Systemisk påført toksisk stress er vold mod børn
Ethvert samfunds fremtid afhænger af dets evne til at fremme den næste generations sunde udvikling.
Omfattende forskning i stressens biologi viser, at sund udvikling kan afspores af overdreven eller langvarig aktivering af stressreaktionssystemer i kroppen og hjernen, med skadelige effekter på indlæring, adfærd og sundhed gennem hele levetiden.
Alligevel adresserer eller afspejler politikker, der påvirker børn, generelt ikke bevidstheden om, i hvilken grad meget tidlig eksponering for stressende oplevelser og miljøer kan påvirke hjernens arkitektur, kroppens stressresponssystemer og en lang række sundhedsmæssige udfald senere i livet.
I det familieretslige system påføres børn toksisk stress – helt uden at der blinkes med øjnene
Dette som resultat af langsommelige processer, hvor man som myndighedsgreb anvender afbrydelse eller minimering af barnets kontakt til en forælder med interesse i og kapacitet til at varetage barnets omsorg.
Indholdsfortegnelse
Det danske familieretlige system er et fremragende eksempel på, hvorledes man ikke skal gøre
Harvard artiklen fra 2014 “Excessive Stress Disrupts the Architecture of the Developing Brain” illustrerer på glimrende vis forskellene på forskellige former for stressbelastning af børn. Man skelner mellem positiv stres, tolerabel stres og toksisk stres.
Toksisk stress medfører neurologisk skadesvirkning, hvis negative effekt kommer til udtryk senere i barnets liv, alt afhængig af hvornår i livet barnets udsættes herfor, varigheden heraf samt pre-disponibilitet (epigenetik).
Når et barns kontakt til en forælder med tilstrækkelige forældreevner afbrydes eller minimeres, afskæres barnet også fra kontakt til andre nære omsorgspersoner. Samlet medfører dette et vedvarende forøget emotionelt stress-niveau, som udvikler sig til at være af toksisk karakter. Dette i takt med at sagsudredning pågår og så længe at omfattende kontakt ikke er reetableret i tilstrækkeligt omfang.
Særligt yngre børn påvirkes af stres af toksisk karakter
Fraværet af konflikt og et tilstrækkeligt godt samarbejde synes at være de faktorer, der i mere skæve samværsordninger på flere måder medvirker til at børn over tid klarer sig næsten på niveau med børn i intakte familier; det toksiske stres-niveau i barnet falder til et tolerabelt niveau, idet barnet oplever at have god adgang til begge forældre. Adgangen indebærer at såvel mors som fars individuelle komplementerende kvaliteter sættes i spil under samværet, at barnet har rollemodeller at spejle sig i samt at der er adgang til et udvidet netværk af omsorgspersoner m.m.
Tilstedeværelse af forældrekonflikt og samarbejdsproblemer synes at afstedkomme et toksisk stres-niveau hos barnet, der betinger ligeværdige samværsordninger for at sænke stres-niveauet til et tolerabelt niveau. Det kan være hovedårsagen til at børn i ligeværdige deleordninger over tid klarer sig på niveau som børn i intakte familier, ud over oplevelsen af at såvel mors som fars individuelle komplementerende kvaliteter sættes i spil, at barnet har rollemodeller at spejle sig i samt at adgang til et udvidet netværk af omsorgspersoner m.m. sikres.
Tidsfaktoren er afgørende
Tid i et barneperspektiv er ikke det samme som i et voksenperspektiv.
Et familieretligt system uden lovdefinerede tidsfrister, der sikrer barnet hurtig reetablering af omfattende samvær, såfremt der ikke foreligger bestyrket mistanke om strafferetlige forhold, gør skade på delebørn som følge af et toksisk stressniveau.
Desto længere tid der går, desto større skadevirkning.
Det er et politisk ansvar at der i lovgivning indarbejdes relevante tidsfrister, som retssystem og udredningsprocesser må indrettes ud fra, og som der kontinuerligt måles på.
Tidsfristerne skal gælde det familieretlige system, krisecentre, børnehuse, politi og kommuner.
Børnehuse / politi vil kunne møde sådanne tidsfrister – man har allerede afprøvet dette.
Det belgiske familieretslige system har bevist at man kan behandle sager hurtigt – og tværfagligt.
Lovgivning for krisecenterområdet i Norge og Belgien kan vise vejen.
Krisecentre er uegnet som opholdssted for børn, hvorfor opholdstiden for børn skal minimeres.
Ansvaret for at tage styring er – helt ned på detail niveau – er politisk
Det kan ikke overlades til ministerier, styrelser og kommunale organisationer, som har fejlet hermed i mere end 20 år.
Aftale om et forbedret familieretligt system eksemplificerer fint den manglende forståelse af at tid er afgørende, desværre.
Kontaktomfanget er afgørende
I lighed med at samværsordningers indretning kan kompensere for den emotionelle stressbelastning som barnet udsættes for som følge af forældrenes brud, skal barnets perspektiv indtænkes i langt højere grad end nu, når konflikten forældrene imellem medfører, at barnet kontakt til den ene forælder afbrydes, idet barnet sættes i en tilstand af toksisk stres.
Det familieretlige system skal hurtigst mulig reetablere kontakt såfremt der ikke foreligger bestyrket mistanke om strafferetlige forhold. Men der foreligger ingen lovforankrede tidsfrister.
Overvåget samvær og fastansættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær er to “greb” som det familieretlige system råder over.
For hvad angår overvåget samvær er der en række problematikker som gør sig gældende. De væsentligste er
– hvor hurtigt iværksættes det
– hvor ofte (frekvens)
– optrapning
– udmøntning af straks-konsekvenser, hvis en forælder afskærer barnets kontakt til den anden forælder
– fravær af objektive kriterier som “børnesagkyndige” observatører skal rapportere på
– – at være “børnesagkyndig” kræver ingen specifik uddannelse
– at den medvirkende “børnesagkyndige” ikke har en gennemgående faciliterende rolle
For hvad angår midlertidigt kontaktbevarende samvær er der en række problematikker som gør sig gældende. De væsentligste er
– samværets utilstrækkelighed *
– manglende udmøntning af straks-konsekvenser, hvis en forælder afskærer barnets kontakt til den anden forælder
– ingen/utilstrækkelig progression i “straks-konsekvenser”
* I bedste fald svarende til en 15/85 ordning, hvilket er helt utilstrækkeligt, hvis barnet forud havde kontakt til begge forældre i større omfang.
Ud over de åbenlyse problemer strider den standardiserede tilgang “midlertidigt kontaktbevarende samvær” således også mod princippet om individuel sagsbehandling.
Sagsbehandlingstid og reetableringstilgang = toksisk stres
Det kan konstateres at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er længere end et år – og steget med 4 uger fra 2022 til 2023.
Under sagsbehandlingsforløb kan samværet være afbrudt, der kan være planlagt/gennemført et antal overvågede samvær eller truffet midlertidig afgørelse om minimalt eller skævvredet samvær. Alle forhold der i et tilknytningsmæssigt perspektiv er at betragte som et overgreb på barnets tilknytningssystem. Dette kommer med en pris – en tilstand af emotionelt stress, toksisk stress.
Ofte ses at optrapningsforløb for samvær har en meget forsigtig karakter og derfor tilrettelægges på konservativ vis. En vis der afviger signifikant fra eksempelvis indkøringsforløb i institution, hvor helt nye omsorgspersoner og omgivelser introduceres. En sådan konservativ vis kan afspejle et behov for at betrygge den forældre, der mener at beskytte barnet mod den anden forælder, hvorved det ikke er barnets behov varetages.
I reetableringsfasen vil såvel barn som den forældre, der har oplevet kontaktbrud/samværsminimering, vil der være naturlige reaktioner fra såvel barnets side. Det er derfor påkrævet at fagaktører der medvirker til at facilitere reetablering har en solid børnepsykologfaglig baggrund, samt kan medvirke til at forberede forælderen således at denne i situationen mentaliserer på hensigtsmæssig vis.
Børn der er fanget i deres forældres vanskelige brud udsættes fortsat for skadelig toksisk stress både under processen og som følge af afgørelser, der ikke hurtigt sikrer dets stabile og omfattende kontakt til begge forældre efter bruddet.
Dette ændrer hverken lovudkast på baggrund af “Aftale om et forbedret familieretligt system” af 30.11.2023 eller domstolsreformen ved.
Effekter af toksisk stres - sygdomme
Når et barn sættes i en situation, der resulterer i længerevarende toksisk stress øges risici for
– forsinket udvikling
– udvikling af kroniske livslange sygdomme som fx. astma, hjertesygdomme, kræft
– udvikling af autoimmune sygdomme som fx. diabetes 1 og psoriasis
– nedsat læringsevne
Hvis man også inddrager andre afledte effekter af et barn der internaliserer ansvar og skyld for udfald af forløb i form af afbrudt kontakt eller skævvredet samvær, så kan det ikke retfærdiggøres hvad barnets udsættes for i det danske familieretslige system. Læs mere: Klik her
Anbefalinger til politikere, lovgivere og praktikere
“Tackling Toxic Stress”, en serie af journalistiske artikler i flere dele, undersøger, hvordan politikere, forskere og praktikere på området nytænker tjenester til børn og familier baseret på videnskaben om tidlig barndomsudvikling og en forståelse af konsekvenserne af uønskede tidlige oplevelser og giftig stress.
Link: Klik her
“Attachment goes to court: child protection and custody issues” perspektiverer på samme vis betydningen af barnets tilknytning som skal inddrages, når man udfærdiger politik og tilrettelægger praktiske udmøntning på det familieretslige område.
Link: Klik her (se punkt 2.2)
Faglige artikler
(2014) Excessive Stress Disrupts the Architecture of the Developing Brain
Link: Klik her
(2020): Early life stress and development: potential mechanisms for adverse outcomes
Link: Klik her
(2023): Fysiske sygdomme kan skyldes oversete barndomstraumer
Link: Klik her
Harvard University: Center of the developing university
Link: Klik her
Texas Childrens: The impact of toxic stress in children
Link: Klik her
(2021) American Academy of Pediatrics: Preventing Childhood Toxic Stress: Partnering With Families and Communities to Promote Relational Health
Link: Klik her
Læs også
FNs børnekonvention: Tidsperspektivet er væsentligt
Link: Klik her
Justitsministeren: Samlet set er behandlingstiden i det familieretslige system i gns. længere end et år – og stigende.
Link: Klik her
(2024.04.07) En overset form for psykisk vold har enorm betydning for børnene
Link: Klik her
(30.11.2023) Aftale om et forbedret familieretlig system: Få plastre ændrer ikke Titanics nedadgående retning
Link: Klik her
(2023.10.23) Når Familieretshuset adskiller børn fra en voldsmistænkt forælder, forvolder de næsten uoprettelig skade
Link: Klik her
Henvendelse til socialudvalget om skadeseffekten af familieretslig adskillelse
Henvendelse til socialudvalget af 22. maj 2022 vedr. skadeseffekten af at adskille barn fra forælder
Link: Klik her