USA: 90 dage til at sikre "reunification"
En række delstater praktiserer en tilgang, hvor der som en del af en familieretlig sag, træffes en afgørelse der giver den ene forælder ret til at beslutte hvilken behandling man ønsker iværksat med henblik på at få reetableret kontakt samt hvem der skal forestå forløbet.
Udgangspunktet er ofte af forælderen gives 90 dages beslutningsret samtidig med at barnets kontakt til den anden forælder i perioden enten suspenderes eller minimeres.
Indholdsfortegnelse
Ikke en standardiseret tilgang på tværs af stater
Tilkendelse af 90 dages “protective care” i form af Temporary Protective Orders kan udmønte sig på meget forskellig vis; fra psykolog/terapeut samtaler, over familiebehandling til “reunification camps” – alt afhængig af hvad den enkelte delstat tillader – og den enkeltes økonomi tillader.
På delstatsniveau kan tilgangen være meget forskellig, ligesom den omkringliggende forældreansvarslov; er forældrene som udgangspunkt ligestillet eller ej.
Forskellige hændelser kan have påvirket lovgivning i de enkelte stater, hvilket eksempelvis “Kayden’s Law” er et eksempel på.
Forslag til model - Dr. Kelley Baker
På baggrund af sit arbejde indenfor området har Dr. Kelly Baker fremtaget sine tanker om hvorledes en behandlingsmodel burde være udformet.
Hendes indsigt stammer blandt andet fra arbejde som Guardian ad Litem i hendes hjemstat Texas, men også andre roller der kommer i spil efter at retssystemet har truffet afgørelse, der tilsiger at barnets afbrudte kontakt til en forælder skal reetableres.
Tilgangen for reetablering af kontakt tager udgangspunkt i behandling. Der skal udarbejdes en behandlingsplan, som omfatter individuelle behandlinger såvel som familiefokuserede. Ansvaret herfor er placeret hos en central person, der ligeledes har ansvaret overfor retten.
Dr. Kelly Baker har ikke en psykologfaglig baggrund. Hun lægger sig op af den tilgang som tilsiger anvendelse af “Five Factor Model” hvilket udredningsmæssigt er en klar svaghed. Det ændrer dog ikke ved den overordnede forståelse for hvorledes “reunification” forløb aktuelt ofte praktiseres. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved om behandlingen er hensigtsmæssigt / effektfuld, hvis diagnosen er funderet i en ikke-videnskabeligt anerkendt tilgang.
Dr. Kelley Baker: The Case Management Model for Contact Refusal
Link: Klik her
Aktører
- Dommer
- Team Lead ad Litem
- Fagprofessionelle indenfor metal helse
- Fagprofessionelle indenfor jura
Behandlingsteamet
En række specialiserede roller varetager deres funktion som koordineres af Team Lead.
Den psykologiske udredning af forælderen, der af retten er vurderet til at udøve fremmedgørende adfærd / forårsaget forældrefremmedgørelse, er et retligt bestemt tiltag.
Team Leads rolle og mandat
Team Lead
– har ikke en terapeutisk rolle, men kan have en psykologfaglig baggrund
– sætter sit eget team
– foretager indstillinger til retten fsva. udvikling af behandlingsplan og tilpasning af samværsplan
Teamroller og baggrund herfor
Rammesætning
På en række områder er der en række forhold der skal være defineret / afklaret / planlagt med henblik på at sikre behandlingsplanens gennemførsel og løbende evaluering heraf.
Rammesætning skal også ses i lyset af gældende retlige proces, hvori der er pre-defineret statusintervaller.
Særligt vigtigt
- Udredning der kortlægger årsager og giver grundlag for udarbejdelse af behandlingsplan, med mulighed for løbende justeringer
- At terapeuterne forstår de individuelle mål for hver enkelt familiemedlem
- At ansvaret for behandlingsplan og kommunikation med retten er samlet hos en person
- Team-orienteret tilgang til udførsel af behandlingsplan
Perspektivering
Tilgangen skal ses i forhold til kontekst; familieretligt er der væsentlige forskelle på hvorledes familieretlige sager forløber i USA og i Danmark, herunder hvilke retlige greb der er til rådighed men også muligheden for at hver part kan inddrage ekspertvidner. Også tilrettelæggelsen af terapeutiske tiltag adskiller sig, da primær sektor (kommunerne) i Danmark i høj grad har ansvar for tilrettelæggelse af sådanne. Hertil kommer at tilgangen ikke er obligatorisk i USA, men afhænger af den enkelte forælder der er givet 90 dages “protective care” af retten som grundet økonomiske forhold ikke nødvendigvis har de økonomiske ressourcer til at understøtte tilgangen.
Fordele
- Behandlingstilgang
- Helhedsorienteret
- Løbende justering i takt med at ny viden tilgår
- Retligt forankret
Svagheder
- Iværksættes først efter længerevarende retligt forløb
- Rettens afgørelse hviler på at man har fundet “parental alienation” frem for konstateret “alienation behaviour” og bekymrende forhold af psykologisk karakter hos den ene eller begge forældre
- Udredning er utilstrækkeligt defineret herunder de faglige krav til den/de, der skal forestå denne. Når en behandlingsplan skal fremtages et det en forudsætning at diagnosen er korrekt
- Manglen på systematiske evalueringer undervejs i forløbet
- Ingen beskrivelse af hvad der skal ske efter behandlingsforløbets afslutning
Mangler - uklarheder
- Advokaternes rolle og ansvar ikke beskrevet
- Uklart hvorledes samarbejdet mellem dommer og Team Lead fungerer i praksis; hvor hurtigt reagerer dommer på ønsker fra Team Lead – og hvorledes orienteres parternes advokater herom
- Vil det være samme dommer der varetager gentagelsessager?
- Faglige forudsætninger for de terapeutisk ansvarlige synes ikke tilstrækkeligt defineret
- Initiativer der imødekommer dele af den kritik som Kayden’s Law med flere er udtryk for
Svagheder medfører kontraproduktiv lovgivning
De oplistede svagheder har sammen med andre forhold afstedkommet, at der i en række stater er implementeret kontraproduktiv lovning, der gør det vanskeligt at iværksætte forløb der reetablerer afbrudt kontakt. Disse lovgivningsinitiativer er ofte gennemført på baggrund af en enkeltstående tragisk hændelse båret af en gruppe af “beskyttende forældre” med en ret enslydende argumentation på tværs af stater. Læs mere herom under Kayden’s Law.
Korrekt diagnose forudsættes for effektiv behandling
At sikre hensigtsmæssig og effektiv behandling forudsætter en korrekt diagnose. I PASG regi er eksempelvis “Five Factor Model” er vigtigt redskab, når man forsøger at diagnosticere barnet i stedet for at rette fokus på forældrene.
“Diagnose” er centralt i den disputs der udfolder sig mellem Dr. Childress og Dr. Bernet. Sidstnævnte er den mest fremtrædende person i grupperingen PASG (Parental Alienation Study Group), som på vedholdende vis har forsøgt at få optaget en ny diagnostisk betegnelse for barnets reaktion/tilstand i DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) som The American Psychiatric Association står bag. WHO’s ICD (International Classification of Diseases) er en pendant hertil som blandt andet anvendes i Danmark.
Dr. Childress argumenterer for at alle relevante diagnostiske begreber og tilhørende koder allerede eksisterer i DSM, hvorfor manglende anvendelse heraf udgør fejldiagnosticering og dermed at man hverken har afdækket problematikkerne eller har et tilstrækkeligt grundlag til at udarbejde en virksom behandlingsplan.
Disputsen har udmøntet sig i en retssag anlagt ved det Californiske Psykolognævn, hvor høring gennemføres 29-31. december 2025. Sagen kan udvikle til at omhandle psykologers etiske forpligtigelser til at anvende videnskabeligt anerkendte begreber i forbindelse med udredning og behandling. Det er ret interessant, særligt i lyset af at man i Danmark har valgt at lægge psykologers autorisation under Sundhedsstyrelsen. Her må det forventes at man prioriterer en evidensunderstøttet behandlingstilgang og dermed også korrekt diagnosticering. Det vil sætte “børnesagkyndige” psykologer under et markant pres, for de mange der reelt ikke har en specialistuddannelse men i stedet betegner sig som “børnesagkyndig”, der ikke er en beskyttet titel. Hvis dette sker vil “børnesagkyndig undersøgelse (BSU)” være fortid ligesom andre af de tilgange, der anvendes i eksempelvis Familieretshuset. Også rigtig mange “børnesagkyndige psykologer” vil skulle finde andre domæner end det familieretslige område at arbejde indenfor.
Man kan læse mere herom på Dr. Childress blog: Klik her