Tænketanken Justitia
Tænketanken Justitia beskriver sig som er en uafhængig non-profit tænketank, der arbejder målrettet for at give politikere og andre beslutningstagere mulighed for at tage mere velfunderede beslutninger. Man arbejder pragmatisk og prioriterer altid at være med ved arbejdsbordet i stedet for blot at stå på sidelinjen og kritisere. Man deltager i den offentlige debat og belyser samfundsudfordringer gennem juridisk og samfundsvidenskabelig forskning, analyse og formidling. Det tværfaglige blik udgør et unikt fundament for deres rapporter og konkrete anbefalinger til ændring af lovgivning og strukturelle forhold, som ikke kun er teoretiske, men i praksis også forbedrer borgernes liv.
Link: Klik her.
Rapport 2023.08.23
2023.08.28
Tænketanken Justitia’s kritik af Familieretshuset
23. august 2023 offentliggjorde Tænketanken Justitia en rapport om Familieretshuset, hvori man påpeger en række retssikkerhedsmæssige problematikker og løsningsforslag hertil.
Det er fint at være kritisk undersøgende, men det er også nødvendigt at have blik for helheden. Også Justitia synes at være udfordret på det familieretslige område, men det sandsynligvis tilskrives at rapportens formål var begrænset til at belyse givne emner.
Det er uklart hverm opgavestiller var.
Tænketanken Justitia rammer ikke skiven på de vigtigste områder
Rapportens bidrag synes ikke i det store hele at medvirke til at skabe klarhed, men peger dog også på relevante problemstillinger.
Rapporten afslører et manglende blik for hvad der reelt er i børnenes interesse – hurtig afklaring og sikring af god kontakt til begge forældre uden direkte inddragelse – for derved at minimere risikoen for “forældrefremmedgørelse” under opvæksten.
Kommentarer:
Ris: Visiteringsproces (kerneproblem)
En kerneproblematik er at Familieretshusets nuværende visiteringsproces medvirker til øge konfliktniveauet/reducere samarbejdsviljen. Når parterne ser påstande på skrift da eskalerer behovet for at forsvare sig, hvilket afstedkommer nye skriftlige henvendelser i perioden frem til kommende møde, oftest flankeret af “den bedste advokat”. Det bliver skruen uden ende, idet parterne også oplever at Familieretshuset ikke tager stilling til fremsatte påstandes validitet. Man opbygger således et giftigt klima i stedet for at få konflikter/uenigheder bragt til et minimum.
Justitias forslag fremmer intet, tværtom, hvilket er dybt problematisk idet det er en kerneproblematik.
Det er dog interessant idet man berører et voldsbegreb, uden dog at være tilstrækkelig konkret; er der tale om strafferetslig vold eller socialfaglig vold, er volden udøvet episodisk eller kontinuerligt etc.
I en lang række lande anvender man en familieretslig model, der fokuserer på hurtig sagsopstart, et minimum af skriftlighed og med fokus på hurtigt at få skabt et udgangspunkt for holdbare løsninger, der sikrer barnets gode kontakt til begge forældre.
Ris: Kun forældre skal tilbydes advokatbistand ifm. påstand om vold
Det synes uheldigt at Justitia mener, at det er Familieretshuset / advokater, der er rette kombination til at kvalificere sager med påstande om vold. Det bør være politiet der forestår opgaven, således at det familieretslige system alene bedømmer, hvorledes man hjælper barn/familie bedst efterfølgende. I det forløb skal begge forældre gives adgang til advokatbistand på lige vilkår – det er i barnets interesse at forældrenes økonomi ikke påvirker udfald.
Kommentar: Børnesagkyndige undersøgelser (kerneproblem)
Nogle af årsagerne til at det er svært at tiltrække psykologer til at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser er, at det er forbundet med konflikt – både under udredning, i forbindelse med retsprocessen, og efterfølgende i form af klager og personlig chikane. At man endvidere skal medvirke til at stille forældrene op mod hinanden til brug for en juridisk vurdering, og efterfølgende ingen rolle har i forhold til at hjælpe barnet/familien videre, kunne være andre årsager.
Ved at adaptere en familieretslig tilgang, der fokuserer på mægling med det formål at maksimere barnets gode kontakt til begge forældre, skaber man et arbejdsmiljø for de fagprofessionelle, der fokuserer på tværgående samarbejde, hvilket man jo også forventer af forældrene.
Man undgår altså at arbejde med dobbelte standarder hvor det er tilladt advokater at medvirke til skabe / fremme modsætningsforhold, hvor børnesagkyndige psykologer kan være farvet af personlige holdninger eller ikke være ajourført fagligt, hvor dommere er ikke specialiserede, hvorfor man enten lægger sig op af psykologudtaleler eller træffer afgørelser ud fra tidligere praksis.
I eksempelvis Belgien, Schweiz, Tyskland og Tjekkiet anvendes en tilgang, der bør vise vejen for Danmark.
I sig selv er de børnesagkyndige undersøgelser ofte problematiske – fagligheden utilstrækkelig og fokus alt for snæver. Det synes at være en discountudgave af forældrekompetance-undersøgelse, som hvis anvendt alt andet lige vil være en styrkelse af barnets og forældrenes retssikkerhed, hvis der også var sikkerhed for gratis advokatbistand, ifald sagen kunne ende med at barnets kontakt til den ene forældre reduceredes signifikant.
Justitia forholder sig i øvrigt ikke til om der efter sagens oversendelse til Familieretten iværksættes en BSU. Det kan være en styrkelse af retssikkerheden at sagen oversendes hurtigt, således at Familieretshuset ikke virker som en forsinkende faktor, der ingen værdi skaber.
Ros: Pligt til at starte forfra
Justitia finder det kritisabelt, at sager, som ender et forkert sted, ikke nødvendigvis bliver behandlet forfra. Det er Familieretshuset nemlig ikke forpligtet til.
Ros: Transparens (kerneproblem)
Justitia kritiserer at forældre har meget svært ved at finde viden om praksis i lignende sager, fordi Familieretshuset ikke lægger afgørelser af principiel karakter offentligt frem i anonymiseret form, så alle kan se, hvad man lægger vægt på i sine afgørelser.
Kommentar: Man kunne have håbet på at Justitia ville have nævnt, at transparens også ville fremme mulighederne for at følge op på, om afgørelser ved Højesteret eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol får den påkrævede indflydelse på dansk retspraksis.
Ros / Ris: Samme sagsbehandler ved separate møder
Ros: Ifølge Justitia skal Familieretshuset ændre praksis, så det altid er den samme sagsbehandler, som holder møde med begge forældre. Det er helt rigtigt set.
Kommentar: Konteksten omhandler møder hvor en part giver udtryk for at være voldsudsat af den anden part.
Ris: Justitia forholder sig dermed ikke til hvorvidt Familieretshuset besidder relevant voldsfaglighed, hvilke forudsætninger det indebærer eller hvorvidt det at voldsforholdet ikke er kvalificeret af politifaglig instans risikerer at påvirke sagsbehandlerens vurdering.
Kommentar: Justitia nævner i øvrigt ikke at partnervold ofte. udøves gensidigt. Begge parter kan derfor opleve sig som værende voldsudsat.
Kommentar: Justitia præciserer ikke om betragtningerne vedrører vold i socialfaglig forstand eller strafferetslig forstand.
Supplerende kommentarer til rapport af 2024.08.23
2023.09.01
Retssikkerhed vs. påstande om vold i familieretslige sager
Det er ærgerligt at Tænketanken Justitia ikke går nogle spadestik dybere i sin rapport om retssikkerhed på det familieretslige område, for da ville man sandsynligvis have fremhævet andre og mere væsentlige punkter end hvad nu er tilfældet. Eksempelvis:
Hvori består barnets retssikkerhed, hvis ukvalificerede påstande om vold kan medføre at barnets kontakt til en forælder med tilstrækkeligt gode forældreevner afbrydes?
Hvori består barnets retssikkerhed, når det er ikke et krav, at den voldelige adfærd udøvet forældrene imellem udgør vold i strafferetlig forstand? ¤¤¤
Hvori består barnets retssikkerhed, når der ikke er krav om at undersøge om volden er episodisk eller gentagen, eller om den udøves gensidigt, hvilket ofte er tilfældet?
Hvori består retssikkerheden, når der ikke er klare krav til faglighed for de, der skal belyse sagen?
Hvori består barnets retssikkerhed, når der i bred forstand anvendes begreber uden klare definitioner? “Vold”, “konflikt”, “barnets bedste”. Er fx. “barnets bedste” set ud fra et her-og-nu perspektiv eller rækker det ind i voksenlivet, handler der om at øge sandsynligheden for bedre livskvalitet eller at undgå enkelte risikofaktorer, der ifølge faglitteratur ikke i sig selv er anledning til andet end ekstra opmærksomhed?
Hvori består barnets retssikkerhed, når der ikke er mulighed for at få indsigt i afgørelser/domme, der kan hvile på uklare begrebsdefinitioner?
Hvori består retssikkerheden, når en part fx. kan være kommunen, der reagerer på baggrund af bekymringshenvendelser fra skole/institution eller forælder, hvor sidstnævnte kan have været i kontakt med førstnævnte med henblik på at fremme egen hensigt?
Citat fra Tænketanken Justitias rapport (side 25):
”Voldelig adfærd” skal i den forbindelse i overensstemmelse med Istanbul-konventionen forstås som adfærd, der medfører eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for offeret, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse. Det er ikke et krav, at den voldelige adfærd udgør vold i strafferetlig forstand. Det er heller ikke et krav, at parten kan dokumentere den voldelige adfærd ved f.eks. politi- eller skadestuerapport. #88
Det blev nemlig af Børne- og Socialministeriet vurderet, at et krav om dokumentation af volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode. #89
Det er tilstrækkeligt, at Familieretshuset har en mistanke om, at parten eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden part. Mistanken kan f.eks. være baseret på udtalelser fra en part* eller udtalelser, som det involverede barn er fremkommet med under en børnesamtale. Bestemmelsen finder anvendelse, selvom der er tvivl om rigtigheden af påstanden om voldelig adfærd. Det er således ikke op til Familieretshuset at foretage en materiel vurdering af påstanden om voldelig adfærd. Endelig er den omstændighed, at Familieretshuset indkalder parterne til et møde hver for sig, ikke ensbetydende med, at Familieretshuset har fundet det godtgjort, at den anden part har udøvet voldelig adfærd. #90
Tænketanken Justitia’s rapport: Klik her
Anvendte kildereferencer i rapporten:
#88 L 91 forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (2018-19 (1. samling)), de specielle bemærkninger til § 31 a, stk. 3.
#89 L 91 forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (2018-19 (1. samling)), almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2.1.3.
# 90 L 91 forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (2018-19 (1. samling)), de specielle bemærkninger til § 31 a, stk. 3.
Kommentar:
Mange vil forsvare sig, når de udsættes for påstande som enten er usande, overdrevne, eller taget ud af kontekst. Da Familieretshusets visiteringstilgang og processer ikke tager højde herfor, vil man ofte se at at der skabes en konflikt (gensidig) eller denne forstærkes, hvilket gør det vanskeligt at skabe et godt miljø og dermed at forældrene finder gode løsninger.
Det fremmes ikke at forældrene sættes i en position, hvor de skal bevise at de er “den bedste forælder” flankeret at advokater, som skal varetage klientinteresse frem for barnets.
Samtidig har Familieretshuset fået afgørende argument for at træffe afgørelser om skæve ordninger, idet partierne bag familieretsreformen har fremhævet, at i tilfælde af konflikt/samarbejdsproblemer, da må Familieretshuset ikke træffe afgørelse om ligeværdige samværsordninger, uagtet om begge forældre besidder tilstrækkelige gode forældreevner.
De store tabere er børnene.
Ca. 60% af delebørn har begrænset eller ingen kontakt til den ene forælder.
Måske Tænketanken Justitia, nuværende justitsminister eller socialminister kunne opfordres til at belyse dette?
¤¤¤ En anden dimension på politiets rolle i sager om vold relateret til det familieretslige område:
Er Danner og Konservative på vej til at fremme politiets rolle i af voldsudredning?
Her skal man måske bringe til erindring at Danner + Konservative tidligere i år har foreslået, at der skal ske politianmeldelse af en eller begge forældre, hvis barnet indirekte eller direkte er vidne til voldsudøvelse (uden at definere vold yderligere).
I så fald vil det være noget helt nyt
familieretshuset.info