og ikke Institut for Folkesundhed, som det fremgår af artiklen – med de primære forskningsområder “seksualitets og relationsforskning”. DR’s kildevalg synes igen mere end pudsigt …..

(2024.05.31) Kristeligt Dagblad: Professor: Selvom det går ud over børnene ved skilsmisser, er det ikke nødvendigvis bedre, hvis forældrene bliver sammen
Link: Klik her

(2023) Studie: Union dissolution and children’s educational achievement: Decomposing effects of school and non-school environments
Link: Klik her 

Podcast: Forældres parforholdsophør og børns læring
Link: Klik her 

Podcast: Betydningen af familiemønstre og -normer for unges uddannelse
Link: Klik her 

Dansk psykolog og forsker: 7/7 bør være udgangspunktet ved brud
Link: Klik her 

familieretshuset.info