Tyskland
Man valgte nationalt i 2008 ifm. FamFG loven at indføre væsentlige elementer fra den såkaldte Cochemer Praxis, hvis grundprincip var at gennemføre tværfagligt samarbejde mellem de forskellige personer og institutioner, der er involveret i retsprocessen (dommere, ansatte på ungdomsforsorgskontorer og familierådgivninger samt psykologer.). Tilgangen blev initialt praktiseret fra 1992 i Cochem retsdistrikt på familieretsdommer Jürgen Karl Rudolphs initiativ.
Reduktion i "forældrefremmedgørelse"
Effekten af national lovgivning og praksis-tilpasning som følge af ændring af §1626a medførte et rapporteret fald i “forældrefremmedgørelse” (tab af kontakt mellem barn og en forælder) fra 19% i 2012 til 8% i 2017.
Kilder
KiMiss rapport 2016-2017
Link: Klik her
Om §1626a: Fælles forældremyndighed ved anmodning (for ugifte)
Link: Klik her
(2021) Officiel oversættelse: Act on Proceedings in Family Matters and in Matters of Noncontentious Jurisdiction
Link: Klik her
Samværsordningens betydning for senere kontakttab: Fra 10% risiko ved 50/50 til 50% ved 84/16 samvær
Tysk studie etableret i 2012 – KiMiss-projektet udført af Universität Tübingen – undersøger, i hvilket omfang konfliktfyldt forældreadskillelse fører til problemer med forældremyndigheden, eller til problemer som forældre-barn fremmedgørelse eller misbrug af forældremyndigheden. Forskningsprojektet førte til udviklingen af KiMiss-instrumentet, som kvantificerer belastningen på børn, der vokser op under forældres konfliktfyldte skilsmisse.
Barnets tarv (velfærd) = barnets livskvalitet
Begrebet barns velfærd flyder juridisk som et ubestemt juridisk udtryk i rummet, mens familieretsafgørelser bør være underordnet dette udtryk. Den bredt accepterede opfattelse af, at børns trivsel er udefinerbar, overser det faktum, at begrebet stammer fra et livskvalitetsbegreb: børns trivsel er en barndomsrelateret livskvalitet, og denne kan bestemmes og måles som andre kvalitets- livsmålinger.
Mål for det relative tab af børnevelfærd gør det muligt at sætte forskellige former for vold i hjemmet i relation til hinanden med det formål at give beslutningstagere i familiedomstole og i ungdomsmyndigheder, men også forældre og familier, et redskab, der hjælper med de svære og alvorlige beslutninger om barnets ve og velvære, metodisk at kunne argumentere korrekt, forståeligt og pålideligt
Fra 2016/2017 analysen
Den samværstid, der er til rådighed for forældre og børn, må ikke falde under 16 % over tid. Under en perimeter på 16 % af samværstiden er sandsynligheden for forældre-barn fremmedgørelse større end sandsynligheden for ikke-fremmedgørelse, hvilket er en uacceptabel risiko.
‘Standardkontaktreglen’ (14 dages weekend + halvdelen af ferien) svarer til en andel på cirka 30 % af tiden og er forbundet med en sandsynlighed for fremmedgørelse på (hele) 30 %. Dette udgør stadig en væsentlig risiko, så ‘standard’ 30% af sæsonhåndteringsreglen skal formuleres som en slags minimum.
Selvom begge forældre tager sig af børn på en fuldstændig afbalanceret måde (f.eks. vekslende samværsmodel), kan der stadig forventes en slags grundrisiko på 10 % fremmedgørelse. Dette kan tolkes på to måder: 1) Ud fra en sandsynlighed for fremmedgørelse: Ved en balanceret pasning af børn kan det forventes, at forældre-barn fremmedgørelse vil forekomme i hvert tiende tilfælde. 2) Med hensyn til en grad af fremmedgørelse: Under afbalanceret omsorg for børn rapporterer forældrene en gennemsnitlig fremmedgørelsesgrad på 10 %.
Kommentarer – ifht dansk praksis i Familieretshuset
a) 16% svarer til en 2,2/11,8 ordning > det er mindre end hvad kontaktbevarende samvær udgør for +7 årige i DK!
b) 16% svarer til omfanget af en samværsordning når barnet er 27 måneder gammelt hvis “1 overnatning pr. år efterleves”
c) En 84/16 ordning svarer til en 2,2/11,8 ordning = fredag kl. 14 til søndag kl. 19
Kilde
KiMiss 2016-2017
Link: Klik her
Nu voksnes oplevelse af årsager til tab af kontakt
Nu voksne tyske børns vurdering af årsag til at de under opvæksten mistede kontakt med den ene forælder.
– Følger
Til sammenligning
I SFI rapport angav man en række begrundelser til hvorfor et barns kontakt med den anden forælder var ophørt. Begrundelserne var:
– “det ebbede langsomt ud” (17%)
– “den anden forælder ønskede ikke kontakt” (42%)
– “ubesvaret” (24%)
Besvarelsen af spørgsmålet stod bopælsforælderen for. SFI ulejligede sig ikke med at krydskontrollere svarene med samværsforælderen.
Kilde
(2004) SFI: Samvær og børns trivsel
Link: Klik her
Fædre uden del i forældremyndighed mister oftere kontakt til barnet over tid
Fra tysk studie (2018): Fædre uden delt forældremyndighed risikerer oftere at miste kontakt med barnet over tid (fra 29% til 62%)
Ti år efter separationen så 71 % af de fædre, der havde fælles forældremyndighed, stadig deres børn regelmæssigt, mens kun 38 % af de fædre, hvis ekspartner havde forældremyndigheden alene, var i regelmæssig kontakt med deres børn. Denne interaktionsmodel synes at antyde, at de fædre, der havde fælles forældremyndighed, var bedre i stand til at opretholde far-barn-kontakten over tid. Mænd uden fælles forældremyndighed var med andre ord betydeligt mere tilbøjelige til at miste kontakten til deres børn.
Kilde
(2018) Loose Ties? Determinants of Father-Child Contact after Separation in Germany
Link: Klik her
Det er 2½ gange oftere fædre, som barnet oplever at miste kontakten til
Det er 2½ gang oftere at det er faren, som barnet oplever at miste kontakt til. Studiet bevæger sig ikke ind i forsøg på detailforklaringer
Forælderens socioøkonomiske status har minimal indflydelse på forholdet.
Risikoen for tab af kontakt er mindre for veluddannede unge.
Kilde
(2021) Adult children’s estrangement from parents in Germany
Link: Klik her
Datasæt: PAIRFAM
Description of pairfam – The German Family Panel
Data of the survey waves 1 to 12 are now available as scientific use file (release 12.0).
The 2008-launched German Family Panel pairfam (“Panel Analysis of Intimate Relationships and Family Dynamics”) is a multi-disciplinary, longitudinal study for researching partnership and family dynamics in Germany. The annually collected survey data from a nationwide random sample of more than 12,000 persons of the three birth cohorts 1971-73, 1981-83, 1991-93 and their partners, parents and children offers unique opportunities for the analysis of partner and generational relationships as they develop over the course of multiple life phases. A restocking and refreshment sample in wave 11 has added the birth cohort 2001-03.
Professionally prepared and documented data of the German Family Panel are provided to the global scientific community. The scientific use file currently available includes the first twelve pairfam survey waves. The package is supplemented by data of an additional sample of eastern Germans (DemoDiff) and a wide variety of small-scale regional indicators (Macrodata).
The focus of pairfam is on the complex processes of partnership formation and development, starting and expanding a family, parenting and child development, and intergenerational relationships. Particular attention is paid to the social embeddedness of these processes. In addition, the comprehensive survey also touches on various issues from other life domains.
The German Family Panel is a cooperative effort linking the University of Bremen, the Friedrich Schiller University of Jena, the University of Cologne, and the Ludwig-Maximilians-Universität Munich. Since 2010, pairfam has been funded as long-term project by the German Research Foundation (DFG). It is advised by an international board and accredited as a research data center by the German Data Forum (RatSWD).
The German Family Panel pairfam occasionally offers selected researchers the opportunity to approach anchor respondents themselves for additional qualitative and/or quantitative data collection.
Pairfam was approved by the ethics committee of the Faculty of Management, Economics and Social Sciences of the University of Cologne.
Link: Klik her
Cochem
(2023) interview, Jürgen Karl Rudolph
Link, video: Klik her
(2014) Præsentation, Jürgen Karl Rudolpk
Link, video: Klik her
Personligt website, Jürgen Karl Rudolph
Link: Klik her
Artikel hvori modellen forklares
Link: Klik her
Wikipedia
Link: Klik her
Gode søgeord om emnet
Familienrichter
Cochemer Praxis
Jürgen Rudolph
Sorgerechtsverfahren