2024.01.18

Seneste VIVE rapport savner endnu engang at belyse om børnesamtaler gør noget godt for “de vanskelige sager” eller om den direkte børneinddragelse er værdiskabende for barnet.

Viser den utilsigtet i stedet at tilgangen overtræder FN’s børnekonvention?

Tal fra rapporten
– Minimum 20% af børnene havde ikke lyst til at deltage i børnesamtale, måske flere da yderligere 20% ikke fik lov af forælderen (forældrene) til at besvare. Hertil yderligere 3% der ikke kunne besvare pga. oprevet tilstand efter børnesamtalen og yderligere 10% der ikke ville svare/havde tid – i alt op i mod ca. 53% af børnene kunne reelt ikke have lyst til (ønsket) at deltage.
– Ca. 25% af børnene oplevede ikke at have medbestemmelse over hvad der skulle videreformidles fra børnesamtalen!
– 25-30 % af børnene enten ikke forstår videregivelsen af børnesamtalen eller er i tvivl om, hvorvidt videregivelsen af børnesamtalen er en hjælp for dem!

Rapportens reference-grundlag er den såkaldte Lundy-model fra 2007. Således evalueres der op imod denne frem for hvorledes børnesamtalerne har indflydelse på sagens tilrettelæggelse og udfald, samt den efterfølgende effekt på/for barnet.

Således evaluerer man sagstilrettelæggelse op mod en teoretisk model, frem for effekten på kort og lang sigt for barnet. Dermed synes der igen at være tale om at fokus er på ideologi/teori og oplevelse, frem for det der reelt betyder noget -barnets tarv – på den lange bane.

Forhold og parametre, der ikke indgår, men som en brugbar undersøgelse ville have inddraget og perspektiveret.

Det ville have klædt opgavestiller at undersøgelsen også skulle afdække en række forhold, eksempelvis:
– gruppering af svarene ud fra en vurdering af sagens karakter
– gruppering af svarene ud fra udgangspunkt vs. udfald
– gruppering af svarene ud fra sagernes varighed
– gruppering af svarene ud fra karakteristika så som krisecenter, bsu , ventetid etc.
– gruppering af svarene ud fra det forudgående samvær; havde samværet op til børnesamtalen været afbrudt, ændret væsentligt eller foregået overvåget i tiden op til (i hvor lang tid).

Andre eksempler på undersøgelser, hvor tilgangen var problematisk

For 20 år siden publicerede SFI (nu VIVE) undersøgelsen “Samvær og børns trivsel ” hvor man fx. alene bad bopælsforælder om bl.a. at vurdere hvorfor barnets kontakt med den anden forælder var ophørt. De tre hyppigst forekommende forklaringer var:
– at den anden forælder ikke ønskede samvær med barnet (42 %),
– at den anden forælder ikke havde samværsret (17 %)
– at kontakten til den anden forælder gradvist var ebbet ud (17 %).”

Kommentarer
a) Det bør bemærkes at samværsforælder ikke gives mulighed for at kvalificere eller nuancere svaret.
b) Det bør bemærkes at der for 24% vedkommende ikke er anført bud på årsag.
c) Det bør bemærkes at rapporten ikke forholder sig til omfanget af samvær forud for tab af kontakt, barnets alder er heller ikke inddraget
d) Det bør bemærkes at der ikke er angivet underliggende årsager til at ”samarbejdet ebbede ud”, som reelt kan dække mange forhold; flytning (hvem flytter, hvor langt), passivitet (hvem), nye samlivsforhold, barnets alder (efterskole, kostskole, kostgymnasium etc)
e) de anførte bud på bagvedliggende grunde udgør samlet 164%, hvorfor man ikke kan udlede noget heraf ud over at der for en dels vedkommende må være flere grunde, der optræder samtidigt. Det fortæller heller ikke noget om et forhold gensidigt var præget af kombinationer; den ene part kunne eksempelvis udøve psykisk vold mens den anden udøvede fysisk vold, den ene kunne have alkoholproblemer den anden psykiske problemer, kombinationsmulighederne er mange.

Et andet eksempel er VIVEs undersøgelse “Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet. Årgang 95” (2016)
– “I tillæg har vi indsamlet oplysninger fra mødrene, primært gennem webbaserede spørgeskemaer.
– 93,7 pct. af forældreinterviewene var med med mor, 6,3 pct. med far.
Det fremgik ikke om face-to-face interview af forælder og barn skete særskilt eller de begge var til stede ved besvarelse (s249). Interviewsituationen kan have påvirket barnets svar.
Samværsordningens indretning fremgik heller ikke.

VIVEs (SFI) tilgang afstedkom i øvrigt at Børnerådet i 2015 lavede en undersøgelse, hvor man fokuserede på børns trivsel og tilfredshed med samværsordninger, som tegnede et helt anderledes billede med savn og ønsker til anderledes ordninger:
– 34% var utilfredse med mængden af samvær, med den forælder, de ikke boede sammen med
– 31% havde ikke kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med
– 69% savnede den forældre, de ikke bor sammen med
– 74% savnede søskende, de ikke bor sammen med
– 18% havde ikke kontakt til den ene forælder

Det var fra den gang at Børnerådets faglige bund havde en helt anden karakter, end hvad synes at være tilfældet i dag.

Tilbage til den nye undersøgelse:

Citater – igen ensidig tendens

Igen bruger VIVE teknikken med at inddrage korte citater, der alle har til formål at skabe en stemning / en følelse hos læseren. Og pudsigt nok er alle citater af en karakter, der sandsynliggør at der er tale om en tilgang, der medvirker til sagens belysning.

Dette til trods for det dels langt fra alle børn, der tilkendegiver at forløbene har været positive. Hertil kommer alle de, der har undladt at svare.

Dette sker også når der er relativt få besvarelser på området. Man fremhæver noget der ingen statistisk underbygning er for, samtidig med at citaterne er løsrevet fra den sagskontekst de indgår i.

Hvad fortæller rapporten også, men som ikke perspektiveres?

De 68% der svarede fordelte sig bl.a. således
– 20% ikke lyst til at deltage i børnesamtale
– 37% var bekymret inden børnesamtalen

– 82% af de 68% havde talt med en voksen om børnesamtalen forinden #1

De 32% der ikke svarede, fordelte sig således
– 3% svarede ikke, fordi de var for oprevet
– 20% fik ikke mulighed af forældrene (forælderen) #2
– 4% ønskede ikke at svare
– 6% havde ikke tid

Ca. 25% af børnene oplevede ikke at have medbestemmelse over hvad der skulle videreformidles fra børnesamtalen (!)

25-30 % af børnene enten ikke forstår videregivelsen af børnesamtalen eller er i tvivl om, hvorvidt videregivelsen af børnesamtalen er en hjælp for dem!

#1 Det fremgår at det primært kun var den ene forælder, barnet havde talt med forud børnesamtalen og årsagerne til at det ikke var begge forældre fremgår ikke.

#2 Det fremgår ikke om barnet var ledsaget af en eller begge forældre, og i tilfælde af at det kun var den ene forælder, hvilke årsager der var hertil.

Undersøgelsen har ikke forsøgt at kortlægge i hvilket omfang at disse børn af sagsansvarlige er vurderet blevet forsøgt instrueret i hvad de skulle udtrykke under børnesamtalen (eller undlade), i hvilket omfang børnene er blevet vurderet modne, børnenes stressniveau under samtalen eller om børnene efterfølgende føler et uønsket ansvar for hvad der er sket efterfølgende.

FN’s børnekonvention overtrædes

Er man med undersøgelsen blevet klogere på om processen
a) beskytter barnet mod (voksen)manipulation?
b) begrænser omfanget af børnesamtaler?
c) inddrager at tidsperspektivet er væsentligt?

Da er svaret ja.

Hvis man sammenholder den gennemførte undersøgelse med intentionerne bag FN’s børnekonvention, så synes den danske tilgang at overtræde denne..

Med sikkerhed kan man sige at processen ikke opfylder intentionerne bag FN’s børnekonvention jf. børnenes besvarelser, trods at udgangspunktet – Lundys model – udtrykker at den tager afsæt FN’s børnekonventions artikel 12.

VIVE synes kun delvist at have løst opgaven

Derfor er det stærkt bekymrende, at undersøgelsen ikke forholder sig til disse problemstillinger og perspektiverer disse i forhold til FN’s børnekonvention. FN’s børnekonvention nævnes kun en enkelt gang i rapporten.

I hvor stort omfang FN’s børnekonvention overtrædes hjælper undersøgelsen ikke med at afdække. Men intet sted i undersøgelsen problematiserer VIVE at implementeringen af Lundy’s model ikke indfrier FN’s børnekonventions krav. VIVE nævner heller ikke forholdet. I stedet fremhæver VIVE forhold, der af VIVE fortolkes som værende positive.

VIVE synes ikke at leve op til eget udsagn om “aldrig at gå på kompromis med vores kerneværdier: uvildighed, kvalitet og anvendelighed”.

Hvad prisen for direkte sagsinddragelse er for barnet, afdækker undersøgelsen ikke, men det heller ikke indenfor undersøgelsens scope.

Fokus synes at være på Familieretshuset, ikke på barnets tarv.

Ifølge rapporten er Familieretshuset opgavestiller. Man må derfor undre sig over hvorfor opgavestiller har undladt at undersøge det allermest centrale; udfaldet af den direkte inddragelse der over tid er afgørende for barnet, ikke oplevelsen.

Afslutningsvis gentages nogle tal fra undersøgelsen, der burde få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang:

Minimum 20% ikke lyst til at deltage i børnesamtale, måske flere da 20% ikke fik lov af forælderen (forældrene) til at besvare. Hertil yderligere 3% der ikke kunne besvare pga. oprevet tilstand efter børnesamtalen og yderligere 10% der ikke ville svare/havde tid – i alt op i mod ca. 53% af børnene kunne således ikke have lyst til at deltage!

Ca. 25% af børnene oplevede ikke at have medbestemmelse over hvad der skulle videreformidles fra børnesamtalen!

25-30 % af børnene enten ikke forstår videregivelsen af børnesamtalen eller er i tvivl om, hvorvidt videregivelsen af børnesamtalen er en hjælp for dem!

Kilder

(05.12.2023) Når oplevelsen af virkeligheden bliver vigtigere end virkeligheden
Link: Klik her

(18.01.2024) VIVE: Børneinddragelse i Familieretshuset
Link: Klik her 

(16.01.2024) Er børn ekspert i eget liv? Om børneinddragelse og børnesamtaler
Link: https://www.facebook.com/groups/433601762037640/permalink/737901968274283/

(2015) Børnerådet, Børneindblik 3/16, side 1
Link:  Klik her 

(2016) VIVE: Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.
Link: Klik her  

a) FN’s børnekonvention: Beskyt barnet mod manipulation
Link: Klik her
 b) FNs børnekonvention: Begræns børnesamtaler
Link: Klik her  
c) FNs børnekonvention: Tidsperspektivet er væsentligt
Link: Klik her