Rumænien
Indholdsfortegnelse
Hvordan sikres at loven får virkning?
Der er en lang række forhold, der skal være på plads, før end intentionerne bag kan realiseres.
2024.06.17 Artikel: “Vi har loven, men vi er ikke klar til at redde børnene” (brug fx. Goggle translate til at oversætte)
Link: Klik her
2024.05.16 Konference – National Family Law Conference – Forældres fremmedgørelse, vold i hjemmet (Sprog: Rumænsk)
Link: Klik her
Lovforarbejdet
Rumæniens parlament har i april 2024 i begge kamre godkendt lovforslag, der i det parlamentariske forløbs to faser blev tilpasset / præciseret.
Fase 2: Justeringer / ændringer
I denne fase foretog man nogle ændringer i forarbejdet til lovudkast (fase 1):
Ændringer / præciseringer:
Ændring i betegnelse
Man ændrede betegnelse til “parental estrangement” sandsynligvis for at undgå at blive trukket ind i det slagsmål som brugen af “parental alienation” har medført i en lang række lande. Derved distancerer man sig fra de psykologisk anvendte begreber “parental alienation” og “estrangement”.
Definition
I henhold til lovens definition er forældrens fremmedgørelse den form for psykisk vold, hvorved en af forældrene [eller andre personer] bevidst, gennem overlagte eller indirekte handlinger, genererer, accepterer eller udnytter en situation, hvor barnet ender at vise uberettiget eller uforholdsmæssig tilbageholdenhed eller fjendtlighed over for en af forældrene.
Dårlig forklaringsmulighed fjernet
Et væsentligt forhold er at man har gjort begrebet meget eksplicit, hvorved der ikke er muligt for myndigheder eller individer at undlade at handle med begrundelsen at forholdet ikke er beskrevet tilstrækkelig specifikt (men blot beskrevet som værende psykisk vold).
Handlepligt præciseret
Pligten til at handle bliver også meget konkret. I stedet for “kan” så skal myndigheden handle. Der er tydelige konsekvenser hvis man undlader at handle eller handler kontraproduktivt.
“Bopælsforælder” har ansvar for at aflevere til samvær
Ansvaret for at sikre samvær med den anden forælder pålignes den forælder, der har det primære samvær (DK: Bopælsforælder). Således er det forælderen med det primære samvær, der har ansvaret for at barnet overgår til den anden forælder. Med dette ønsker man at komme situationer til livs, hvor samvær ikke gennemføres grundet forklaringer så som “X har ikke lyst”, undlader at åbne døren, flytte uden at meddele ny adresse eller begrunde manglende overgang med at den anden forælder var forsinket etc. Sanktion for ikke at sikre overgangen pålignes forælderen med det primære samvær.
Økonomiske sanktioner
Retsmidlet “bøde” blev størrelsesmæssigt tredoblet.
Perspektivering ifht. Danmark
Den rumænske tilgang er i sig selv ingen løsning på de massive problemstillinger som det danske familieretlige system er præget af. Men det synes at kunne bidrage med flere nyttige aspekter, som på ingen måde er adresseret i “Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023, der på mange måder risikerer at tilføre endnu flere problemer til det danske familieretlige system, herunder den utilstrækkelige beskrivelse af “forældrefremmedgørelse” og de graverende undtagelser som det er lykkedes at få indskrevet i det politiske udspil.
Hovedpunkter:
– barnets ret til familieliv står helt centralt
– egendefineret overbegreb i stedet for “forældrefremmedgørelse”
– adfærden betegnes som psykisk vold, bevidst, gennem overlagte eller indirekte handlinger
– forholdt skal undersøges af en psykolog med speciale i klinisk psykologi (det er en “børnesagkyndig” psykolog ikke)
– ansvarsudvidelse; også andre nære relationer kan udføre adfærden og straffes herfor
– retsafgørelse = handlingsplan
– efterværn ifm. handlingsplan
– obstruktion af rettens handlingsplan = medarbejder fratages opgaven og/eller kontakten til barnet
– præcisering af kommunens ansvar for at bevare barnet i familien
– præcisering af myndigheders handlepligt
– “bopælsforælder” har ansvar for at aflevere til samvær
– forsat sikring af barnet beskyttelse mod enhver form for vold, herunder seksuel vold, skade eller fysisk eller psykisk mishandling, forældrenes fremmedgørelse, mishandling eller udnyttelse, efterladelse eller omsorgssvigt.
Fase 1: Forarbejdet
2024.04.16
Lovudkast med henblik på at operationalisere håndtering af “forældrefremmedgørelse”
I modsætning til det danske politiske udspil “Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023 er man i Rumænien langt mere tydelig i forhold til at ville beskytte barnets ret til familieliv.
Man ved man vil opnå, hvordan og hvor ansvaret er placeret
Udgangspunktet er at børn har ret til beskyttelse og hjælp til at realisere og fuldt ud udøve deres rettigheder i henhold til den kommende lov. Indberetning eller konstatering af, at den mindreårige ikke respekteres en eller flere rettigheder, forpligter de personer, der er ansvarlige i henhold til loven, til at handle i overensstemmelse med de beføjelser, loven giver.
Man er bevidste om, at mange tvister mellem forældre handler om udøvelse af fælles forældremyndighed, om måden at bevare de personlige relationer mellem børnene og den forælder, som de ikke til primært bor hos, samt om etableringen af den måde, hvorpå hver af forældrene vil bidrage til barnets udgifter til opdragelse og uddannelse.
Man er bevidste om, at den psykiske vold som begrebet “forældrefremmedgørelse” også repræsenterer kan antage forskellige udtryk og udøves af andre end forældrene.
Man vil derfor udvide ansvaret for at udøve “forældrefremmedgørende adfærd” til barnets relationer i 4. led, hvilket fx. omfatter bedsteforældre, onkler/tanter, sted/bonus-mødre/fædre/bedsteforældre med flere samt plejefamilier og omsorgspersoner, der ifølge loven sikrer barnets opdragelse og omsorg.
Man vil lade begrebet omfatte bevidst og ubevidst udøvelse af “forældrefremmedgørende adfærd” men også accept heraf (passivt at se til, er således ikke tilladt) – alt hvad der afstedkommer at barnet ender ud med at udvise tilbageholdenhed eller fjendtlighed, uberettiget eller uforholdsmæssig i forhold til af nogen af forældrene.
Handlingsplan
Rettens afgørelse skal udmønte sig i en konkret handlingsplan i tilfælde af uenighed mellem forældrene om måderne at udøve retten til at have personlige relationer til barnet på. Det vil være rettens pligt at etablere en individuel handlingsplan der afspejler barnets alder, dets omsorgs- og uddannelsesbehov, intensiteten af det følelsesmæssige bånd mellem barnet og forælderen, som barnet ikke har bopæl hos, sidstnævntes adfærd, eksistensen af en situation med “forældrefremmedgørelse” samt andre relevante aspekter.
Efterværn – hvis handlingsplan ikke understøttes
Retten skal gennem praktisk “bistand” af op til 6 måneders varighed tilsikre at overvåge barnets personlige forhold, hvis retten har konstateret at en af forældrene forhindrer eller negativt påvirker barnets personlige tilknytning til den anden forælder -dvs. at handlingsplanen ikke respekteres – samtidig med at der indstilles til mulighed for at ændre i forældremyndighed.
Overvågningen skal være forankret hos en lokal myndighed, som har ansvaret for at personalet, der skal varetage opgaven besidder rette faglige forudsætninger.
Kommunalt ansvar
Kommunen forpligtes til at tilbyde tjenester og ydelser, der har til formål at bevare barnet i familien og for at støtte barnets og dets families adgang til andre tjenester.
Personligt ansvar
Hvis en person, der er blevet pålagt en opgave i forbindelse med handlingsplanen, misbruger sin rolle til at vanskeliggøre eller ødelægge kontakten mellem barn og forælder, har arbejdsgiver pligt til straks at underrette de strafferetlige efterforskningsorganer og beordre fjernelse af personen fra børnene fra opgaven / kontakten.
Reetablering af kontakt/samvær
For at genoprette og vedligeholde barnets personlige forhold er den offentlige socialhjælpstjeneste og i givet fald “de generelle direktorater for social bistand og børnebeskyttelse”, forpligtet til at bestille rådgivning, leveret af specialister fra den offentlige socialtjeneste eller de kompetente organer, både for barnet og dets forældre, efter anmodning eller ex officio, og når der er mistanke om forældrenes fremmedgørelse eller anden form for vold mod barnet og retten er blevet underrettet, har disse pligt til at anmode den om at udføre en ekspertise.
Kommentarer
Der er mange positive aspekter i udkastet til lovgivning, herunder krav til handlingsplan, efterværn men også til at udvide ansvar – både for “forældrefremmedgørende adfærd” i op til barnets 4. led, men også det personlige ansvar hos myndighedspersoner, der er i kontakt med barnet og dets forældre.
Udspillet er ikke i modstrid med tilgangen om at mistanke om strafferetlige forhold altid skal undersøges af børnehus/politi, idet der også heri står “enhver fysisk eller juridisk person, såvel som barnet, kan underrette den generelle retning for social bistand og børnebeskyttelse i bopælsamtet/sektor for at træffe passende foranstaltninger til at beskytte ham/hende mod enhver form for vold, herunder seksuel vold, skade eller fysisk eller psykisk mishandling, forældrenes fremmedgørelse, mishandling eller udnyttelse, efterladelse eller omsorgssvigt.”
Udspillets mulighed for succes kommer til også at handle om man har effektive korte retsprocesser, at der er tilknyttet fagaktører med relevant ekspertise, at retsmidlerne er tilstrækkelige og ibrugtages konsekvent og at der løbende følges op. Og selvfølgelig af man undgå uklare formuleringer i lovtekst og vejledninger hertil.
Udkastet fremstår som vedtaget i Deputeretkammeret, og skal derfor forbi det andet kammer kaldet Senatet, for at opnå samlet godkendelse i Parlamentet.
Perspektivering ifht. Danmark
Den rumænske tilgang er i sig selv ingen løsning på de massive problemstillinger som det danske familieretlige system er præget af. Men det synes at kunne bidrage med flere nyttige aspekter, som på ingen måde er adresseret i “Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023, der på mange måder risikerer at tilføre endnu flere problemer til det danske familieretlige system, herunder den utilstrækkelige beskrivelse af “forældrefremmedgørelse” og de graverende undtagelser som det er lykkedes (Familieretshuset) at få indskrevet i det politiske udspil.
Er anvendelsen af “forældrefremmedgørelse” en trojansk hest?
Også her skal man erindre at det rumænske udkast heller ikke beskriver krav til det forebyggende arbejde, det (re)definerer ikke den retlige sagsoplysningsproces eller opstiller konkrete krav til de faglige aktørers baggrund, metode og proces.
Så det at man anvender begrebet “forældrefremmedgørelse”, der jo udlægges/fortolkes på forskellig vis, er i sig selv ikke en garant for noget som helst. Reelt indebærer det en øget risiko for at afspore området fra reelle løsninger på samme vis som det er tilfældet i andre lande.
Kilder
Rumænien – lovudkast: Legii nr. 272/2004
Link: Klik her
Om landet Rumænien
Link: Klik her
Aftale om et forbedret familieretlig system af 30.11.2023: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: Klik her
Aftale om et forbedret familieretligt system udvander inddragelse af psykologfaglighed yderligere
Link: Klik her
Man kan fortsætte i det norske spor ….. i stedet for nu at erkende at der er tale om en blindgyde
Link: Klik her
Bindes politikere endnu et fantasi-projekt på ærmet?
Link: Klik her
EMD afgørelse: Manglende / langsommelig intervention, manipulation
R.I. and Others v. Romania (nr. 57077/16) – 2018
Denne sag vedrørte en kvinde (den første ansøger), som fik forældremyndigheden over sine to børn, men som ikke var i stand til at håndhæve kendelserne, hvilket efterlod børnene hos faderen. Den første ansøger klagede især over, at myndighederne havde undladt at hjælpe hende og hendes børn med at håndhæve forældremyndighedskendelserne og handle effektivt over det psykiske overgreb, som børnene havde været udsat for fra deres fars hænder.
Domstolen fastslog, at der var sket en krænkelse af konventionens artikel 8 (retten til respekt for privatliv og familieliv). Mens de accepterede, at myndighederne var blevet stillet i en vanskelig situation på grund af modstand fra faderen og børnene selv,
muligvis under faderens indflydelse fandt den, at de ikke havde handlet rettidigt eller rimeligt for at fuldbyrde forældremyndighedskendelserne. Retten kritiserede især det forhold, at myndighederne ikke havde været opmærksomme på den gradvise opløsning af den første ansøgers forhold til sine børn under separationen eller til faderens manipulerende adfærd. Den fandt derfor, at sagsøgerne samlet set ikke havde opnået en effektiv beskyttelse af deres rettigheder.
Link: Klik her