Vold - et overbegreb med mange nuancer
Lov om psykisk vold
Link: Klik her
Taler man til tider forbi hinanden? Eller misbruges rapporter og undersøgelser bevidst?
Når ordet vold bruges, er det ikke nødvendigvis samme opfattelse at afsender har af betydningen som modtager fortolker ordet med. I alt for mange debatter, artikler og indlæg mangler der en tydeliggørelse af hvad man præcist mener. Samtidig kommer at både afsender og modtager kan have forskellige oplevelser eller erfaringer med i bagagen, der kan være med til at forplumre budskab og reaktion.
Man skal huske at skelne mellem vold af strafferetslig karakter og socialfaglig vold, hvor sidstnævnte er et noget vagt defineret dansk begreb.
Ligeledes skal man erindre at skelne mellem cyklisk og episodisk (Situationel) vold.
Indholdsfortegnelse
Adskillelse og skævvridning af et barns samvær er også vold - med effekt fra dag 1
Når man i det familieretlige system anlægger en tilgang, hvor adskillelse eller skævvridning af samvær under sagens behandling, da ignoreres at dette i et barneperspektiv også er vold rettet mod barnets tilknytningssystem – som udøves mod barnet fra første dag.
Denne voldsvariant er toksisk – over tid med samme skadeseffekt som ses fysisk vold, overgreb og misrøgt.
Adskillelse som det ses i forbindelse med krisecenterforløb er stærk problematiske og myndighedstilgangen hertil stærk kritisabel. Men også det at man i familieretslig regi i et barneperspektiv har uendeligt lange sagsbehandlingstider, der tillader skævvridning eller suspension af samvær – samtidig med at man overinvolverer barnet på en vis, der resulterer i skyldsfølelse og utryghed.
Adskillelse = toksisk vold mod barnet
Link: Klik her
Hjerneforskning:
Link: Klik her
Rådgiver: Når Familieretshuset adskiller børn fra en voldsmistænkt forælder, forvolder de næsten uoprettelig skade
Link: Klik her
Voldskompetencer: Specialisering frem for udvanding
Børnehusene er specialiseret i udredning af sager med påstande / mistanke om vold af strafferetslig karakter begået mod børn.
Politiet er specialiseret i udredning af sager med påstande / mistanke om vold af strafferetslig karakter.
Disse instanser skal styrkes – kapacitets- og vidensmæssigt – frem for at lade 3. part forsøge at kvalificere vold uden at disse har en dyb faglig specialisering. Det er stærkt bekymrende at lade folk med interesse for området (ofte foranlediget af personlige erfaringer) og korte kurser varetage kvalificering af situationer med påstande om vold.
Nationale handlingsplaner
Overbud
Man skal inddrage det forhold, at man også kan gå for langt i sine bestræbelser på at forebygge og beskytte, idet sådanne initiativer kan have den stik modsatte effekt.
Sådanne tilgange er set i fx. tvangsanbringelser af grønlandske børn, sundhedsplejerskes tidlige screening osv. osv.
Man kan eksempelvis fortsat ikke dokumentere at tilgangen på anbringelsesområdet i overvejende grad kommer de anbragte børnene til gode.
Sammenhæng
Man bør altid sikre at der er sammenhæng på tværs af handlingsplaner, så man sikrer at disse ikke modarbejder hinanden.
Man bør i handlingsplaner angive forhold og forudsætninger for dens effektuering. Eksempelvis synes det misvisende, hvis man henviser til lovinitiativer, hvor udkast til lov endnu ikke er fremsat.
Udeladelser
Man skal også hæfte sig ved når der i handlingsplaner er udeladt initiativer, som man i andre lande har haft stor succes. Et eksempel herpå af handlingsplan mod partnervold og -drab ikke indeholder initiativet “Ligestilling af forældre som udgangspunkt” trods at det har potentiale til at reducere partnervold med 50-69 procent.
Misvisende tal
Misvisende tal = fejldisponerede indsatser
Når man prioriterer sine indsatser, skal det ske på baggrund af lødige og retvisende data, frem for tal der oppuster og/eller skævvrider et indtryk af områdets problemstillinger.
Savnes
Handlingsplan for styrkelse af barnets ret til familieliv?
Handlingsplan for reetablering af børns afbrudte kontakter
National handlingsplan for voldsudsatte børn
Kommentar: Det er påkrævet at når emnet diskuteres, da skal man også inddrage systemisk vold. Dette i form at adskillelse, procesmæssig overinvolvering af børn, ansvarspådragende udsagn, manglende efterværn, manglende overholdelse af FNs børnekonvention, manglende implementering af EMD afgørelser, fagaktørers bias i sagsprocesser.
Link: Klik her – Organisationer: Vi har brug for en handleplan for voldsudsatte børn
Link: Klik her – 17 organisationer: Vold går i arv. Men Danmark har ingen handlingsplan
Link: Klik her – Organisationer i fælles opråb: Lov om psykisk vold beskytter ikke voldsudsatte børn godt nok
Statistik
Når man sammenholder den kønsmæssige fordeling af bopæls- og samværsforældre med kønsfordeling af vold mod børn samt udøvelsen af partnervold, savnes en logisk sammenhæng.
Det er set ud fra et børneperspektiv bekymrende, for det indebærer risiko for at der i et for stort omfang træffes afgørelser, hvor det reelt er bopælsforælderen der er den primære voldsudøver.
Analysemetoder
Som man spørger får man svar. Det er en kendt problemstilling fra analyser på voldsområdet. Hvis man fx. formulerer spørgsmål på en bestemt vis, hvor fortolkningen heraf afhænger af hvilket køn man spørger, da vil svarene statistisk set ikke være repræsentative. Det samme gælder hvis man vægter spørgsmålene på en vis, hvor der er flere spørgsmål som omhandler om hvorledes et køn udøver vold eller oplever vold udøvet, da vil man også få svar der ikke er statistisk repræsentative. Derfor har der i mange år været væsentlig forskelle på danske fund vs. internationale fund, men i takt med at man forstår voldens natur og anvender samme metoder, nærmer Danmark sig den samme statiske voldsfordeling som ses internationalt i den vestlige verden.
Valg af informanter
Også på voldsområdet ser man at undersøgelsesdesignet har betydning for udfaldet.
I rapport fra 2023 med overskriften “Ny rapport viser, hvorfor voldsudsatte ikke søger hjælp” får man det indtryk af undersøgelsen har kortlagt årsagsforklaringer. Det viser sig dog at den baserer sig på interview af 11 kvinder og 2 mænd, hvilket kønsmæssigt ligger milevidt fra den voldsmæssige kønsfordeling fra andre rapporter. Det lidt tragi-komiske er, at rapporten er udarbejdet for Ligestillingsafdelingen under Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Se også opslaget “Fædre som informanter”
Link: Klik her
Statens Institut for Folkesundhed: Ny rapport viser, hvorfor voldsudsatte ikke søger hjælp
Link: Klik her
Vold mod børn
Nationale voldsundersøgelser
Anmeldt vold
Danmark Statistik – anmeldt vold til politiet
Link: Klik her
Familieretshuset
Følger
Internationale undersøgelser synliggør at
– ca. 58% af partnervold udøves gensidigt – og kønnene er lige gode om at ”starte”
– ca. 28% af partnervold udøves ensidigt af kvinder mod mænd,
– ca. 14% af partnervold udøves ensidigt af mænd mod kvinder
PASK: Domestic violence: Facts and statistics at a glance
Link: Klik her
Flere mænd end kvinder aktuelt i voldeligt forhold:
“Er du aktuelt i et forhold, hvor din partner jævnligt ydmyger, truer eller slår dig?”.
– 7% af mænd svarede at de aktuelt var i et sådant forhold
– 4% af kvinder svarede at de aktuelt var i et sådant forhold
Link, SEXUS undersøgelsen (2018): Klik her
Undersøgelse af indbyrdes vold. Syddansk Universitet (2018)
Lin: Klik her
Limor Gottlieb: Domestic Violence Is Not the Result of Patriarchy
Link: Klik her
Fakta og myter: Slår kvinder kun i selvforsvar?
Link: Klik her
Børnehusene - statistik
Norge: Partnervold synes at blive udøvet 50/50
I rapport fra 2024 nævnes at nyere fund tyder på at mænd og kvinder lige hyppigt udøver vold i parforhold. Man anfører at der kan være forskelle i alvorlighedsgraden og konsekvenserne. Dog uden at inddrage perspektivet af “vold by proxy”, der kan afstedkomme tabte kontakter, social deroute, selvmedicinering (alkohol, stof eller pillemisbrug) og andre former for belastningsreaktioner.
“Foreldre i konflikt og familier i endring: Barns perspektiv på bostedsordninger, deltakelse og foreldrekonflikt, og saker med vold i familievernet” (side 29).
Link: Klik her
Hvis man nærlæser rapportens afsnit om hvorledes børn påvirkes af forældrenes indbyrdes konflikt er det i forhold til afsnit 3.3 værd at erindre, at de norske børnesagkyndige psykologer i Norge i 2015 fremkom med anbefalinger til samværsaftalers indretning for 0-3 årige. Anbefalinger som ikke var baseret på nogen form for evidens, men afstedkom en voldsom skævvridning af samværet og en optrapningsordning, der fx. sammenlignet med indkøring i institution forekommer højst besynderlig.
Læs mere: Klik her
Vold - by proxy (per stedfortræder)
Indirekte vold – vold by proxy – er en voldsvariant der sjældent optræder i nationale undersøgelser.
Den optræder i mange varianter. I denne kontekst er de varianter, der har til formål at diskreditere den ene forælders kapacitet som forælder eller skade relationen mellem barn og forælder størst interesse. Dette kan eksempelvis ske i form af
– anonym(e) underretning(er)
– bekymringssamtale(r) med institutions- eller skoleansat, socialrådgiver
– lægeinddragelse
– psykologforløb, hvor barnet efter samvær tages til psykolog, for at “blive hjulpet efter et belastende samvær”
– delagtiggørelse af barnets relationer i “problemer og bekymringer” relateret til eget samliv og/eller barnets trivsel
– kæledyr; true med at aflive det, presse til at afhænde det, lade det undslippe eller på anden vis
Når falske påstande afstedkommer vold mod barnet
Når påstande fremsat i familieretslig kontekst giver anledning til at afbryde barnets kontakt eller skævvride samvær, da er det nødvendigt at tilsikre, at sådanne påstande ikke er falske. Ikke nødvendigvis for at straffe den forældre der fremsættes påstanden/mistanken, men for ikke at fastholde barnet i en situation, hvor det fastholdes i en situation med samme skadespåvirkning som ses ved vold.
Man må derfor anlægge en tilgang, der handler om enten parallelt med eller efter gennemførsel af en retsmedicinsk screening af barnet tidligt sætte fokus på forældrekarakteristika frem for forældreevne.
Læs mere: Klik her
Til politisk overvejelse
Efter etableringen af Familieretshusets steg omfanget af §§ 6 og 7 sager med over 80% samtidig med at skilsmisseraten faldt over 20%!
I stedet for at undre sig over forholdet, har man tilført området ekstra bevillinger under dække af at familieretsreformen var underfinansieret fra start. Men det var den næppe. I stedet åbnede reformen op for, at at det var gratis at postulere vold, konflikt og samarbejdsproblemer.
Link: Klik her
Ved myndighedsaccept heraf vil man være sikker på en skæv samværsordning (9/5 ->) samt bopælsadresse med de privilegier og rettigheder dette indebærer.
Eksempel fra Sverige på hvordan “begreber” driver familieretslige sager i vejret – se afsnittet “Statistik – udvikling i sagsomfang vs. reform eller lovtiltag
Link: Klik her
I Spanien skete præcis det samme!
Det var en tilgang og udvikling man også oplevede i Spanien i de regioner, der for et årti siden som udgangspunkt ligestillede forældrene.
Her eksploderede sagsomfanget med påstande om partnervold, oftest fremsat af den part der havde mest at vinde økonomisk.
Man kan så spørge sig selv, om det fra start var en bevidst strategi fra Socialministeriet eller man blot har en uovertruffen evne til at lade sig inspirere af lande, hvis familieretlige systemer synes at være dysfunktionelle.
(09.01.2024) Spanien: Den part med mest at vinde anlægger sag med påstand om vold
Link: Klik her
Konfliktforebyggelse af partnervold og drab
Ligestilling som udgangspunkt reducerer fysisk og psykisk vold
Link: Klik her
Netavisen Pio: Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab kommer næppe til at få succes, desværre
Link: Klik her
Børns overværelse af vold
Se opslag om den bagvedliggende “forskning” der misbruges.
Link: Klik her
Se også: Klik her
Myter der udfordres
Der er betydelig forskel på holdninger til psykisk partnervold begået mod henholdsvis mænd og kvinder i Danmark.
(2024) Holdninger til psykisk vold mod mænd og kvinder i Danmark
Link: Klik her
Det er sandsynligvis først når man forlader den kønsfokuserede og polariserende tilgang, at man for alvor kommer områdets mange problemer til livs. Her nogle bud på på hvorfor man synes at gøre klogt i at forlade kønskampen på området:
Ny forskning i cyberaggression tyder på, at kvinder er mere aggressive, end man kunne tro ud fra forskning udført i den virkelige verden. Flere undersøgelser viser nu, at kvinder har tendens til at være mere aggressive end mænd, i hvert fald online.
(2023) Are Women Just as Aggressive as Men?
Link: Klik her
Mænd reagerer mindre sensitivt
2011) Individual differences in sensitivity to violence
Link: Klik her
Kønsforskelle i trusselsfølsomhed; De nuværende undersøgelser forfulgte ideen om, at kvinder er mere trusselsfølsomme end mænd inden for rammerne af dynamiske eksperimentelle modeller for reaktivitet. Som reaktion på afersiv støj udviste kvinder, men ikke mænd, vanskeligheder med adfærdskontrol. Og som reaktion på følelsesmæssige glidninger udviste kvinder, mere end mænd, større affektændringer pr. tidsenhed som reaktion på ubehagelige stimuli.
(2021) Sex differences in threat sensitivity: Evidence from two experimental paradigms
Link: Klik her