Videnscenter eller forsøgscenter?
Videnscenteret for børneinddragelse er etableret i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.
Videnscenterets formål er at styrke kommuner og andre aktører i, at børn og unge reelt bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv, herunder samle og formidler viden og forskning om udsatte børn og deres familier.
Videnscenter uden tilstrækkelig børnefaglighed?
Værd at være opmærksom på, er fraværet af den psykologfaglige del i konstruktionen. Ingen af parterne besidder en sådan baggrund. Derved inddrager man ikke den mest væsentlige faktor; hvordan påvirker det reelt børn at blive inddraget og hvilke risici er der forbundet med; både for hvad angår fortolkning af det af barnet udtrykte men også effekten af deltagelse på barnet såvel på kort som på langt sigte. I stedet er der reelt tale om tre parter, der observerer reaktioner på de valgte inddragelsesmodeller, som børnene udsættes for. Så man skal tænke sig om – hvis børneinddragelsens udfald kan få livsindgribende betydning for barnets hverdag og remtid.
Den omfattende og direkte børneinddragelse i de familieretlige forløb er et trist eksempel herpå. Man har på forhånd besluttet at tilgangen er den rigtige. Derfor bekymrer det ikke, når VIVE’s evalueringer viser at børn på forhånd ikke ønsker at medvirke, at de ikke oplever at blive hørt og at de undervejs oplever at skulle gentage sig selv og derfor ikke ønsker at medvirke (men reelt presses hertil). Når man holder VIVE’s evalueringer af Familieretshuset op mod intentionerne i FN’s børnekonvention, burde det stå klart for de fleste, at etableringen af Familieretshuset er udtryk for en fejlslagen reform. Man kan ikke retfærdiggøre den med at der fx. ses en stigning af børn (fra 18% til 38%) der synes at rammerne hvori børnesamtaler m.m. afvikles er blevet rarere. Men hverken VIVE, Børns Vilkår eller Social- og Boligstyrelsen udtrykker nogen form for bekymring. Dette trods at man sammen fremstiller sig som værende et videnscenter for børneinddragelse. Så spørgsmålet er om man ikke reelt repræsenterer et center for eksperiment, der er lykkedes at komme på finansloven. Når man tilrettelægger børneinddragelse, er det meningsløst ikke at inddrage psykologfaglig ekspertise samt sikre sig en uvildig evaluering. Ingen af disse forhold er tilstede. I stedet har man politisk tilladt eksperimentering med børn under parolen “børneinddragelse”.
Det er ikke fra Børnerådet man skal forvente kritik
Nuværende forperson for børnerådet var på tidspunktet for etableringen af vidensenteret selv en del af Børns Vilkår og sekretariatslederen var før funktionsleder i Famileretshuset. Politikerne kan ikke påstå sig uvidende om problemerne, idet de netop foreligges VIVE’s rapporter. Meget tyder dog på at man ikke evner at stille kritiske spørgsmål hertil. Spørgsmålet er om videnscenter om børneinddragelse får forlænget levetiden, når nuværende bevilling udløber (2024). Grundet sin nuværende konstruktion, er der al mulig grund til at opfordre til at man politisk ikke forlænger, og dermed starter med at gøre op med det aktuelle progressive børnesyn “børn er eksperter i eget liv” og “børn skal stå i egen ret” og i stedet får afbalanceret tilgangen med inddragelse af psykologfaglig forankret ekspertise, inddragelse af FN’s børnekonventions tilgang hvor man afbalancer inddragelse mod beskyttelse og afvejninger af barnets forudsætninger, samt ekstern uvildig evaluering.
Ansvaret er politisk
Når man bevilger midler, må man sikre at anvendelsen heraf tjener sit formål. Her skulle det komme børn til gavn. Meget tyder på at der for børn, der stifter bekendtskab med det familieretlige system, sker det stik modsatte. To VIVE rapporter har allerede illustreret problemerne uden direkte at gøre opmærksom herpå, da formålet synes at fremhæve forhold der kan fortolkes som værende positive. Alligevel har man politisk vedtaget at afvente endnu en rapport, der dukker op engang i 2. halvår 2024. Dette er ikke at varetage børns tarv. Også Børns Vilkår synes fanget i tidens aktuelle progressive børnesyn, så det er heller ikke fra den kant, man kan forvente de store reaktioner. I stedet vil man gerne spille en større rolle gennem fx. bisidderordninger og andre tiltag, hvor man “ubetinget stiller sig på barnets side”. På det familieretslige område er Børns Vilkårs tilgang, hvor “ro om barnet” synes vigtigere end “ro i barnet” også bemærkelsesværdig.
Videnscenter for børneinddragelse har ikke ansvaret for tilrettelæggelsen af børneinddragelse i det familieretslige system. Men alle tra aktører har medvirket hertil. Derfor bør man i høj grad tage ved lære af alle de fejl der præsteres på det familieretslige område. Det er fint at inddrage gennem aktiv lytning, hvis man ellers evner at skelne barnets behov og lyster fra dets dybere liggende behov – og samtidig er i stand til at fralægge sig egne perspektiver og holdninger, der ofte er funderet i egne oplevelser.
Kilder
