Tal
Tal som ofte inddrages for at perspektivere problemstillinger relateret til eller afledt af det familieretslige system og lovgivning.
Indholdsfortegnelse
Forældres fremmedgørelse + børns udsagn om parathed til fravalg af en forælder
Flere end 130.000 børn, forældre og bedsteforældre skønnes at have mistet kontakt – og er dermed gjort fremmede for hinanden.
Flere end 2.000 børn skønnes at indgå i familieretslige sager, hvor de udtrykker parathed til at fravælge en forælder.
Flere end 1.00 børn estimeres årligt at miste kontakt til en forælder i forbindelse med familieretslige forløb som følge af samværschikane, fremmedførende adfærd og langsommelig sagsbehandling.
Kontakt, bopæl, samværsordninger
16% af skilsmissebørn har ikke kontakt til den ene forælder
— hver sjette 11-årige skilsmissebarn har ingen kontakt (figur 13.1)
— hver tredje 15-årige skilsmissebarn har ingen kontakt (figur 13.1)
– 67% af belgiske fædre opnår nogenlunde ligeværdig samværsordning
– 28% af danske fædre opnår nogenlunde ligeværdig samværsordning
– 40% af belgiske skilsmissebørn har bopælsadresse hos far
– 14% af danske skilsmissebørn har bopælsadresse hos far (figur 5.1.5) – hovedparten hvor forældrene har krydsende bopælsadresse.
Familieretshuset
Udvikling i sagsantal: Stigning på 21% mens skilsmissetal falder med 22%
Udvikling i sygefravær
– stigning på 25% – nu 40% højere end Statens gns.
Udvikling i antal fuldtidsansatte
– 2019 > 2023: Forøgelse på 90%
– 2019 > 2024: Forøgelse på 70%
Fordeling af kolde hænder vs. varme hænder
– 52% stigning i antallet af kolde hænder
Antal familieretslige sager 2019-2025
“Antallet af indkomne ansøgninger opgøres i nedenstående tabel 1 i forhold til antal screenede ansøgninger i den indledende visitering. Efterfølgende kan udviklingen i en konkret sag resultere i, at sagen omvisiteres. Omvisiteringer indgår ikke i nedenstående data.’’
Kilde: Familieretshuset
Link: Klik her
Andel af sager oversendt fra Familieretshuset til Familieretten 2019-2025
Tabel 1 viser i procent antallet af forløb med familierne, der er oversendt til familieretten.
Familieretshuset oplyser :
’’Da det ikke er alle typer af ansøgninger, der kan sendes i retten, kan data i tabel 1 og tabel 2 ikke sammenholdes.
Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Familieretshuset 2019-2025
Familieretshuset: “Oversigt over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
målt i uger, fordelt på henholdsvis § 5-, § 6- og § 7-sager for perioden 1. april 2019 til 30. juni 2025. Sagsbehandlingstiden er opgjort som antallet af uger fra modtagelsesdatoen for ansøgningen til datoen for afgørelse. Opgørelsen omfatter alene afsluttede sager.”
Kilde: Familieretshuset
Link: Klik her
Bemærkninger
Oversigterne giver desværre ikke indsigt i relevante forhold for så vidt sagernes karakter. De vidner alene om at ressource-tilførsel har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden. Dog kan den reducerede sagsbehandlingstid også være et udtryk for en praksis, hvor man inden første møde har taget telefonisk kontakt til sagens parter.
Særligt for §7 sager er der behov for en øget detaljeringsgrad, for det er i disse hovedparten af problematikkerne med Familieretshuset gemmer sig.
Eksempler på ubesvarede spørgsmål:
– Hvor lang tid har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid udgjort for sager oversendt til familieretten?
– Hvor stor en andel udgør gengangersager og hvilken gns. sagsbehandlingstid har disse haft?
– I hvor stor en andel af sagerne har barnets kontakt til den ene forælder været afbrudt i mere end 14 dage?
– I hvor stor en andel af sagerne er der indenfor 4 uger reetableret vedvarende kontakt mellem barn og forælder i samme omfang som forud for sagens anlæggelse ?
I et mere langsigtet perspektiv vil det også være relevant at få belyst barnets trivselssituation under og efter afgørelsen, herunder fulgt op i årene efter. Dette sammen med barnets oplevelse af børnesamtaler og det efterfølgende forløb.
Der er i sagens natur en masse andre detailspørgsmål der melder sig som følge af den manglende transparens.
Det vil også være interessant at se udviklingen for sager med ønske om eneforældremyndighed, idet man som følge af domstolsreformen (2023) betingede at det kun var sådanne sager, der kunne ankes til Højesteret uden procesbevillingsnævnets godkendelse.
Ligeledes savnes information, der belyser barnets initiativret. I hvilket omfang benyttes denne og hvor stor er andelen af sådanne sager, hvor det reelt er den ene forælder der står bag?
Trivsel og savn
7 ud af 10 børn savner den forældre de ikke bor med
Når unge ikke bor sammen med begge deres forældre, spiller tilfredsheden med kontakten til den forælder, de ikke bor hos, en rolle for de unges trivsel. De unge, som er utilfredse med kontakten, er oftere ensomme, kede af det og irritable.
– 69% af de 18% unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor sammen med.
– 31% af de unge har slet ingen kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med.
– 34% af de unge, som har kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, er utilfredse med mængden af kontakt.
– De unge, som er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, trives dårligere på en række områder end de unge, som er tilfredse. Fx er 45% af de utilfredse unge ensomme, mens det samme gælder for 25% af de unge, som er tilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos.
– 74% af de unge, som har søskende, der bor et andet sted, savner de søskende, de ikke bor med
– De fleste unge opsøger ikke hjælp med til daglig.
Børnerådet: Børneindblik 3/16
Link: Klik her
Familieretten
Samlet sagsbehandlingstid steget fra 2022 til 2023 > gns. sagsbehandlingstid fortsat over 1 år
80% flere sager for familieretten i Danmark vs. Sverige
Sagsstatistik, Byretterne
– bemærk af man fra 2022 ikke opdeler statistik i § 6 og § 7 sager
– bemærk at man fra 2022 opgør gns. sagsbehandlingstid på en vis, der reducerer sagsbehandlingstiden med ca. 80% ???
Psykiatrien
Tredobling gennem de seneste to år af diagnosticerede børn og unge med psykoser i skizofreni-spektret (ICD-10 F.20-F.29).
(2020) Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmulighede.
Link: Klik her
Økonomi
Forskel på netto disponibelt beløb mellem bopæls- og samværsforælder kan være over kr. 10.500 netto pr. måned
Hvem flytter
Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80% af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5% af tilfældene.
2020.11.30 Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?
Link: Klik her
Børneinddragelse
Følger
Samfundsøkonomiske gevinster der ikke høstes
– reduktion i antal skilsmisser: 7,5%
– reduktion af konfliktfyldte skilsmisser: 2,8%
– reduktion i psykisk partnervold: Op til 69%
– reduktion i fysisk partnervold: Op til 50%
– reduktion i partnerdrab: Op til 50%
Kilde: Klik her
Andre omkostninger for skilsmissebørn i form af øgede risici ved manglende / skævvredet kontakt
– tidligere seksuel debut
– øget alkohol/stofmisbrug
– øget risikoadfærd
– øget uddannelsesfrafald
Kilde: Klik her
Hvornår bryder forældrene
2019-2924:
2019: Et år med et usædvanligt lavt antal skilsmisser, hvor kun omkring 10.530 par blev skilt. Dette var et markant fald fra de omkring 15.000 skilsmisser, der fandt sted i 2018, ifølge Danmarks Statistik.
2020-2022: Antallet af skilsmisser lå på et niveau omkring 12.000-13.000 par.
2023: Lidt over 12.800 par blev skilt.
2024: Lidt over 12.850 par blev skilt.
Sker der offentligt økonomisk forfordeling af skilsmissens parter?
CEPOS var 1.9.2024 i Berlingske ude med kritik der går på at skilsmissefamilier forfordeles af staten.
Link: Klik her
Den synes dog at være en sammenblanding af æbler og pærer, desværre.
Man har helt udeladt samværsforælderens økonomi i beregningen. Som illustreret her kan forskellen udgøre kr. 10.500 per måned (netto).
Dermed mangler også et grundlag for en saglig diskussion af skævvridningen mellem disse og effekten heraf.
Det ændrer dog ikke ved at der sker en skævvridning af offentlige ydelser, fx. skattefradrag og boligydelse.
I familieretslig kontekst savnes parametre så som samværsordningens indretning og enighed herom, familieretsligt forløb.
Link, rapport: Klik her
Udvikling i antal enlige forsørgere
Planlægges tilføjet:
– tidspunkt for reformændringer,
– tidspunkter for indførsel af økonomiske incitamenter
– tidspunkter for initiativer relatereret til området.
Sverige: Statistik - udvikling i sagsomfang vs. reform eller lovtiltag
I takt med at man i lovgivning indarbejder “reelle grunde” til at træffe afgørelser om forældremyndighed og/eller samvær ses en stigende tendens til at disse finder anvendelse i familieretslige sager.
Her er eksempel på udvikling for argumentet “samarbejdsproblemer”, der i blandt andet i metastudie af professor Linda Nielsen i 2018 blev tilbagevist som værende skadelig for barnets trivsel og udvikling. Det fremgår ikke af grafikken hvor mange børn og forældre, der som følge af sagen fik afbrudt eller skævvredet kontakten, ej heller de langsigtede konsekvenser heraf.
