Afsagt: 2025-09-22

Kort beskrivelse

Højesteretsafgørelse: Højesteret fandt anledning til at ændre Landsrettens afgørelse. Dette således at tvangsfuldbyrdelse skal  gennemføres.

Kort om sagen: M har, siden B blev født, vedholdende modsat sig, at der etableres nogen form for kontakt mellem B og hendes far. Efter de foreliggende oplysninger har M endnu ikke fortalt B om hendes far, og Højesteret lægger til grund, at M fortsat ikke vil medvirke til, at B får kendskab til ham, og at hun får samvær med ham. Familieretten har forsøgt at fuldbyrde samværsafgørelsen ved tvangsbøder, men det har ikke fået M til at ændre adfærd.

Højesteret: “Gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger skal ske hurtigt, idet tidens gang kan indebære uoprettelige konsekvenser for relationen mellem et barn og den forælder, som ikke bor sammen med barnet. Det forhold, at en forælder nægter at samarbejde omkring samværet, fritager ikke myndighederne fra deres forpligtelser. Selv om brugen af umiddelbar magt bør være begrænset, må brugen heraf ikke udelukkes, hvis den forælder, som barnet bor hos, udviser retsstridig adfærd. Barnets ret til at give udtryk for sine egne synspunkter giver ikke barnet vetoret, eftersom andre faktorer med hensyn til, hvad der er bedst for barnet, også skal indgå i vurderingen.”