Belgien
Den belgiske tilgang synes at være et centralt udgangspunkt at lade sig inspire af, hvis man i Danmark ønsker etablering af et velfungerende familieretsligt system, der reelt understøtter at beskytte barnets ret til familieliv og bevarelse af familie-miljø uden at gå på kompromis med hensynet at beskytte barnet.
Læs mere om Delebarnets Vilkårs bud på “løsning”: Klik her
Andre opslag om Belgien:
Link: Klik her – Belgien – processen
Link: Klik her – Belgien og Dinant-modellen: Et spadestik dybere
Link: Klik her – Belgien og Dinant-modellen: Lovgivning
Link: Klik her – Belgien: 60/40 fordeling for bopælsforældre
Link: Klik her – Belgien: 67% af fædre fik afgørelse om nogenlunde ligeværdig samværsordning
Indholdsfortegnelse
Det familieretslige system - historien bag
I det belgiske familieretlige system tog man for over et årti siden den tyske Cochem-model til sig som udgangspunkt i en erkendelse af, at den daværende tilgang var uholdbar.
Forberedelsesprocessen bestod ud over at involvere/motivere sagsaktørerne, også i at forbedre den oprindelige tyske model samt at påvirke lovgivning til at understøtte den ønskede retspraksis.
Efterfølgende er man fortsat med at videreudvikle modellen, som er blevet udbredt til hovedparten af retsdistrikterne i Belgien såvel som har dannet grundlag for adaptering i Schweiz og aktuelt drøftes i Frankrig (Paris). Også i Tjekkiet og Slovakiet anvendes Cochem tilgangen.
I modsætning til Danmark er disse lande opbygget i form af regioner med selvstændig lovgivning og praksis, hvorfor det ikke har været en national beslutning, men et anliggende drevet regionalt. Regionerne i respektive lande har således tilvalgt Dinant-modellen idet man har fundet den mest hensigtsmæssig.
Dinant-modellens 5 grundprincipper
Dinant-modellen er båret af 5 grundprincipper:
– Forældre skal have fokus på barnets trivsel
– Hurtig indgriben, så konflikten ikke bliver forankret
– Ingen brud i forholdet mellem barn og forældre
– Organiseret samarbejde mellem forældre og fagpersoner
– Tværfagligt samarbejde og synergi mellem fagpersoner
Familieretshus-modellens 4 vigtigste punkter
Den danske model blev til sammenligning i 2018 markedsført med stikordene:
– Familieretshuset; screeningssystem, familie-mægling og familieretslig udredning
– Familieretten; komplekse sager
– Børneenhed; børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt
– Ligeværdigt forældreskab; deling af børnecheck
Afgørende forskelle: Tidsfaktor
I Belgien indebar dette at man i de “vanskelige sager” oftest har fundet løsninger i et tværfagligt samarbejde indenfor 30 dage. Opstart senest efter to uger fra sagens fremkomst.
I Danmark er til sammenligning kun visiteringsprocessen afsluttet og der er alene indkaldt til første ikke-tværfaglige møde, på tidspunktet hvor hovedparten af sagerne i Belgien er afsluttet! *
I Danmark frafaldt man hurtigt krav om mægling og betænkningsperiode.
Derved skabtes et konfliktskabende og konflikteskalerende dansk familieretsligt system, hvori børn blev fastholdt og gjort til omdrejningspunkt for hovedparten af sagens aktører; forældre, psykologer og dommere. Men det stopper ikke ved dette.
Afgørende forskel: Efterværn
Belgien: (Be)handlingsløb af 1-2½ års varighed efter præliminær afgørelse
Typisk ser man forløb hvor de første 6-12 måneder anvendes til at
a) afdække sagens psykologfaglige indsatspunkter; hvordan sikres barnets ret til familieliv og bevarelse af familiemiljø bedst muligt?
b) indarbejde lavpraktiske aftaler
c) iværksætte forløb – fx. familie-terapeutiske forløb
d) iværksætte individuelle støtteinitiativer
hvor der løbende sker evaluering af de enkelte initiativer, herunder behovet for anvendelse af retsmidler til at fremme handlingsplanens målsætninger. Når man er tilfredse med barnets situation overgås der til opfølgning hver 4. måned.
Danmark: Skilsmissebarnet efterlades uden efterværn
I modsætning til anbringelsesområdet, er skilsmissebarnet ikke sikret nogen form for efterværn efter retlig afgørelse. I stedet afventer man tegn på mistrivsel eller at “den tabende forælder” opstarter en retssag, hvor der skal løftes bevis for at situationen har ændret sig.
Således tillader man at barnet udvikler alvorlig mistrivsel og fremmer at sagens udgangspunkt er “højkonflikt”.
Afgørende forskel: Polarisering versus samarbejde
Konfliktmodellen – den danske tilgang – polariserer forældrene og stigmatiserer, stik imod hvad der er til skilsmissebarnets bedste hvorved skilsbarnet gøres til den sikre taber.
I stedet er det op til den mest stigmatiserede forælder, at påvise at vedkommende enten er tilstrækkelig god til at “fortjene” yderligere samvær eller dokumentere at barnets trivsel er forværret. Dette kan tidligst ske tidligst efter et år. Således fastholder man den stigmatiserede forælder i sin tilstand, barnets forhøjede emotionelle stresstilstand internaliseres, sagsbunkerne i det familieretslige system forøges og alle parter re-traumatiseres når sagen genoptages > alle taber.
I Dinant-modellen er fokus på forældrene. Hvorledes medvirker de til at finde løsninger.
De fagprofessionelles opgave er at hjælpe forældrene til at finde gode løsninger, der sikrer barnets fortsatte gode kontakt til begge forældre. Opgaven er således ikke at finde “den bedst egnede forælder”
Afgørende forskel: Børneinvolvering
Danmark: Overinvolvering af barnet
Hvis man kigger på omfanget af børneinvolvering vil mange blive forpustet:
– Børnesamtaler med og fortolkninger heraf ved pædagoger, lærere og socialrådgivere
– Børnesamtale i Familieretshuset
– Børnegruppedeltagelse i Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i regi af Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i regi af Familieretten (måske krav om nye udtalelser fra institution/skole)-
– Samtale med dommer og psykolog i Familieretten
Oven i dette kan man så tillægge den opmærksomhed, der er på barnet fra dets forældre og andre nære i hele forløbet, der kan tage flere år.
Belgien: Involvering i helingsfasen
Barnet/børnene Involvering i fasen efter afgørelse om at indsætte en forældrekoordinator til at lede det efterfølgende forløb.
Kun i meget sjældne tilfælde vælger dommeren at inddrage barnet inden da, også selvom en eller begge forældre måtte insistere herpå. Kun statsadvokaten kan pålægge dommeren at høre barnet (hvilket sker 1:1 uden nogen form for referat).
Det er således forældrekoordinatoren, der efter vurdering inddrager barnet i det efterfølgende (be)handlingsforløb.
Lavpraktisk samarbejde
I erkendelse af at det kan være vanskeligt løbe et samarbejde i gang efter uenigheder, der er eller har været genstand for forløb i det familieretlige system, kan partnernes advokater eller mediator have et ansvar for den efterfølgende kommunikation. Målet er at etablere et lavpraktisk samarbejde forældrene imellem og samtidig deeskalere konflikten over tid.
Ingen privilegier knyttet til barnet
At den ene forælder har en overvejende del af samværet, indebærer ikke, at denne kan flytte med barnet ud af nærområdet, på samme vis som det gælder i Danmark for bopælsforældre til børn, der ikke er startet i skole.
Begge forældre bidrager forholdsmæssigt til barnets forsørgelse ud fra indkomstmæssige forhold. Der er en økonomisk ramme herfor. Indbetaling sker til en fælles konto.
Lige rettigheder og pligter
Som udgangspunkt er forældrene ligestillet efter et samlivsbrud.
Det er ikke det samme som 50/50 samværsordning er standard. Her inddrages lavpraktiske forhold, eksempelvis arbejdssituation og geografisk nærhed. Det kan således være, at det mest hensigtsmæssige vil være at starte ud i en 65/35 ordning, som kan tilpasses, hvis der sker relevante ændringer, der understøtter 50/50.
En familie, en sag, en dommer
Hvis en sag kommer for retten mere end en gang, vil det være den samme dommer, der er ansvarlig or sagens behandling. Hermed sikres tilstedeværelse af tilstrækkelig baggrundsviden således at der enten umiddelbart kan træffe afgørelse eller sikres korte forløb, således at tidsfaktoren ikke får unødig negativ indflydelse.
Det vil også være en gennemgående dommer, der har det overordnede ansvar for forløb, hvor der tilknyttes en forældrekoordinator. I et tæt samarbejde mellem dommer og forældrekoordinator tilsikres at sagen udvikler sig på hensigtsmæssig vis, blandt andet ved at dommeren anvender relevante retsmidler til at fremme formål eller sikrer forældrekoordinatoren nødvendig juridisk opbakning.
Diagnose vs. traume i "de vanskeligste sager"
Også i Belgien har man “vanskelige sager”, hvor en forælder eller begge ikke kan bringes til at acceptere lavpraktiske løsninger. Men omfanget synes langt mindre end hvad der ses i Danmark.
I forskellige sammenhænge ses ofte psykologiske diagnoser bragt på banen som forklaringsmodel. En variant heraf kunne være en tilknytningsforstyrrelse.
Der vil givetvis være forældre, som der kan hæftes en eller flere diagnosekode på, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med af forældrerollen ikke kan løftes.
Reelt kunne det lige så vel være uforløste traumer (tilknytningsmønstre) eller depression, der grundet omstændighederne afstedkommer adfærd/reaktion.
I psykiatrien ses ofte en tilgang, hvor man støtter en person i at kunne varetage forældrerollen, enten i et familieorienteret behandlingsforløb eller med ekstra støtte i de perioder hvor vedkommende ikke har det nødvendige overskud.
Man er i Belgien opmærksom herpå og har forskellige tilgange til at adressere problematikkerne med et ønske om at beskytte barnets ret til familieliv, men også med en erkendelse af at det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at afbryde barnets kontakt til en forælder uden tilstrækkelig forælderevne.
Ved påstand om strafferetslige forhold
I sager med mistanke om forhold af strafferetlig karakter straks-involveres politi / børnehus. Parallelt med mæglingsprocessen udreder relevant myndighed nedlagte påstande og rapporterer løbende om sine fund til Familieretten, der kan inddrage denne viden i sin proces, herunder regulere samvær om nødvendigt.
Kommentar: I Danmark venter man på afslutning af udredning, der kan tage 4-6 måneder, inden man påbegynder mægling”. Derved skabes unødigt lange forløb hvorved barnet påføres toksisk stress.
Tilhold versus krisecenterophold
Polititilhold mod den potentielle voldsudøver er også et retlig greb, der kan tages i brug.
I stedet for at det er barn + voldsudsatte forælder, der skal på krisecenter, er det den påståede voldsøver der skal holde sig fra hjemmet og barnets nærområde. Således kan barnet opretholde en nogenlunde normal hverdag i stedet for at opholde sig i et uhensigtsmæssigt miljø samtidig med at der ydes støtte fra krisecenter.
Hvis der efter en politimæssig vurdering tildeles et tilhold, har personen der har fået tilhold et retsligt krav på hurtig opstart af samværssag (max. 2 uger) samt ophold på krisecenter.
Ved samværschikane og/eller "fremmedgørelse"
Man er meget bevidst om i mæglingsforløbet ikke at stigmatisere den “fremmedgørende” forælder for derigennem at tillade en gradvis genopbygning af båndene mellem den “fremmedgjorte” forælder og barnet.
Dette indebærer ikke at den “fremmedgørende” forælder har frit lejde til at fortsætte sin adfærd, hvis der ikke i forbindelse med udredning af politi / børnehus findes bestyrket mistanke.
Lovgivningsmæssigt har råder dommeren over en række greb af en karakter, der oftest har effekt. Disse tages i brug på foranledning af forældrekoordinatorens løbende rapportering.
Kommentarer til belgiske Dinant-model
Når man kigger på den belgiske Dinant-model, skal man også inddrage hvorledes man har tilrettelagt samarbejdet med primær sektor (kommunerne) og andre offentlige instanser.
Sikrer man med midlertidige afgørelser i familieretten, at der foreligger en handlingsplan, der angiver hvilke indsatser der skal gøres for at (re)etablere forældrene i en situation, hvor de er ligeværdige omsorgspersoner i forhold til barnet. Støttes den ene forælder til at (gen)erhverve den nødvendige forældreevne, støttes forældrene i ordninger der deeskalerer eventuel konflikt og fremmer et lavpraktisk samarbejde? Er der etableret en rolle, der understøttet af sagens dommer kan træffe nødvendige beslutninger uden unødigt ophør, og samtidig har til ansvar for at alle parter medvirker til at (be)handlingsplanen gennemføres?
Af andre forhold man skal kigge på er om man også i Belgien savner retsmidler til eksempelvis at pålægge gennemførsel af en klinisk udredning af en forælder, der nægter at samarbejde og om udfaldet heraf (eller nægtelsen) skal kunne påvirke afgørelsesudfald, om man savner mulighed for dynamisk tilpasning af samværsomfang, om man savner lovgivning der som i Rumænien også præciserer ansvar hos myndigheder og barnets omgivelser for ikke at modarbejde barnets kontakt til den ene forældre (med tilhørende sanktionsmuligheder).
Værdien af at friholde børn for ophold på krisecenter ved at politiet udsteder tilhold mod en voldsudøvende forældre mod ophold i eget hjem skal ligeledes inddrages, når man lader sig inspirere af Belgien.
Ligeledes skal det afdækkes om primær sektors rolle er defineret som kan eller skal opgaver; skal børn/familie der er udredt af børnehus tilbydes traumefokuseret behandling, skal der tilbydes forløb der har til formål at (gen)erhverve forældreevne med mere.
Et spadestik dybere
Hvis du gerne vil vide mere om selve det retslige forløb
Link: Klik her
Lovgivning - uddrag
Uddrag fra belgisk lovgivning af relevans for det familieretslige område
Link: Klik her
Retten i Dinant og Namur
Det belgiske retssystem
Kildemateriale:
Om Dinant-modellen
(2014): Forberedelserne til etablering ny retspraksis
Link: Klik her
(2014): Marie France Carlier, belgische Jugendrichterin zur belgischen Sorgerechtspraxis (video)
Link: Klik her
(2014): Jan Piet de Man: Shared parenting in Belgium – Strasbourg conference, Oct 2013 (artikel)
Link: Klik her
(2016): Marie France Carlier: Le Modèle de Consensus Parental (video)
Link: Klik her
Marie France Carlier : Le Modèle de Consensus Parental (suite) (video)
Link: Klik her
(2016): Me Bee Marique: Le modèle de consensus parentale de Dinant (video)
Link: Klik her
(2016): Débat avec Intervention de Madame Alexandra Huberty Juge IV Chambre (video)
Link: Klik her
(2018): La paix à petits pas : Marie-France Carlier (artikel)
Link: Klik her
(2020): “The Consensus Model” (artikel)
Link: Klik her
(2021): Interview with Marie-France Carlier (Judge) and Olivier Vanhaelen (Expert) (artikel)
Link: Klik her
(2021): Marie-France Carlier FAMILY TIES 2021 BRUSSELS 9&10 September 2021 (video)
Link: Klik her
(2021): Belgian Justice Minister Vincent Van Quickenborne (artikel + tale)
Link: Klik her
Link: Klik her
(2022): Marie France Carlier: Le consensus parental au Tribunal de la famille de Dinant (podcast)
Link: Klik her
(2022): Cochem model Gentse Familierechtbank
Link: Klik her
Forebyggelse:
(2023): Skilsmisse: Familieadvokat forbinder jura og omsorg (artikel)
Link: Klik her
Den kønspolitiske debat om "forældrefremmedgørelse" har også ramt Belgien
Heller ikke Belgien undgår påstande om at “forældrefremmedgørelse er mænds måde at udøve vold mod kvinder familieretlig kontekst” kommer til udtryk. I sensommeren 2024 er det forventeligt at den GREVIO inspirerede rapport “L’aliénation parentale. Étude du concept et des pratiques en Belgique francophone” kommer til at florere. Rapporten er i lighed med rapporter fra andre lande baseret på erfaringer fra egne retssystemer kombineret med litteraturgang og interviews med fagaktører – dvs. overvejende præget af juridisk tilgang, udfærdiget af mestedelens af kvinder der beskæftiger sig med kvinde- og børnerettigheder.
Også her savnes perspektivet at det 100 procent børnene det går ud over, og efter al sandsynlig at den skadelige manipulative adfærd fra forældreside har en kønsmæssig 50/50 balance.
Selvom rapportens forfattere synes at have gjort sig mange overvejelser, er en af disse ikke egen bias. Undervejs i rapporten anføres at begrebet “forældrefremmedgørelse” er kønnet. Ikke kun på grund af dette, men af alle de holdninger, tolkninger og følelser, der er knyttet til begrebet, er der al mulig grund til ikke at introducere det i dansk lovgivning.
Rapportens kønsmæssige slagside skal også ses i lyset af dette opslag “Forældrefremmedgørelse – kampen om definitionsretten” .
Rapporten rummer også en beskrivelse af Dinant-modellen og finder kun få punkter at kritisere den på, hvilket handler om tilgangen til børneinddragelse, hvor forfatterne gerne så børn få en mere fremtrædende rolle – helt uden blik for at at man derved risiko-eksponerer, belaster og ansvarliggør børnene på samme vis, som aktuelt gør sig gældende i Danmark. Men igen – det er ikke en rapport udfærdiget af psykologer men af jurister.
Kilde
Link: Klik her
GREVIO var i 2020 ude med en rapport om Belgien, hvor man endnu engang inddrog “Parental Alienation Syndrome” eller forholde sig til at voldsudøvelse synes fsva. udøvelse/offer at være 50/50 rent kønsmæssigt, samt det 100% er børn, der udsættes for samværschikane / fremmedgørende adfærd..
Link: Klik her
Før bruddet / anlæggelse af familieretslig sag
Følger
– gensidig aftale
– uafhjælpelig splid
– haste og foreløbige foranstaltninger (midlertidig aftale)
Hvad gælder ved fælles børn;
– refleksionsperiode
– krav til samværsaftale
– mulighed for / krav om mediation
Hvad gælder hvis man ikke er gift;
–
–
Notaire
Link: Klik her
Artikel, Justifit
Link: Klik her
Artikel,
Link: Klik her
Artikel, Succesinlaw
Link: Klik her
Fald i familie-vold på ca. 30%
Det er interessant at se, at omfanget af registrerede sager om familievold i Belgien er faldet i takt med Dinant-modellen ibrugtagelse (2012) og efterfølgende udbredelse til hele Belgien. Over perioden ses et fald på ca. 30%.
Link: Klik her
Der foreligger ikke et studie der sandsynliggør kausalitet, men det er dog bemærkelsesværdigt at se en udvikling der minder om hvad der eksempelvis er set i Spanien og USA (Kentucky).
I 2006 det indført at udgangspunktet for fædre, der anmode om samvær med barn/børn ifm. skilsmisse, alt andet lige var berettiget til ligeværdige samværsordninger.
Men meget tyder på at der var stor forskel på hvorledes regionerne tog imod loven. Den flamske del var langt mere positiv sammenliget med den fransktalende del af landet (81% vs. 55%). Om det er den langsomme accept af de nye tider i den fransktalende del af landet, kombineret med en traditionel familieretslig tilgang der har medført periodeforskydningen kan man spekulere i. Men det er tankevækkende at man i Dinant retsdistriktet, der tilhører den fransktalende del af landet, i 2012 indførte ny retspraksis.
Link, ligestilling som udgangspunkt: Klik her
Link, modstand mod fælles forældremyndighed / ligeværdig samværstid: Klik her
