Forældrerollerne
Nyt perspektiv på forældreskab: Den neurologiske betydning af mor og far
Barnets behov for både mor og far igennem opvæksten har også en neurologisk forklaringsvinkel.
Fascinerende TED Talks kaster eksempelvis lys over, hvordan interaktionen mellem barn og forældre på unikke måder stimulerer produktionen af oxytocin, også kendt som “kærlighedshormonet”.
Oxytocin er kendt for at fremme følelser af lykke og velvære, hvilket er afgørende, når vi knytter bånd til andre. Det interessante er, at mor og far på hver deres måde bidrager til denne hormonelle respons i barnet – og at den ene forælder ikke kan erstatte den andens unikke interaktionsform.
Hvorfor er det vigtigt?
Dette medvirker til at understrege vigtigheden af at sikre, at delebørn har god, stabil og omfattende kontakt til begge forældre gennem hele deres opvækst. Det viser også, hvorfor det er essentielt at undgå langtrukne sagsforløb i det familieretlige system, der kan hindre denne vigtige forbindelse.
Indholdsfortegnelse
The tender years doctrine
“Doktrinen om de spæde år” er et historisk juridisk princip i familieretten, der antog, at det var i små børns, især spædbørns og småbørns, bedste interesse at blive anbragt i deres mødres varetægt under skilsmisse- eller separationssager. Denne doktrin, der var udbredt i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, antydede, at mødre naturligt var bedre egnede til at tage sig af små børn. Den er dog i vid udstrækning blevet erstattet af standarden om ” barnets bedste interesser ” i moderne familieret.
Wikipedia
Link: Klik her
Om far-rollen
Igennem de seneste årtier er fokus øget på far-rollens betydning i forhold til børns omsorg og udvikling.
Der er en lang række forhold der har drevet denne opmærksomhed, og deraf afledte studier og undersøgelser.
Normer, kønsstereotype forventninger og strukturelle forhold har i høj grad tidligere sat præg på far-rollen, mens kvindefrigørelse, kvindens indtog på arbejdsmarkedet og ligestillingsinitiativer har medført ændringer i forventninger og normer – uden at man lovgivningsmæssigt eller arbejdsmarkedsmæssigt har formået at være på forkant.
På det familieretslige område synes efterslæbet at slå tydeligt igennem. Derfor et det nødvendigt at synliggøre at fædres bidrag til barnets omsorg og udvikling ikke er sekundært.
TED Talk: We need to change the conversation
TED Talk: Good dads
Fædre som informanter
En række undersøgelser peger på fædre i mindre omfang og kun sekundært inddrages i forhold relateret til deres børn. Forholdet bekræfter eksistensen af confirmation bias og dermed også strukturel bias.
Link: Klik her
Artikler
Dion Sommer, professor emeritus, Psykologisk Institut – Aarhus Universitet
(2025) Den store Danske
Link: Klik her (følger når udgivet)
(2024) “Når far er hjemme. Om faderrollen, fædre og spædbørn”
Bibliotek: Klik her
Køb af bog: Klik fx. her
2021) “Mit syn på, hvad fædre og deres børn kan sammen, er blevet revolutioneret”
Link: Klik her
(2021) Portræt af Dion Sommer: Han blev børnenes forkæmper
Link: Klik her
Svend Aage Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet
“Vi er vidner til en regulær revolution i mænds identitet og opførsel, og det hele begynder med faderskabet”
(2025) “Far er hjemme”
Link: Klik her
(2023) “Farrollens moderne opbrud”
Link: Klik her
Podcast: Klik her
Om mor-rollen
Følger
Om neuroaffektiv tilknytnng
Følger
Følger
Følger
Følger
Følger
Forskning i deleordninger
Der er på omfattende vis forsket i deleordninger igennem de seneste årtier. Der tegner sig et billede at, at ligeværdige deleordninger minimerer de risici for barnet, som er forbundet med forældrebrud. Alligevel tager dansk lovgivning ikke udgangspunkt heri.
Forskning i deleordninger
Link: Klik her
Myter og fakta
Der florer en lang række myter og holdninger der ofte sættes i spil, når man ønsker at tale imod ligestilling af forældre som udgangspunkt.
Et eksempel herpå var da Danmark modstræbende indførte øget barsel til fædre på baggrund af EU direktiv, da skete det ikke uden store protester.
Et af argumenterne imod øget barsel til fædre var, at det vil tvinge flere børn tidligere i institution, hvilket ville være problematisk da barnet fortsat ammes.
Et andet argument var at fædre ikke ønskede at tage barsel, som kombineret med reduceret barsel til mødre ville indebære at børn i større omfang ville skulle starte tidligere i institution.
Amning
Så lang tid fuldammes børn i Dannark
Tallene stammer fra Den Nationale Børnedatabase. Hvis man inddrager data fra Børns Sundhed, sker fuldamning i endnu mindre omfang.
Kilde: Babyinstituttet
Link: Klik her
Tallene er fra 2015. Efterfølgende er lavet nye undersøgelser der ifølge Sundhedsstyrelsen viser, at omfanget af børn der fuldammes har være støt faldene siden da.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Link: Klik her
Barsel
(2025) Mænd med lange uddannelser bruger mere tid med deres børn
Link: Klik her
Institutionsstart
Når man forholder sig til statistikkerne, skal man erindre at der i nogle byer som eksempelvis København forekommer lange ventelister som reelt udtrykker et ønske om tidligere institutionsstart.
Undersøgelse (2018) blandt ledere af vuggestuer:
– 10 procent svarer at barnet er 6-9 måneder ved start,
– 82 procent svarer at barnet er 10-12 måneder vd start,
– 8 procent svarer at børnene typisk er over et år ved start i vuggestue.
(2018) BUPL: Børn kommer tidligere i vuggestue
Link: Klik her
(2021) EVA: Hvert fjerde barn 0-2 år er indskrevet i dagplejetilbud
Link: Klik her
(2024) BUPL: Flere helt små børn kommer i daginstitution – det presser normeringerne
Artikel: Klik her
(2023) Vilkårsundersøgelsen: Klik her
Kommenter til BUPLs undersøgelser: Der synes at være en bekymrende fejlkilde når man i stedet for barnets faktuelle alder ved start, anvender lederens “oplevelse” af barnet alder