Afgørelser truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller Højesteret

Der er en række formalia, der skal overholdes hvis man ønsker at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Heriblandt kan nævnes:

Udtømning af nationale retsmidler:
Dette indebærer, at klageren skal have brugt alle tilgængelige retsmidler i sit eget land, herunder klage til de højere instanser, hvis det er relevant, før sagen kan indbringes for EMD.

Tidsfrist på 6 måneder:
Klagen til EMD skal indgives inden for 6 måneder efter den endelige nationale afgørelse.

Individuel klage:
EMD tager kun imod individuelle klager, som indgives af personer, der mener, at deres rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet krænket.

Klageformular:
Klagen skal indgives på en officiel klageformular og skal indeholde en beskrivelse af sagen, henvisning til de krænkelser, der er påstået, og dokumentation for, at de nationale retsmidler er udtømt.

Uddybende kommentarer:
Justitsministeriets klagevejledning anfører at ”nationale retsmidler” omfatter både behandling af sagen ved de administrative myndigheder, f.eks. kommunerne og statens styrelser, og ved domstolene. Hvis det er muligt at få en administrativ myndighedsafgørelse prøvet ved domstolene, skal domstolene også have behandlet sagen, og alle ankemuligheder i domstolssystemet skal være udnyttet. Hvis det er muligt at klage over en administrativ myndigheds afgørelse, f.eks. til en overordnet myndighed eller til et særligt klageorgan, og denne klagemulighed efter dansk lovgivning skal være udnyttet, inden sagen kan indbringes for domstolene, vil det også være et krav i forhold til konventionen, at denne klagemulighed er udnyttet. Den øverste administrative myndighed i sager, der ikke kan indbringes for domstolene, eller den øverst mulige danske domstol skal altså have behandlet sagen, inden Domstolen kan behandle en klage over sagen.

I Danmark vil betingelsen om, at klageren skal have udtømt alle de nationale retsmidler, ofte være opfyldt, når sagen har været behandlet ved de relevante administrative myndigheder og af de nationale domstole i to eller tre instanser.”

For klager over kommunale afgørelser synes Ankestyrelsen at være øverste nationale klageinstans, mens Højesteret er det for hvad angår domstolssystemet.

Hvis man vil klage over lang sagsbehandlingstid (krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist, jf. konventionens artikel 6), efter at sagen er slut ved de danske domstole, bør man undervejs i sagens behandling have påberåbt sig retsplejelovens § 152 a1 over for de danske domstole.

Det er en klagebetingelse, at de nationale myndigheder har haft mulighed for at forholde sig til de spørgsmål, som man ønsker at klage til Domstolen over. 

“Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at få sin sag behandlet af (endnu) en national myndighed for at opfylde betingelsen om at ”have udtømt de nationale retsmidler”, bør man klage til Domstolen samtidig med, at man forsøger at føre sin sag videre ved den nationale myndighed.” ….. “Det samme gælder, hvis man henvender sig til den myndighed, der har afgjort sagen, med en anmodning om genoptagelse”.

Justitsministeriets klagevejledning (2019)
Link: Klik her