RUC

Nogle få RUC forskere, har været ganske aktive for hvad angår “forskning” og kommentering for hvad angår forhold relateret til det familieretlige område. Herunder nogle kommentarer knyttet dertil.

Enøjde RUC projektledere kritiserer "forældrefremmedgørelse"
2023.10.23
Endnu en aktør med egne særinteresser udtaler sig i Altinget.
Link: Klik her
 
Forfatternes perspektiv er, hvis man har fulgt deres virke, ikke overraskende noget enøjet. De forholder sig ikke til den belastning som inddragelse i forældrekonflikt / samværschikane i et alt for langstrakt forløb udgør. Fraværet af psykologfaglig indsigt er larmende. Også her henvises der til et samarbejde med norske, australske og New Zealandske forskere. Man kunne få det indtryk at det er samme tilgang som VIVE praktiserer. Se dette opslag:
Link: Klik her 
 
I artiklen henviser forfatterne til en norsk artikel, hvor en række psykologer retter kritik af en anden artikel af en norsk psykolog. Blandt psykologerne i førstnævnte gruppe indgår psykologer, hvis fokus er på “vold” mod børn, hvor “vold” i denne sammenhæng ikke har en strafferetslig karakter og derfor burde omfattes af kommunale indsatser. Den norske debat om “forældrefremmedgørelse” pågår fortsat og vil blive genstand for et separat opslag. Det er også bemærkelsesværdigt at artiklens forfattere alene retter kritik mod en politiker, nu da selv Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har anerkendt eksistensen af “forældrefremmedgørelse” uden at specificere, om der i hendes optik er tale om en diagnose, en adfærd eller en effekt.
 
Forfatterne har i lighed med Bente Boserup fra Børnerådet fattet sympati for den norske tilgang, helt uden at forholde sig til at der foregår en tilsvarende debat i Norge foranlediget af samme problematiske praksis i BUFFDIR. Det fremgår også af projektet ’Styrket børneinddragelse’ hvor man i allerede i 2021 støtter sig op af norsk tilgang:
Link: Klik her
 
Man tyr også til traditionelle floskler så som “at beskytte barnet” og nævner “måske virker fremmed for barnet” uden at forholde sig til årsagen hertil. Ingen af artiklens forfattere har en længevarende børnefaglig uddannelse.
Hanne Warming (RUC) er uddannet cand. scient. soc. med en Ph.D afhandling som omhandlede børns daginstitutionsliv. Hun fungerede som vejleder for Sarah Almindes afhandling.
 
Sarah Alminde (RUC) er uddannet cand. scient. soc. med Ph.D afhandlingen “Børneperspektiver i familieretlige sager”.
Link: Klik her
 
Bente Boserup er uddannet lærer.
 
Hanne Warming og Sarah Alminde er i øvrigt omdrejningspunkt i projektet “Styrket børneinddragelse i det familieretslige system” som er et tre-årigt projekt, der fortjener en separat kommentering. Link: Kik her 
 
Som det ses her har Sarah Alminde udtalt sig mod ligeværdige samværsordninger helt i tråd med Børns Vilkår med argumentet “at børn har ret til at blive hørt”. Det giver naturligvis mening at inddrage børn på skønsom vis, når de har en alder der rent kognitivt indebærer at de kan bidrage til at perspektivere. I Belgien har man sat denne alder til 12 år. I Danmark er der ingen nedre grænse. Link til artikel: Klik her
 
Artiklens forfattere stod også bag RUC projektet “Børn i Retten” Projektbeskrivelsen lyder blandet andet Børn har brug for forældre, der er gode til at samarbejde, og det at have gennemgået en retssag er sjældent et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde. Dette postulat er ikke underbygget.
 
Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med projektet forestås af Oxford Research valgt af Egmont Fonden. Det er samme analyseinstitut som har forestået analyser af Familieretshuset. Også i Norge er Oxford Research involveret i analyser med relevans for det familieretslige område. Egmont Fonden sponsorer i øvrigt en del af Børns Vilkårs undersøgelser. 
 
Delebarnets Vilkår spurgte i april 2021 efter af have set fremlæggelse af projektets resultater Sarah Alminde følgende: “I præsentationen er der anført en række eksempler på børneudsagn, uden at der er anført barnets alder, køn, modenhedsvurdering (herunder kriterier anvendt herfor), evne til at udtrykke følelser, reflektionskapacitet (kritisk tænkning) etc.
 
Har du mulighed for at belyse hvorledes analysen inddrager disse forhold?
 
Ligeledes er DBV nysgerrig på projektet forholder sig til den kontekst børnesamtalerne indgår i; det ydre pres som barnet kan være udsat for – direkte såvel som indirekte, rammerne (afholdes samtalerne i respektive forældres hjem, er det samme forløb i begge hjem, etc.), hvorledes påvirker tilstedeværelsen og adfærden af den undersøgelsesansvarlige forløbet.
 
Når der ikke ved samtalerne anvendes værktøjer, der sikrer en systematisk og ensartet afdækning af en række grundforhold, men samtalerne alene styres ud fra åbne spørgsmål, hvor ansvarlige ikke synes at anvende teknikker til krydskontrol af udsagn, da kan samtalerne nemt være præget af hvad barnet er præget til at udtrykke, eller som du giver eksempel på, lader sig styre at det forhåndsindtryk som ansvarlige har fået gennem indtryk fra sagsakter m.m.
 
I forskellige studier er det kortlagt hvilke teknikker som anvendes for at præge et barn i en given retning, endda plante falske erindringer. Teknikker der spænder over åbenlys påvirkning, til skjult manipulation, som flere (oftest nære familiemedlemmer) er medvirkende til at udføre, både bevidst såvel som ubevidst.
 
Men DBV håber at du har lyst til at belyse ovenstående spørgsmål, samt eventuelt kommentere på resterende eller anvise kilder hvor der efter din opfattelse kan findes yderligere information til belysning af emnet.”
 
Desværre havde Sarah Alminde ikke overskud til at kommentere henvendelsen …..
Link til “Børn i retten”: Klik her
 
Det handler ofte om at "få ro på" hos forældrene / forælderen

6. maj 2024

Dette burde ikke komme som en overraskelse

Det at en RUC forsker (langt om længe) er kommet frem til, at det ofte handler om at få ro på hos en forælder (for at få skabt ro i barnet), er nok ikke overraskende for de, der beskæftiger sig med det familieretlige område.

Så hvorfor er det at man lader sociologer som Hanne Warming, “børnesagkyndige”, jurister og andre uden relevant faglig baggrund præge indretningen af og debatten om det familieretlige system?

Hvorfor er det at man ikke i stedet indretter det familieretlige system på en vis, hvor det er dygtige “varme hænder”, der arbejder med forældre i livskrise, frem for jurister, advokater og sagsbehandlere, der i et traditionelt tvistfokuseret system i høj grad arbejder ud fra antagelser og tidligere tiders praksis?

Måske det næste samme professor erfarer, bliver at hvis man ikke skaber ro i barnet, da internaliseres der i barnet effekterne af en kronisk emotionel stres tilstand.

”Derfor handler børneinddragelse også om al den kommunikation, vi har med børn og unge, når vi ikke er klar over det, hvor vi i mødet med dem alene i vores kropssprog møder dem, fortæller og signalerer, hvem de er.”

Det er en sætning fra artiklen der sandsynligvis helt uden fortsæt retter fokus mod på bagsiden af børneinddragelse; hvad kan der ske når børn i familieretlig kontekst gentagne gange involveres via børnesamtaler? Børn reagerer ikke alene på det sagte, men også på det kropssprog det mødes med – både i børnesamtalerne men også i perioden mellem disse.

Hanne Warming, der er forfatter til artiklen, er sociolog og professor ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge. Hun har blandt andet har skrevet bøgerne ”Børneperspektiver – børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogiske arbejde”, ”Barnet mellem to familier”, ”Har andre plejebørn det som mig”, ”Tillid i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge” samt ”Det dobbelte blik”.

Hun er desuden tidligere medlem af Børnerådet, og har deltaget som ekspert i forskellige rådgivende organer for EU, styrelser, kommuner, frivillige og private organisationer på børn- og unge rådet, og har siddet i en række bestyrelser, f.eks. Børns Vilkår, Danner og DAV, og pt. Joannahuset – et krisecenter for børn og unge.

Hendes indtil nu noget enøjede tilgang til børneinddragelse, kan meget vel være en medvirkende årsag til et fortsat dysfunktionelt familieretligt system.

Hun har også fungeret som vejleder for bl.a. Sarah Alminde, der er tilknyttet forskningsprojektet Styrket børneinddragelse i det familieretlige system – sammenhæng mellem børns hverdagsliv og indsatsen i familieretshuset. Sarah Alminde underviser og vejleder på Socialvidenskab og Sociale Interventionsstudier. Derudover hun undervist dommere og andre jurister i børneinddragelse, samt holdt en række oplæg bl.a. i Familieretshuset, Socialrådgiverforeningen, STUK mfl.

Således spredes ringene ….

Kilder

Følelsesmæssig ro er afgørende i børnesager, viser nyt studie
Link: Klik her 

Når “ro om barnet” er det sidste der ønskes
Link: Klik her  

0
    0
    Delebarnets Vilkår
    Kurven er tomTil forsiden