2023.11.22

Der synes at være en stigende men unuanceret brug af “vold” som argument for at beskytte børn ved trække dem gennem unødigt langstrakte udredningsforløb oftest med direkte og omfattende involvering, udfærdige nationale handlingsplaner mod vold mod børn, opkvalificere fremskudte medarbejderes kompetencer om vold, lade Familieretshuset undersøge/håndtere vold, overlade voldskvalificering til krisecentre osv. osv. – frem for at styrke politi og børnehuse, herunder ibrugtage retsmedicinsk screening der kan gennemføres på under en uge.

Det er givetvis i bedste mening, men risikoen er, at man spotter “vold” alle vegne på unuanceret vis, hvilket udløser alverdens initiativer/handlinger, som i bedste fald kommer få til gode men med sikkerhed skader uforholdsmæssigt mange.

Ingen synes derimod bekymret for vold mod barnets tilknytningssystem. Man ser fuldstændigt bort fra den sikre skadesvirkning det har at adskille et barn fra en tæt knyttet omsorgsperson – kortsigtet såvel som langsigtet.

Fra politisk hold vil man sikkert se en overbudspolitik, hvor der fra forskellig partier kommer bud, der skal tilfredsstille de, der råber højst.

Analogi til Familieretshuset

I Københavns Kommune gennemførte man et projekt med medvirken af sundhedsplejersker. Målet var tidlig opsporing af børn i “risiko”. Man fandt signifikant flere end der var belæg for, hvilket i praksis betød at forældre og deres barn/børn blev udsat for mistanke/forløb, der skabte usikkerhed og utryghed hos såvel barn som forældre. #6

Dette præcis på samme vis som man er lykkedes med qua Familieretshusets “visiteringsproces”. En overdreven risikofokusering, helt uden blik for den potentielle skadesvirkning, som man i øvrigt intet ansvar har for at udbedre.

Det er en tilsvarende tilgang, der ses på anbringelsesområdet, hvor en ambition om flere og tidligere anbringelser tilfredsstiller politiske holdninger. Man er villige til at anbringe langt flere trods manglende dokumentation for positiv effekt af nuværende tilgang og kraftige protester fra områder så som fx. autisme, hvor børn og familier risikerer flere og tidligere anbringelser uden fagligt belæg. #7

Hvis man kigger nærmere på noget at det materiale, der ofte refereres til at have relevans for det familieretslige område med henblik på at underbygge behovet for “en styrket indsats mod vold mod børn”, så kan nævnes:

1) “Sakkyndigvurderinger i foreldretvistsaker”, Eir Torvik (Norge, 2019) #1
2) “Umgänge – för barnets bästa? Unizon (Sverige, 2022) #2
3) “Uppgifter om våld är inget undentag”, Jämställdhetsmyndigheten (Sverige, 2022) #3
4) Rapport: “Går vold i arv? En kvalitativ undersøgelse af betydningen af vold i opvæksten for familielivet som voksen”. Lev Uden Vold (Danmark, 2023) #4 #9
5) Vold gennem livet: En undersøgelse af sammenhænge mellem vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet”. Lev Uden Vold (Danmark, 2023) #5

Kommentarer

Ad. 1: Der er tale om en hovedopgave ved psykologistudiet, som anvender en fortolkende metode, på samme vis som VIVE/SFI, hvilket gør den ensidigt kønnet. Hertil kommer at den er metodisk svag og alene baseret på 20 sager, hvoraf 15 med indvandrer baggrund.

Tre år senere indsender studiets forfatter Eir Torvik og hendes vejleder professor Agnes Andenæs et høringssvar i forbindelse med Høring NOU 2020: 14 Ny barnelov #10. Her refereres til studiet, men også til den for længst forladte teori om at barnet “kun har en primær omsorgsperson”. Hovedformålet med høringssvaret er at advare mod ligeværdige samværsordninger som udgangspunkt – dette begrundet i eksempler fra studiets 20 sager, som på alle måder er atypiske. I konklusionen lyder det også “Delt bosted krever utstrakt samarbeid og evne til å skape sammenheng i barnets tilværelse på tvers av to hushold.” hvilket multiple nyere studier har påvist er en myte.

Ad. 2: Bag undersøgelsen står Unizon, der er at sammenligne med danske LOKK. Den kønnede tilgang fremgår af udsagnet “Allt förbundets påverkansarbete utgår från kvinnors och barns erfarenheter av mäns våld”.

I selve rapporten skelnes ikke i tilstrækkelig grad mellem
– socialfaglig og retslig vold
– episodisk eller kontinuerlig vold
– gensidig vold eller ensidig vold
At voldsudøvelsen mod børn rent kønsmæssigt er skæv gør undersøgelsen mindre repræsentativ.
At der ikke er inddraget kulturel baggrund skaber tvivl om undersøgelsen er repræsentativ.
At det ikke indgår parametre, der beskriver voldssituationen, skaber tvivl om undersøgelsen.

Ad. 3: Den svenske ligestillingsmyndighed er også endt i en lidt ensidig kønnet tilgang. Man skriver blandt andet “Stärkt skydd för kvinnor och barn och ett starkt barnrättsperspektiv i alla mål som berör vårdnad, boende och umgänge är en mycket angelägen jämställdhetsfråga”.

Ad. 4: Der er tale om en kvalitativ undersøgelse baseret på interview med kun 16 kvinder og mænd.

Ad. 5: For datasættet har man truffet en række valg, herunder at frasortere respondenter født før 1980, idet disse rapporterer at have været udsat for partnervold i mindre omfang end personer født efter 1980. Man finder at piger oftere end drenge har været udsatte for seksualiseret eller psykisk vold, uden at forholde sig til om dette kan skyldes den generaliserede spørgemetode som også ses anvendt i fx. VIVE’s undersøgelser, og det forhold at efter man ifm. undersøgelser i andre lande konkretiserede spørgsmålene, da medførte dette en signifikant forøgelse af drenge/mænd, der tilkendegav at have været udsat for psykisk vold.

Rapportens projektleder har forestået en Ph.D med fokus på køn, sex og fysisk, verbal og digital seksualiseret vold blandt unge i Danmark og efterfølgende arbejdsmæssigt fokuseret på stalking, LGBT-sundhed, datingvold, praktiserende lægers svar på vold i nære relationer, seksuel vold og digital seksuel vold og seksuel chikane ved brug af kvalitative og etnografiske metoder.

Danmark: Hellere partnervold og partnerdrab end ligestilling?

Den danske nationale handlingsplan mod partnervold og partnerdrab er et andet eksempel på, hvor man iværksætter en lang række initiativer, men undlader det greb – ligestilling af forældrene som udgangspunkt – der fx. i Spanien reducerede partnerdrab og vold med over 50% samtidig med en lang række af positive afledte effekter. #7

Interesseorganisationer – udtalelser om “vold”:

27.09.2023: Krisecentre: “Familieretshuset skal forpligtes til en særlig indsats for børn, der vokser op med vold”
Link: Klik her 

04.10.2023: 17 organisationers opråb i Altinget
Link: Klik her  

Red Barnet: Hvornår får danske børn en handleplan mod vold?
Link: Klik her 

Børns Vilkår:
Link: Klik her 

Politiske overbud:
Konservative Folkeparti: Automatisk sigtelse af forældre, som begår partnervold
Link: Klik her  <<<

Nationale handlingsplaner eller strategier:
Sverige:
Link: Klik her

Norge: 
Link: Klik her

Danmark: 
Partnervold og drab
Link: Klik her 

Historisk:
Socialpædagogerne (2014): Indsatsen mod vold i familien og i nære relationer – National handlingsplan
Link: Klik her 

Links til undersøgelser:
Link #1: Klik her – “Sakkyndigvurderinger i foreldretvistsaker”
Link #2: Klik her – “Umgänge – för barnets bästa?”
Link #3: Klik her – “Uppgifter om våld är inget undantag”
Link #4: Klik her – “Lev uden vold: Går vold i arv?”
Link #5: Klik her – “Lev uden vold: Vold gennem livet”
Link #9: Klik her – Metodenguiden

Links til artikler
Link #6: Klik her – “Psykologer: Sundhedsplejersker gør forældrene bange for at skade deres egne børn”
Link #7: Klik her – “Regeringen bør droppe mål om flere anbringelser – de kan gøre mere skade end gavn”
Link #8: Klik her – “Ligestilling af forældrene som udgangspunkt – et effektivt middel til at reducere partnervold og -drab”

Links til høringssvar
Link #10: Klik her 

For den analyse-interesserede:

Også på www.kønsdebatdk gennemgås VIVE’s undersøgelser og metoder, hvor norsk myndighed i øvrigt fandt et eksempel herpå “metodisk svagt”. Det er samme VIVE projektleder som står bag undersøgelser på det familieretlige område og (partner)voldsområdet.
Link: Klik her 

Citat fra Kønsdebat’s facebook side ifm. VIVE’s rapport om partnervold fra 2020:

“I medierne præsenteres rapporten ud fra den synsvinkel, at 92 % af tilfældene af vold ikke rapporteres til politiet. Det er en lidt dum synsvinkel – den almindeligste form for ”vold” er psykisk vold, f.eks at man bliver truet eller talt nedladende til. Det kan man jo alligevel ikke anmelde til politiet.

Jeg fokuserer på, hvilke metoder der er anvendt. Den internationalt mest anerkendte metode er at anvende ”The Conflict Tactics Scale”, hvor man stiller en længere række spørgsmål om konkrete hændelser. Tilsammen giver de mange spørgsmål et relativt dækkende indtryk af, hvad personen har været udsat for. Jeg har kritiseret tidligere danske undersøgelser for, at man IKKE anvender den skala, men kun stiller få spørgsmål.

Hvad gør man så denne gang? På rapportens side 12 står der, at spørgemåderne om partnervold er inspireret af den internationale Conflict Tactics Scale. Men når man ser nærmere efter, så bliver hver person kun stillet 9 spørgsmål, som tilsammen skal dække både psykisk vold, fysisk vold, seksuel vold og økonomisk vold. Man begrunder det med begrænsninger i det anvendte spørgesystem, SHILD, et spørgesystem, som Ottosen og Østergaard selv har udarbejdet.

Spørgsmålene om psykisk vold lyder:
N1: Har du inden for det sidste år op levet, at en person har truet dig med vold?
N2: Har du inden for det sidste år op levet, at en person har nedværdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig øgenavne?
N3: Har du inden for det sidste år op levet, at en person har forbudt dig at have kontakt med din familie/venner, forhindret dig i at forlade hjemmet, eller i urimelig grad har insisteret på at få vide, hvad du foretager dig?

De to første spørgsmål er dem, som også har været anvendt i tidligere undersøgelser. N3 er nyt i forhold til tidligere.
Problemet med disse spørgsmål er, at N1 næsten kun kan besvares positivt af kvinder. Mænd vil sjældent rapportere, at den kvindelige partner har truet dem med vold – når kvinden er fysisk underlegen, har den trussel ingen virkning. Kvinder kan derimod begå psykisk vold ved at true med at gå fra manden og forhindre ham i at se sine børn. Men dén trussel indgår ikke i undersøgelsen. Så er det måske ikke så mærkeligt, at ifølge rapporten rammes kvinder dobbelt så ofte af psykisk vold, som mænd gør. Det er et meget anderledes resultat end hvad man ellers finder i udlandet.

Der er kun to spørgsmål til at belyse fysisk vold. De lyder:
N8: Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har rusket dig, skubbet til dig eller revet dig i håret?
N9: Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold, slået dig, eller sparket dig?

Her er det påfaldende, at der er overlap mellem N9 og N1. Voldsformer, som mest begås af kvinder, f.eks. at kaste genstande, slå med genstande, hælde kogende vand på partneren m.m., indgår ikke. Så også her er det måske forståeligt, at ifølge rapporten rammes kvinder dobbelt så ofte af fysisk vold, som mænd gør. Også det er et meget anderledes resultat end hvad man ellers finder i udlandet.
Alt i alt konkluderer jeg, at jeg må bevare min skepsis over for hvad Mai Heide Ottosen producerer. “

På samme vis vil man opleve store metodiske problemer med flere af VIVE/SFI’s undersøgelse og analyser, hvor Mai Heide Ottosen har medvirket. Hovedproblemet er at man bygger politiker, handlingsplaner og retssystem herpå.

Kritisk vurdering af dansk materiale udarbejdet af VIVE/SFI anvendt i norsk rapport (2022)
Link, eksempel 2: Klik her  

VIVE’s “søforklaringer” vedr. Familieretshuset
Link: Klik her  

Myter skabes / viderebringes: Delebørn – det vi ved, det vi gør ….
Link: Klik her  

Høringssvar forud for etableringen af Familieretshuset
Link – “del 4”: Klik her 

familieretshuset.info